Forskel mellem versioner af "Færøernes folkekirke"

m
linkfix
m (link tilføjet)
m (linkfix)
[[Lagmand]]en ([[Kaj Leo Johannesen]]) er den færøske folkekirkes overhoved, og folkekirken hører under det færøske kulturdirektorat. Den nuværende landsstyremand for kirkelige anliggender er Bjørn Kalsø. Færøernes biskop var indtil 25. november 2007 Hans Jacob Joensen. D. 3. oktober 2007 blev den selvstændige færøske folkekirkes første biskop, [[Jógvan Fríðriksson]], valgt.
 
Folkekirken er inddelt i seks regioner og 14 [[pastorat]]er (''prestagjøld'') med 22 præster, som arbejder i 58 [[menighed]]er, der hver vælger deres eget [[menighedsråd]]. Da præsterne ikke om søndagen kan være i alle kirker, forrettes en del gudstjenester af en lægmand, der læser op af den officielle prædikebog, som er skrevet af [[JacobJákup Dahl (provst)|Jákup Dahl]].
 
== Færøernes kirkehistorie ==
{{uddybende|Færøernes Kirkehistorie|Kirker på Færøerne}}
Efter at [[Færøerne]] blev kristnet i [[999]] af [[Sigmundur Brestisson]], blev [[den katolske kirke]] etableret på øerne i [[1035]]. I [[1100]] blev det færøske [[bispedømme]] med sæde i [[Kirkjubøur]] indrettet. Først hørte sædet under bispedømmet Bremen, men i [[1104]] overgik det til [[Lund Domkirke|Lund]], hvorfra det i [[1152]] gik videre til [[Nidaros]] i ([[Trondhjem]]). En af de mest kendte biskopper i den færøske historie var [[biskop]] [[Erlendur af Færøerne]], der i år [[1300]] lod opføre [[Magnuskatedralen]] i [[Kirkjubøur]], der også i nutiden er et af Færøernes betydeligste fortidsminder. Katedralen blev sandsynligvis aldrig færdigbygget, og i stedet for tjente St. Olav kirken i samme [[bygd]] som biskopsæde.
 
[[Fil:Kirkjubøur,_Faroe_Islands.JPG|thumb|200px|Magnuskatedralen]]
[[Reformationen]] i [[1538]] betød ikke kun enden for det katolske bispedømme, men også indførelsen af [[dansk (sprog)|dansk]] som administrations- og kirkesprog. Samtidig overgik den katolske kirkes jordbesiddelser (ca. 40 % af hele den opdyrkede jord) til [[Kongerækken|kongen]]. Den såkaldte [[kongsjord]] tilhører i dag det færøske hjemmestyre, som forpagter jorden ud til landmændene. Fra 1539 til 1557 eksisterede det færøske evangelisk-lutherske bispedømme, men det kom derefter under [[Bjørgvin Stift|bispedømmet Bjørgvin (Bergen)]] i [[Norge]]. I 1709 kom provstiet under [[Sjællands Stift|bispedømmet Sjælland]]. I perioden fra [[1720]] til [[1775]] hørte det under [[Skálholt|Islands stift]] og hørte derefter igen til Sjælland indtil 1990.
 
I [[1939]] ændredes kirkesproget fra [[dansk (sprog)|dansk]] til [[færøsk (sprog)|færøsk]], og den færøske teolog [[Kristian Osvald Viderø]] færdiggjorde i 1961 arbejdet med at oversætte [[bibel]]en til færøsk, hvilket arbejde præsten [[JacobJákup Dahl (provst)|Jákup Dahl]] havde påbegyndt i perioden 1921 til 1937.
 
I [[1963]] blev provsten på Færøerne forfremmet til stedfortrædende biskop. I [[1977]] blev den første kvinde præsteviet, og i [[1990]] fik Færøerne igen sit eget stift, hvorved Torshavn Kirke blev en [[domkirke]] og sæde for biskoppen.
19.722

redigeringer