Alfred den Store: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m +kategori:konger af Wessex |
Stavefejl, tegnsætning og upræcise formuleringer. |
||
Linje 1:
[[Fil:Statue d'Alfred le Grand à Winchester.jpg|thumb|250px|right|Statue af Alfred den store, Winchester]]
'''Alfred den Store''' ([[oldengelsk]]: Ælfrēd, Ælfrǣd, "alfe-råd"; [[849]] – [[26. oktober]] [[899]]), var konge af [[Wessex]] fra 871 til 899. Alfred er kendt for sit forsvar af de [[angelsakserne|angelsaksiske kongedømmer]] i [[England|Sydengland]] mod [[vikingerne]].
Alfred er [[helgen]] i både den [[romerskkatolske kirke|katolske]] og den [[græsk-ortodokse kirke]], og i [[den anglikanske kirke
== Barndom ==
Alfred blev født i 849 på Wantage i Oxfordshire, som yngste søn af [[kong Æthelwulf af Wessex]] og hans første kone, [[Osburga]]. I 868 blev Alfred gift med [[Ealhswith]], som var datter af [[Æthelred af Mucil]]<ref>[http://omacl.org/KingAlfred/ Asser – Kong Alfreds liv]</ref>. Alfreds barndom beskrives i de anglo-saksiske krøniker: han besøgte [[Rom]] som fem
Efter hjemkomsten i [[856]] blev [[Kong Æthelwulf af Wessex]] afsat af sin søn [[Æthelbald af Wessex]]. Den truende borgerkrig imellem far og søn
== Under Æethelred ==
I den korte periode, hvor Alfreds ældre brødre [[Æthelbald af Wessex]] og [[Æthelberht af Wessex]] regerende, blev Alfred ikke nævnt i kilderne. Hans offentlige liv begyndte i 866 ved tiltrædelsen af hans tredje bror, [[Æthelred af Wessex]]. Det er i den periode, at [[biskop Asser]] benyttede sig af den særlige titel, "Secundarius", som han knytter til Alfred
I 868 gjorde Alfred og [[Æthelred]] et mislykket forsøg på at holde de invaderende danske vikinger (den [[Store Hedenske Hær]]) ude af nabokongeriget [[Mercia]].<ref>[angelsaksiske krønike/http://www.gutenberg.org/files/657/657.txt] – Fri licens version af Gutenberg Projektet. Bemærk: Denne elektroniske udgave er en samling af materiale fra ni forskellige eksisterende versioner af Krønikerne. Den indeholder primært oversættelse af Rev James Ingram.Kilde tekst</ref>. Alfred og hans bror betalte tribut til de danske vikinger, som undlod at angribe [[Wessex]] de næste to år.
I slutningen af 870 angreb danskerne [[Wessex]], og året efter blev der udkæmpet ni forskellige slag. Efter et heldigt
Den 22. januar blev styrkerne i [[Wessex]] besejret og ved [[Slaget ved Merton]] den 22. marts, blev Kong Æthelred dræbt
== Kongen i Krig – tidlige kampe, nederlag og flugt ==
Linje 23:
Mens Alfred planlagde sin brors begravelse, besejrede danskerne den engelske hær uden Alfred på et ukendt sted og igen ved Wiltopn i maj, hvor Alfred var med. Nederlaget ved Wilton ødelagede Alfreds forhåbninger om at drive danskerne ud af [[Wessex]], og i stedet for måtte han slutte fred med de danske [[viking]]er. Kilderne fortæller ikke om fredsaftalens vilkår, men [[Biskop Asser]] overdriver givetvis og gengiver, at "hedningerne" var villige til at trække sig tilbage fra [[Wessex]] med Gud som garant. En vikingehær forlod Reading i efteråret 871 for at tage vinterophold i [[London]]. Selv om hverken [[Biskop Asser|Asser]] eller de angelsaksiske krøniker nævner det, betalte Alfred sikkert vikingerne for at forlade landet, ligesom mercianerne gjorde det de næste år.<ref>Abels, Richard, Alfred the Great: War, Kingship and Culture in Anglo-Saxon England (1998), pp. 140-1.</ref>.
Skattefund fra vikingernes besættelse af [[London]] i 871/2 er udgravet i Croydon, Gravesend, og ved Waterloo Bridge; fundene tyder på, at omkostningerne ved fredsslutningen med vikingerne var noget mere bekostelige, end Asser beskriver. I de næste år besatte danskerne andre dele af [[England]], og i 876 lykkedes det [[Guthrum den uheldige]] at slippe forbi den engelske hær og angribe det engelskbesatte område [[Wareham]] i Dorset. Alfred forsøgte at belejre dem, men han var ude af stand til at tilbageerobre Wareham. Derfor forhandlede han fred med udveksling af gidsler og løfter, som danskerne svor ved en hellig ring, som blev brugt ved dyrkelse af [[Thor]]. Danskerne brød alligevel fredsaftalen og myrdede alle de engelske gidsler og flygtende i mørket til Exeter i Devon.
En anden anekdote fortæller, at Alfred, forklædt som præst, forsøgte at komme ind i Guthrums lejr for at spionere. Begge historier har et propagandistisk formål, og Alfred bliver fremstillet som en from og ydmyg kristen med handlekraft i den fortvivlende situation, han befandt sig i som konge i et øde marskområde. Begge historier er med i den britiske forfatter [[Bernard Cornwell]]s romaner 'Saksernes krøniker' fra omkr. 1960 med Alfred som en af de vigtigste personer.
Dette var lavpunktet i de angelsaksiske kongerigers historie. Rigerne var erobret af danskerne og blev enten regeret af dem eller af deres skyggekonger. Undtagelsen var det lille område i marsken i [[Wessex]], hvor Alfred nu samlede sine tropper til modangreb.
|