William Cheselden: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Tilføjede Kategori:Briter i 1700-tallet ved hjælp af Hotcat
Linje 6:
Der er få områder i kirurgien, på hvilke Cheselden ikke har bragt noget nyt frem. Hans navn er således knyttet til en bestemt [[amputation]]smetode (1718), til anvendelsen af [[ligatur]] (afbinding) ved fjernelse af mandlerne, og til en Operationsmetode ved Fjernelsen af Brystkirtlen. Desuden har han angivet en måde at behandle [[klumpfod]] på, og på mangfoldige felter af [[underliv]]skirurgien har han forøget sin tids viden (tarmkirurgi, rektalfistler, brok, hydronefrose og kastration). En del af disse operationsmetoder har nu kun historisk interesse.
 
For efterverdenen sikredes imidlertid hans navn gennem hans operationer for sten, udførte med det høje snit, og ved, at han var den første, der udførte operationen at danne en kunstig [[pupil]] (''Phil. Transactions'' 1728, bind 35), efter at [[John Thomas Woolhouse|Woolhouse]] havde drøftet muligheden teoretisk. Som stenoperatør var Cheselden kendt over hele Europa. Han samlede sine erfaringer i ''Treatise on the high operation of the stone'' (1723), et skrift, der viklede ham ind i en heftig prioritetskamp med en Dr. Douglas, der skrev et [[stridsskrift]] mod Cheselden.
 
Dette synes dog først at være udkommet, efter at Cheselden havde forladt sin hidtil benyttede metode. En mængde skrifter foreligger fra Cheseldens hånd. Væsentlige er ''Anatomy of the human body'' (1713, 11 oplag indtil 1778) og ''Osteographia or anatomy of the bones'' (1733).