Vendere: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Linje 6:
Venderne bosatte sig langs sydkysten af [[Østersøen]] i løbethhh af [[folkevandringstiden]], og forholdet til såvel det [[tysk-romerske rige]] som det spirende danske kongerige synes at have varieret. Således fortæller [[Saxo]] eksempelvis, at de pommerske vendere deltog på dansk side under [[Harald Hildetand]] i [[Slaget ved Bråvalla|Bråvallaslaget]] i midten af [[700-tallet]], men efter et succesfuldt oprør mod den tyske kejser i [[983]] synes forholdet til naboerne – [[saxere]], [[daner]] og [[polakker]] – dog at være blevet værre, og i middelalderen kendes de primært – igen fra Saxo – som hedenske sørøvere i Østersøen.
Venderne var i vikingetiden og den tidlige middelalder bosat i Vindland eller Venden, dvs. den beboede kyststrækning fra Danmarks grænse ved [[Slien]] langs med Østersøen til floden [[Weichsel]] ([[Wisla]]). Venden grænsede til Danmark, [[Sarland]], Pulinaland (Polen) og Ermland (Pryzzaland eller [[Preussen]]) mod øst i det sydlige Østerleden.{{kilde mangler|dato=Uge 16, 2013}} De vendiske Lande, som nordboerne især besøgte og som derfor oftest omtales i sagaerne er hos [[Saxo]] begrænset til den østlige del af det nuværende [[Holsten]], samt [[Mecklenburg]] og [[Vorpommern]]
Kong [[Magnus den Gode]] af Norge og Danmark standsede efter sagnene et vendisk plyndringstogt i [[Jylland]] ved [[slaget på Lyrskov Hede]] i [[1043]].<ref>Iflg. [[Gesta Danorum]] af Saxo, [[Knytlingesaga]] og [[Heimskringla]], alle tre nedskrevet i [[1200-tallet]].</ref> Siden fulgte flere korstog fra både tysk og dansk side: I [[1068]]/69 indtog og ødelagde en tysk hær helligdommen ved [[Rethra]] (eller [[Radegast]]), og den endelige nedkæmpning af venderne blev foretaget under ledelse af kong [[Valdemar 1. den Store|Valdemar 1.]] og biskop [[Absalon]], hvis hærstyrker i [[1168]] erobrede og ødelagde vendernes helligdom for [[Svantevit]] ved [[Arkona]] på [[Rügen]] hvor venderne synes at have haft deres sidste uafhængige styrkepunkt.
| |||