Versionen fra 11. okt. 2015, 19:57 redigér Fnielsen (diskussion \| bidrag) Kontooprettere, Autopatruljerede, Udvidede bekræftede brugere 30.000 edits →‎Skemaer: Lidt mere om historier ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 11. okt. 2015, 20:00 redigér fjern redigering Fnielsen (diskussion \| bidrag) Kontooprettere, Autopatruljerede, Udvidede bekræftede brugere 30.000 edits →‎Skemaer: pointe Gå til næste forskel →
Linje 9: == Skemaer == De fleste vittigheder har én humoristisk pointe og den forekommer til sidst i vittigheden. ~~Mange vittigheder~~Derudover følger mange vittigheder et fast skema hvor [[frase]]r eller situationer går igen. Danske eksempler er: ; Og så var der ... : Begyndelse på en [[oneliner]] ofte med et [[ordspil]]. Line 20 ⟶ 21: Personer, der går igen i danske vittigheder, er århusianere ([[århushistorie]]rne), [[blondine]]r, molboer ([[molbohistorie]]r) og [[handicap]]pede. Fælles for aarhus-, blondine- og molbo-historierne er at de spiller på en underforstået postuleret dumhed. Blondinehistorierne ~~indeholder~~kan ~~derudover~~tillige ofte et element af sex. Aarhushistorierne følger typisk spørgsmål/svar-skemaet, for eksempel ''"Hvorfor står aarhusianerne op når de skal sove? — For at de kan falde i søvn!~~''.~~" == Vittigheder og dagligsproget ==

Vittighed: Forskelle mellem versioner