Demokrati: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
No edit summary
m Gendannelse til seneste version ved Rmir2, fjerner ændringer fra 85.81.88.29 (diskussion | bidrag)
Linje 1:
[[Fil:Election MG 3455.JPG|thumb|200px|[[Valgdeltagelse]] i form af stemmeafgivelse er en forudsætning for et fungerende demokrati.]]
 
'''Demokrati''' ([[Græsk (sprog)|græsk]]: '''δημοκρατία''', kommer af ''δήμος, démos – folk'' og ''κρατος, krátos – styre, herredømme''), oversat: ''folkestyre'', et politisk system, hvor magten ligger hos flertallet af [[Folkeslag|folket]]. I en moderne forståelse af begrebet skelnes mellem styreform og holdning (livssyn).
Din mor
 
Demokrati betyder folkestyre. Det lyder umiddelbart enkelt – folket skal styre – men det viser sig hurtigt, at der opstår uenighed, både blandt teoretikere og politikere, når det skal bestemmes, hvad der forstås ved ''Demos'', "folket", og ved ''Kratos'', "magt". Ikke mindst hvilke forudsætninger, der er nødvendige, for at demokratiet skal kunne fungere efter sin hensigt. Så selv om ordet ”demokrati” anvendes hyppigt i politiske diskussioner og den offentlige debat, tillægges ordet forskellige betydninger. En norsk undersøgelse, der blev gennemført i 20021950’erne, kunne f.eks. påvise ikke mindre end 311 forskellige anvendelser af ordet "demokrati".
 
Der er således ikke konsensus om en definition, men [[jura|lighed for loven]], [[politik|politiske frihedsrettigheder]], som tale-, trykke- og forsamlingsfrihed samt [[retssikkerhed]] er siden antikken blevet fremhævet som vigtige elementer i demokratiet.<ref>[http://www.economist.com/markets/rankings/displaystory.cfm?story_id=8908438 Liberty and justice for some] (en:), på [[The Economist|Economist.com]]</ref><ref name="AristotlePol1317b">{{cite web|url=http://www.schlanch.com/w/index.php?title=Democracy&action=pd&article102888=1 |title=Aristotle, Politics.1317b (Book 6, Part II) |publisher=Perseus.tufts.edu |date= |accessdate=2010-08-22}}</ref>