Svetlana Aleksijevitj: Forskelle mellem versioner

== Biografi og forfattarskabforfatterskab ==

Svetlana Aleksijevitj blevt født i Ukrainsk SSR tre år efter den [[2. verdenskrig|anden verdenskrig]]<nowiki/>s slutning. Hendes @hviderussiske far og ukrainske mor var efter krigen lærere i en landsby i Hviderussisk SSR hvor Svetlana voksede op. Ved slutningen af 1960-talen blev hun optaget på [[Journalist|journalistlinjen]] ved universitet i [[Minsk|Minsk.]] Efter studiet arbejdede hun som journalist, lærer og avisredektøravisredaktør. Usikker på hvilken erhvervskarriere hun skulle vælge.

Aleksijevitj kalder sin serie dokumentarromaner for "Utopiens stemmer – Historien om det røde menneske". Den første bog i serien er ''Krigen har intet kvindelig ansigt'' hvor kvinder fortæller om deres tid i den [[Den Røde Hær|Røde armé]] under det [[Store Fædrelandskrig|Store fædrelandskrig]] (anden verdenskrig). Bogen var færdig i 1983 men blev anklaget for at vanhelige den heroiske sovjetiske kvinde og blev ikke udgivet før [[Mikhail Gorbatjov|Gorbatjov]] indførte [[glasnost]] i 1985. Samme år blev ''De sidste vidner'', om børns oplevelser af krigen udgivet. Derefter skrev Aleksijevitj ''Zinkpojkarna'' (1989), i hvilken soldater og soldatermødre vidner om Sovjetunionens krig i Afghanistan. Bogen kritiseredes skarpt af militære og kommunister. På dette tidspunkt gik Sovjetunionen mod sin opløsning og [[Hviderusland]] blev en uafhængig stat med navnet Belarus, officielt Respublika ''Belarus ''i 1991. En retssag mod Aleksijevitj og hendes bog ''Zinkpojkarna'' blev indledt i 1992 i [[Minsk]] men takket være demokratiske kræfter i landet blev tiltalen frafaldet. I1993 udkom ''Forført af døden'' hvor Aleksijevitj taler med personer som i deres fortvivlelse over at de sovjetiske idealer forvitrede prøver at begå selvmord. I den omtalte bog ''Bøn for Tjernobyl'' (1996) har hun samlet udtalelser om tiden efter [[Tjernobylulykken|kerrnekrafthaveriet i Tjernobyl]].<ref name="Biografi på Aleksijevitjs hemsida">[http://alexievich.info/biogr_EN.html Biografi på Aleksijevitjs hjemmesid]e</ref>

I slutningen af 1990-erne blev Aleksijevitj udsat for @trakasserichikane og påtrykningerpres af [[Aleksandr Lukasjenko|Lukasjenkoregim]]<nowiki/>et og i år 2000 forlod hun landet. Gennem organisationen ''The International Cities of Refuge Network'' fandt hun et fristed i nogle vesteuropæiske byer. Aleksijevitj boede først i Paris, fra 2006 og 2008 i Gøteborg og derefter i Berlin. Hun flyttede tilbage til Minsk i 2011.<ref name="The Peace Prize of the German Book Trade">[http://www.friedenspreis-des-deutschen-buchhandels.de/445950/?aid=626480 The Peace Prize of the German Book Trade]</ref><ref>[http://www.vartgoteborg.se/prod/sk/vargotnu.nsf/2/kultur_o_fritid,svetlana_aleksijevitj_kommer_hem Vårt Göteborg.se]</ref><ref>[http://www.pen-deutschland.de/en/themen/writers-in-exile/ehemalige-stipendiaten/swetlana-alexijewitsch/ PEN Deutschland]</ref>

Den sidste bog i serien, "Utopiens stemmer", ''Tiden second hand: det røde menneskes endeligt'', om livet efter Sovjetunionens opløsning, blev udgivet i 2013. Aleksijevitj arbejder for näuværende  (2013) på en dokumentarroman hvis engelske titel er ''The Wonderful Deer of the Eternal Hunt.'' Bogen handler om menneskers kærlighed til hinanden.<ref name="Biografi på Aleksijevitjs hemsida">[http://alexievich.info/biogr_EN.html Biografi på Aleksijevitjs hjemmesid]e</ref>

=== WebreferencerEksterne henvisninger ===