Suez-kanalen: Forskelle mellem versioner

'''Suez-kanalen''' ('''arabisk:''' قناة السويس, udtalt '''Qanāt al-Suways''') i [[Egypten]] blev indviet den [[17. november]] [[1869]] af [[kejser]]inde [[Eugénie af Frankrig]]. Dermed forbandt man [[Middelhavet]] ved [[Port Said]] og [[Det Røde Hav]] ved [[Suez]] (''al-Suways''). Det er verdens længste [[skibskanal]], som er farbar for store [[skib]]e. Den er 162,2 kilometer lang og mellem 300 og 365 meter bred.<ref>{{cite web|url=http://www.sis.gov.eg/En/Land&people/SCanal/031300000000000002.htm|title=Characteristics of the canal}}</ref> Op imod 25.000 skibe sejler gennem kanalen hvert år. Det svarer til omkring 14% af verdens skibsfart. Passagen har taget mellem hen mod 22 timer, afhængig af mængden af modgående fartøjer, idet den i mange år flere steder var for smal, til at moderne skibe kunne passere hinanden uhindret. Der var derfor indlagt "rastepladser", hvilket øgede passagetiden.

I 1798 [[Napoleon]] overvejede at bygge en kanal, men kom på bedre tanker, da hans ingeniører fortalte, at der var en højdeforskel mellem vandet i Middelhavet og Rødehavet på 30 meter.<ref Dername="Linda varHall">{{cite imidlertidbook|first=Linda|last= taleHall|publisher=Kansas omCity, Missouri|title=[http://www.lhl.lib.mo.us/events_exhib/exhibit/exhibits/napoleon/suez_canal.shtml The Search for the Ancient Suez Canal]}}</ref><ref>Please refer to [[Description de l'Égypte]].</ref> Their findings, recorded in the ''[[Description de l'Égypte]]'', include detailed maps that depict the discovery of an ancient canal extending northward from the Red Sea and then westward toward the Nile.<ref name="Linda Hall" /><ref>[http://books.google.de/books?id=fj0GAAAAQAAJ&pg=RA2-PA351&lpg=RA2-PA351&dq=Gratien+Le+P%C3%A8re&source=bl&ots=h-ZAEgY_yZ&sig=2vmD6bS3Cj-XwCRdc_uLueFseXQ&hl=fr&ei=6blFStHdO8PdsgaKxaQs&sa=X&oi=book_result&ct=result&resnum=9 ''Descriptions de l'Égypte'', Volume 11 (État Moderne)], containing ''Mémoire sur la communication de la mer des Indes à la Méditerranée par la mer Rouge et l'Isthme de Sueys'', par M. J.M. Le Père, ingénieur en chef, inspecteur divisionnaire au corps impérial des ponts et chaussées, membre de l'Institut d'Égypte, pp.&nbsp;21–186</ref><ref>Wilson, ''The Suez Canal''</ref> Napoleons ingeniører og arkæologer fandt også arkæologiske tegn på tidligere kanaler i området.<ref name="Rappoport" /><ref>[http://books.google.de/books?id=fj0GAAAAQAAJ&pg=RA2-PA351&lpg=RA2-PA351&dq=Gratien+Le+P%C3%A8re&source=bl&ots=h-ZAEgY_yZ&sig=2vmD6bS3Cj-XwCRdc_uLueFseXQ&hl=fr&ei=6blFStHdO8PdsgaKxaQs&sa=X&oi=book_result&ct=result&resnum=9 ''Descriptions de l'Égypte'', Volume 11 (État Moderne)], containing ''Mémoire sur la communication de la mer des Indes à la Méditerranée par la mer Rouge et l'Isthme de Sueys'', par M. J.M. Le Père, ingénieur en chef, inspecteur divisionnaire au corps impérial des ponts et chaussées, membre de l'Institut d'Égypte, pp.&nbsp;21–186</ref><ref>Their reports were published in [[Description de l'Égypte]]</ref><ref>Montet, Pierre. ''Everyday Life in the Days of Ramesses The Great'' (1981), page 184. Philadelphia: University of Pennsylvania Press.</ref><ref>Silver, Morris. ''Ancient Economies II'' (6 April 1998), "5c. Evidence for Earlier Canals." [http://www.angelfire.com/ms/ancecon/index.html ANCIENT ECONOMIES II]. Retrieved 8 August 2008. Economics Department, City College of New York.</ref> De 30 meter var imidlertid en beregningsfejl, og da dette blev konstateret i [[1840]], foreslog den fhv. franske konsul Ferdinand de Lesseps, at projektet blev igangsat. [[Storbritannien]] protesterede og mente, at det kunne føre til krig i området. Egypten valgte på trods heraf at gå i gang og hentede finansiering i Frankrig og [[Tyrkiet]]. Frankrig fik tilbud om at drive kanalen i 99 år. Byggeriet begyndte i [[1859]] og varede i 10 år. Hver 10. måned tvangsindkaldte den egyptiske stat 20.000 bønder til byggepladsen, hvor de skulle flytte 2,6 mio. kubikfod jord. 120.000 døde under det anstrengende arbejde, de fleste af kolera. På grund af økonomiske problemer måtte Egypten afhænde 40% af projektet til Storbritannien.