Tver guvernement: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
PerV (diskussion | bidrag) →Eksterne henvisninger: sortering |
Rmir2 (diskussion | bidrag) udvidet, med noter |
||
Linje 5:
== Landskabelige forhold ==
Arealet udgjorde 64.686 km² (56.837 [[verst]]²) med {{formnum|1769135}}<sup>([[pr. 1897|1897]])</sup><ref name=demoscope1897/> indbyggere eller 27 pr. km². Frem til oprettelse af [[Sovjetunionen]] var en meget betydelig del af Tver dækket af skov og moser. Omkring 1920 fandtes 32 % skov, 13 % uproduktivt områder, 28 % eng- og græsningsland og kun 27 % var opdyrket landbrugsområde. I de nordlige dele af guvernementet var [[gran]] og [[Fyrreslægten|fyr]] fremherskende i de store skove, hvor imod [[birk]] og [[el]] var mest fremherskende i de sydlige dele.<ref name="Salmonsen 961/>
== Demografi ==
Omkring 1890 blev indbyggetallet anslået til 1.740.000, stor set alle russere fraset ca. 100.000 karelere, nogle polakker og enkelte andre.<ref>[http://runeberg.org/nfap/0528.html ''Nordisk Familjebok'' (1892), sp. 1044] {{sv sprog}}</ref> Ved folketællingen i 1897 var den samlede befolkning i guvernementet på {{formnum|1769135}}.<ref name=demoscope1897>[http://demoscope.ru/weekly/ssp/rus_gub_97.php?reg=43 demoscope.ru: Folketælling i det russiske imperium i 1897] Hentet 5. oktober 2015, {{ru sprog}}</ref>
Ved folketællingen udgjorde [[russere]] 92,8% af indbyggerne i guvernementet og [[Tverkarelen|tverkarelere]], der var flygtet fra [[Karelen]] i begyndelsen af 1600-tallet efter [[freden i Stolbova]] [[1617]], hvor [[Østkarelen]] blev underlagt [[Sverige]], 6,7%. Der ud over registreredes nogle få tusinder [[polakker]], [[jøde]]r og [[tyskere]] ved folketællingen.
I 1913 blev indbyggertallet anslået til {{formnum|2351100}}.<ref name=befolkning1913>Statistisk Årbog for Rusland. 1913 SPb. 1914.</ref> I 1915 blev indbyggertallet opgjort til 2.402.900, hvoraf 92,9 % var russere, 6,8 % af befolkningen var finner/karelere. Med hensyn til religion var i 1915 97,58 % græsk-katolske, 0,86 % romersk-katolske, 0,46 % protestanter, 0,89 % jøder og 0,2 % muhammedanere.<ref name= "NF 1920, sp. 476">[http://runeberg.org/nfcj/0268.html ''Nordisk Familjebok'' (1920), sp. 476] {{sv sprog}}</ref>
== Næringsliv ==
På grund af klimaet og den ufrugtbare jordbund var landbruget ikke højt udviklet. De vigtigste kornsorter var [[havre]] og [[rug]], der ud over dyrkedes [[hør]] og [[kartoffel|kartofler]], der måtte imidlertid hvert år indføres korn fra de sydlige naboguvernementer for at brødføde indbyggerne. Heller ikke kvægavlen var højt udviklet. I 1920 fandtes 379.236 heste, 828.440 stk hornkvæg, 1.160.147 får og 23.965 svin.▼
▲På grund af klimaet og den ufrugtbare jordbund var
[[Fiskeri]]et var af stor betydning i guvernementet, særligt i de større søer som Seligher blev drevet med stort udbytte. ▼
▲[[Fiskeri]]et var af stor betydning i guvernementet, særligt i de større søer som Seligher blev drevet med stort udbytte.<ref name="Salmonsen 961/>
Skovene udnyttedes dels til fældning og [[Tømmerflådning|flådning]] af tømmer, dels til udvinding af [[tjære]], [[beg]] og [[terpentin]]olie. Derimod var bygningen af flodskibe, der tidligere havde været en vigtig indtægtskilde for Tver, omkring 1900 i tilbagegang. ▼
▲Skovene udnyttedes dels til fældning og [[Tømmerflådning|flådning]] af tømmer, dels til udvinding af [[tjære]], [[beg]] og [[terpentin]]olie. Derimod var bygningen af flodskibe, der tidligere havde været en vigtig indtægtskilde for Tver, omkring 1900 i tilbagegang.<ref name="Salmonsen 961/>
Næsten alle vegne i guvernementet var hjemmeproduktion af trævarer og husgeråd udbredt, ligesom [[smed]]ing af [[økse]]r, [[le]]er, [[søm]] og lignende. [[Torzjok]] og omegn var særlig kendt for sine [[saffian]]svarer. Omkring 1900 var industriproduktion i fremvækst, blandt andet [[bomuldsvare]]fabrikkerne, [[rebslageri]]erne, [[papir]]-, [[læder]]-, [[glas]]- og [[fajance]]industrien samt [[teglværk]]erne, savværker og [[brænderi]]erne. De vigtigste industribyer var [[Tver]], [[Rzjev]], [[Vysjnij Volotjok]], [[Ostasjkov]] og [[Kaljazin]]. ▼
▲Næsten alle vegne i guvernementet var hjemmeproduktion af trævarer og husgeråd udbredt, ligesom [[smed]]ing af [[økse]]r, [[le]]er, [[søm]] og lignende. [[Torzjok]] og omegn var særlig kendt for sine [[saffian]]svarer. Omkring 1900 var industriproduktion i fremvækst, blandt andet [[bomuldsvare]]fabrikkerne, [[rebslageri]]erne, [[papir]]-, [[læder]]-, [[glas]]- og [[fajance]]industrien samt [[teglværk]]erne, savværker og [[brænderi]]erne. De vigtigste industribyer var [[Tver]], [[Rzjev]], [[Vysjnij Volotjok]], [[Ostasjkov]] og [[Kaljazin]].<ref name="Salmonsen 961/>
Handelen fremmedes af de sejlbare floder og af vigtige jernbanelinier, og den koncentrerer sig navnlig om byerne ved [[Petrograd—Moskva-Banen]] samt om Rshev og Ostaschkov.▼
▲Handelen fremmedes af de sejlbare floder og af vigtige
== Administrativ inddeling ==
Linje 35:
== Historie ==
Det oprindelig af finner beboede land
==
{{Reflist|2}}
== Eksterne henvisninger ==
* [http://runeberg.org/nfap/0528.html ''Nordisk Familjebok'', 1800-talsutgåvan, bind 16 (1892), sp. 1044-1045; opslag: Tver] {{sv sprog}}
* [http://runeberg.org/nfcj/0268.html ''Nordisk Familjebok'', Uggleupplagan, bind 30 (1920), sp. 476-477; opslag: Tver] {{sv sprog}}
* [http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0968.html ''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2. udgave, bind XXIII (1927), s. 960-961; opslag: Tver Guvernement]▼
{{commonscat|Tver Governorate}}
▲* [http://runeberg.org/salmonsen/2/23/0968.html ''Salmonsens Konversationsleksikon'', 2. udgave, bind XXIII, s. 960-961; opslag: Tver Guvernement]
{{Ruslands historie|state=collapsed}}
{{autoritetsdata}}
|