Knudsgilde (Flensborg): Forskelle mellem versioner

[[File:Gartenbereich_mit_Blick_auf_StGartenbereich mit Blick auf St._Knudsborg Knudsborg,_Bild_02 Bild 02.JPG|thumb|Knudsborg have]]

'''Knudsgildet''' i [[Flensborg]] er et af flere danske [[Knudsgilde]]r, som blev oprettet i middelalderens [[Danmark]]. [[Gilde]]t blev oprettet af flensborgske købmænd i 1200-tallet efter forebilledet af Knudsgildet i [[Slesvig by]]. Gildet i Flensborg var opkaldt efter den [[Sønderjylland|sønderjyske]] grænsejarl [[Knud Lavard]]. I [[Mariekirke (Flensborg)|Vor Frue Kirken]] ved [[Nørretorv (Flensborg)|Nørretorvet]] havde knudsgildet et eget [[alter]].

I Flensborg eksisterede i den sidste tid inden reformationen flere gilder. Blandt dem var Kalanden (et gilde af flensborgske gejstlige, også dronning Margrete var medlem), St. Knudsgildet, St. Marie-købmandsgildet, St. Nikolaigildet, St. Gertrudsgildet, St. Laurentiusgildet og det store og lille St. Johannisgilde. Med reformationen opløstes de fleste gilder og deres altre blev af [[Christian 2.]] givet kirkerne i eje. I midten af 1500-tallet holdt også Knudsgildet i Flensborg op med at eksistere.

I 1640 oprettes imidlertid St. Johannis skyttelav, hvoraf det nuværende Sankt Knudsgilde blev dannet i 1844, som nu viderefører traditionen fra det middelalderlige købmandsgilde af samme navn <ref>[http://www.kirchenkreis-schleswig-flensburg.de/fix/files/doc_vcard/kg.1121231080.e.10.pdf Kirchenkreis Flensburg: ''St. Johannis Kirken i Flensborg bys og St. Knudsgildets øjemed'']</ref>. I 1844 byggede Johann Kruse ny skydebane og skyttehus ved Helligvandsgangen (Hillig-Water Gang)<ref>Flensborgs gadenavne, Flensborg 1995, side 29</ref>, der blev kaldt Knudsborg. I 1853 talte gildet igen 80 brødre. Også kong [[Frederik 8.]] var medlem.

Hvert år den 25. juni marcherer gildebrødre gennem byen op til Knudsborgen.