Rumohrsgård: Forskelle mellem versioner

Oprindelig hed gården Søbo og nævnes første gang omkring år [[1500]]. Gården tilhørte da Otte Breide (død [[1544]]). Hans sønnedatter Anna Breide bragte omkring [[1577]] gården som medgift til sin mand [[Ditlef Rumohr]], der stammede fra [[Angel]]. Han solgte år 1600 gården til hertug [[Hans den Yngre]] og gården fik sit nuværende navn. Ved hertugens død [[1622]] blev gården en brik i de arvestridigheder, der opstod mellem hertugens sønner. Den var først gået til sønnen [[Hans Adolf af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Nordborg|Hans Adolf]], der allerede døde [[1624]]. På dødslejet solgte han Rumohrsgaard, [[Østerholm]] og [[Mjelsgaard]] til broderen [[Alexander af Slesvig-Holsten-Sønderborg|Alexander]]. Faderen havde imidlertid bestemt i sit testamente, at døde en af hans sønner uden arvinger, skulle dennes arvegods gå til sønnen [[Frederik af Slesvig-Holsten-Nordborg|Frederik]], der ikke havde fået en gård ved arvedelingen. [[Christian 4.]] måtte mægle i striden, der endte med at Alexander beholdt Rumohrsgaard, mens han måtte overdrage de andre gårde til Frederik. Det sønderborgske hertugdømme blev erklæret konkurs i 1667, hvor panthaveren Kai von Ahlefeldt overtog Rumohrsgaard. Han solgte den straks videre til hertug [[Ernst Günther 1. af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg|Ernst Gunther]] af [[Augustenborg Slot|Augustenborg]]. Gården forblev i augustenborgernes eje frem til fredsslutningen efter [[Treårskrigen]] i [[1850]], hvor den blev afstået til [[kronen|den danske krone]]. Gården blev kort før Slesvigs afståelse til Tyskland 1864 solgt til privateje, og den har skiftet ejer adskillige gange.