Biologisk interaktion: Forskelle mellem versioner

[[Image:Black Walnut middle.JPG|thumb|Den sorte valnød udskiller et kemikalie fra sine rødder, der skader omkringliggende planter, et eksempel på antagonisme.]]'''Biologisk interaktion''' er de effekter, som [[organisme]]r i et fælles levested har på hinanden. I et økologisk system findes der ingen organismer i absolut isolation, og dermed skal enhver organisme interagere med miljøet og andre organismer. En organismes interaktion med sine omgivelser er afgørende for overlevelsen af organismen og hvordan økosystemet fungerer som helhed.<ref>Elton, C.S. 1968 reprint. ''Animal ecology.'' Great Britain: William Clowes and Sons Ltd.</ref>[[File:Interaction bird-giraffe.jpg|thumb|Et eksempel på mutualisme er interaktion mellemimellem den hudrensende fugl ''Buphagus erythrorhynchus'' og en [[giraf]].<ref>{{cite journal | last1 = Nunn | first1 = Charles L. | last2 = Ezenwa | first2 = Vanessa O. | last3 = Arnold | first3 = Christian | last4 = Koenig | first4 = Walter D. | year = 2011 | title = Mutualism or parasitism? phylogentic approach to characterize the oxpecker-ungulate relationship | url = | journal = Evolution | volume = 65 | issue = 5| pages = 1297–1304 | doi = 10.1111/j.1558-5646.2010.01212.x }}</ref>]]

I antagonistiske interaktioner, får én dyreart en fordel på bekostning af en anden. Prædation er et samspil mellemimellem organismer, hvor en organisme indtager [[Biomasse (økologi) |biomasse]] fra en anden. Det er ofte brugt som et synonym for [[Rovdyr|kødædene]], men i sin bredeste definition omfatter alle former at en organisme spiser en anden, uanset [[trofisk niveau]], graden af association (f.eks [[parasitisme]] og snyltehveps) og skade gjort til bytte (f.eks græsning). Indtagelse af potentielle konkurrenter opstår, når en organismes byttedyr er en af en forskellig art, men på samme trofiske niveau (f.eks prærieulve dræber og indtager grå ræve i det sydlige Californien, da de jagter samme byttedyr som dem selv). Batesiansk mimik er også en antagonistisk interaktion, hvor en art har udviklet sig til at efterligne en anden, til fordel for de kopirene arter, men på bekostning af de arter, der efterlignes.

Neutralisme beskriver forholdet mellem to arter, som interagerer, men ikke påvirker hinanden. Dette er ved en interaktion hvor velværen for en art har absolut ingen virkning på det af den anden. Eksempler på sand neutralisme er næsten umuligt at bevise, og de fleste økologer (samt lærebøger) vil være enige i, at dette begreb ikke eksisterer.<ref>(Morris et al., 2013)</ref> Når viman beskæftiger ossig med komplekse netværk af interaktioner præsentereti af [[økosystemer]]økosystemet, kan man ikke hævde, at der er absolut ingen konkurrence mellem eller gavn for begge arter. Imidlertid er udtrykket ofte brugt til at beskrive situationer, hvor interaktioner er ubetydelig.

Synnecronose er et særligt tilfælde, hvor interaktionen er så gensidigt ødelæggende, at det resulterer i døden, som i tilfældet med nogle parasittiske infektioner. Det er en sjælden og nødvendigvis kortvarig tilstand som evolutionenevolution selekteresselektere imod, da den dræbende parasit forhindre sig selv i at reproducere ved at dræbe sin vært. Udtrykket bruges sjældent.<ref>{{cite journal | doi = 10.2307/1307540 | author = Lidicker W. Z. | year = 1979 | title = A Clarification of Interactions in Ecological Systems | jstor = 1307540| journal = BioScience | volume = 29 | issue = | pages = 475–477 }}</ref>

[[Image:Hummingbird hawkmoth a.jpg|thumb|Bestøvning illustrerer mutualisme imellem den blomstrende planterplante og deres bestøvendedens dyrbestøver.]]

Mutualisme er interaktioner imellem to eller flere arter, hvor begge arter får en en gensidig fordel, foreksempel en øget maksimum populations-størrelse. Mutualisme kan klassificeres i forhold til graden af samarbejde, den tætteste kendt som symbiose, som ofte forveksles med mutualisme. En eller begge arter, dersom er involveret i interaktionen kan være [[wikt: obligat|obligate]], hvilket betyder at de ikke kan overleve på kort eller lang sigt, uden at den anden art. Selvom mutualisme historisk har fået mindre opmærksomhed end andre interaktioner såsom [[prædation]],<ref name="Begon96">Begon, M., J.L. Harper and C.R. Townsend. 1996. ''Ecology: individuals, populations, and communities'', Third Edition. Blackwell Science Ltd., Cambridge, Massachusetts, USA.</ref> er det meget vigtigt emne i økologi. Eksempler omfatter rensefisk, [[bestøvning]] og frøspredning, tarmflora, enkelte former for [[mimicry]] og kvælstoffiksering af bakterier i rodknuder i bælgplanter.

I begge tilfælde er symbiose meget mere almindelig i den levende verden og langt vigtigere, end det er almindeligt antaget. Næsten hver organisme har mange parasitter i sig. En stor procentdel af planteædere har mutualistisk [[tarmflora]], som hjælper dem med at fordøje plantemateriale, som er sværere at fordøje end animalsk bytte. Koralrev er resultatet af mutalisme mellemimellem korallernes organismer og forskellige typer af alger, der lever inde i dem. De fleste af jordens planter er af afhængelige af mutalismen i økosystemet mellem planter, såsom kulstof i luften, og svampen ''Mykorrhiza'', der hjælper med at udvinde mineraler fra jorden. Udviklingen af alle [[eukaryoter]] (planter, dyr, svampe, [[protist]]) menes at have medført en symbiose mellem forskellige former for bakterier.