I 1903 blev Nadezjda Krupskaja funktionær i bolsjevikafdelingen[[bolsjevik]]afdelingen af det russiske socialistparti og i 1905 blev hun sekretær i partiets centralkommission. Hun vendte i 1905 tilbage til Rusland med ægtefællen men måtte samme år forlade det igen efter [[Den Russiske Revolution 1905|det mislykkede revolutionskup]] og arbejdede der efter som lærer i Paris. Efter [[Oktoberrevolutionen|oktoberrevolutionen i 1917]] blev hun udpeget til medlem af den statslige uddannelseskommissionen. Hun oprettede [[Komsomol]] og børnenes pionerorganisation. Hun blev i 1920 forkvinde i folkekommissionens uddannelsessafdelning, var fra 1929 viceuddannelsesminister ([[folkekommissær]]) og fik ansvaret for ''Vnesjkolny Otdel'', voksenuddannelsen. Hun er kendt for udviklingen af [[bibliotek]]svæsenet og det sovjetiske uddannelsessystem; hun arbejdede blandt andet for [[politisk indoktrinering]] og [[censur]] samt antireligiøsitet indenfor uddannelsessystemet.
I 1924 blev Nadezjda Krupskaja medlem af politbureauet[[politbureau]]et, i 1927 medlem i dets kontrolkommission, i 1931 medlem i Sovjetunionens højeste sovjet og samme år hædersmedborger. Hun støttede [[Josef Stalin]] under magtkampen mellem oppositionen og [[SUKP]]-majoriteten i 1920-erne. Hun besvarede i 1925 [[Lev Trotskij]]s Oktoberlektioner med: "''Analyser af Marx har aldrig hørt til kammerat Trotskijs styrke''", hævdede i debatten om socialisme i et land mod en permanent revolution, at Trotskij: "undervurderer den rolle, som bønderne spiller", og at han havde fejlbedømt den revolutionære situation i Tyskland ved [[1. verdenskrig]]s afslutning. Ved partikongressen i 1925 støttede hun først [[Grigorij Zinovjev]] og [[Lev Kamenev]], men stemte senere for processen mod [[Nikolaj Bucharin]] og udelukningen af Trotskij, Zinovjev og Kamenev.
