Versionen fra 3. maj 2014, 22:25 redigér Steenthbot (diskussion \| bidrag) Botter, Undtaget fra IP-blokering 751.959 edits m bot: indsæt skabelon autoritetsdata ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 22. okt. 2015, 23:35 redigér fjern redigering Trip Tucker (diskussion \| bidrag) Autopatruljerede, Udvidede bekræftede brugere 22.005 edits formatering Gå til næste forskel →
Linje 1: [[Fil:Carlos_V_en_Mühlberg,_by_Titian,_from_Prado_in_Google_Earth.jpg\|thumb\|Kejser Karl 5. under [[Slaget ved Mühlberg]], malet af [[Tizian]]]] '''Den schmalkaldiske krig''' blev ført i [[1546]] og [[1547]] af den [[Den romersk-katolske kirke\|katolske]] [[kejser]] [[Karl 5.]] af det [[tysk-romerske rige]] mod det [[schmalkaldiske forbund]], et [[protestant]]isk [[fyrste]]forbund opkaldt efter byen [[Schmalkalden]]. <!-- Dabei versuchte er auch die Frage der Anerkennung des [[Protestantismus]] für den [[Katholizismus]] zu entscheiden. ([[:de:Schmalkaldischer_Krieg]]) -->▼ [[Fil:Wartburg-Philipp.von.Hessen.JPG\|thumb\|[[Filip 1. af Hessen]]]] [[File:Saxony after the Capitulation of Wittenberg (1547) - NL.png\|thumb\|Sachsen efter kapitulationen i Wittenberg 1547:{{legend \|red\|Moritz' albertinske lande}}{{legend \|orange\|Johan Frederiks ernestinske lande}}{{legend\|green\|Bøhmiske lande}}]] [[Fil:Lucas Cranach d.J. - Kurfürst Johann Friedrich der Großmütige von Sachsen (1578).jpg\|thumb\|[[Johan Frederik 1. af Sachsen]].]] ▲'''Den schmalkaldiske krig''' var en kortvarig [[krig]], der blev ført i [[1546]] og [[1547]] afmellem den [[Den romersk-katolske kirke\|katolske]] [[kejser]] [[Karl 5.]] af det [[tysk-romerske rige]] ~~mod~~og det [[schmalkaldiske forbund]], et [[protestant]]isk [[fyrste]]forbund opkaldt efter byen [[Schmalkalden]] i [[Thüringen]]. <!-- Dabei versuchte er auch die Frage der Anerkennung des [[Protestantismus]] für den [[Katholizismus]] zu entscheiden. ([[:de:Schmalkaldischer_Krieg]]) --> == Baggrund == ~~De protestantiske fyrster, som havde allieret sig efter [[rigsdag]]en i [[Augsburg]] i [[1530]], var i stigende grad en magtfaktor som truede kejserens indflydelse.~~ De protestantiske fyrster, som havde allieret sig efter [[rigsdagen (Det tysk-romerske rige)\|rigsdagen]] i [[Augsburg]] i [[1530]], var i stigende grad en magtfaktor som truede kejserens indflydelse. Først efter at Karl 5. i [[1544]] ved [[freden i Crépy]] havde bragt stridighederne med [[Frankrig]] til ende, havde han mulighed for og midler til at bruge magt mod det schmalkaldiske forbund. Kejseren sluttede forbund med [[pave Paul 3.]] ([[1534]]-[[1549]]) mod ''[[kætter]]ne''. Da forbundet i [[1546]] vægrede sig ved at sende repræsentanter til [[Tridentinerkoncilet\|koncilet i Trento]], lyste han [[~~Johann~~Johan ~~Fredrik~~Frederik 1. af Sachsen]] og [[Philipp 1. af Hessen]] fredløse (''Reichsacht/rigsakt''[[:de:Reichsacht]]). ~~<br />~~▼ == Forløb == Først efter at Karl 5. i [[1544]] ved [[freden i Crépy]] havde bragt stridighederne med [[Frankrig]] til ende, havde han mulighed for og midler til at bruge magt mod det schmalkaldiske forbund.<br /> Det lykkedes ~~ham~~Karl 5. at vinde den egentlig protestantiske [[hertug]] [[Moritz af Sachsen]] for sin sag; det svækkede forbundet. Han udnyttede det ved at indlede sit ''Donaufelttog'' mod forbundet, først mod isolerede forbundsbyer i Sydtyskland ([[Ulm]], [[Konstanz]], [[Biberach]]); og han besejrede den [[24. april]] [[1547]] den schmalkaldiske forbundshær i [[slaget ved Mühlberg\|slaget på Lochauer Heide]] ved [[Mühlberg/Elbe\|Mühlberg an der Elbe]].~~<br~~ />Johann Frederik 1. blev taget til fange, og landgreve Philipp af Hessen overgav sig. Begge blev holdt i fangenskab i Nederlandene i årevis. Selv om [[Bremen]] og [[Magdeburg]] modstod kejseren, var forbundet i realiteten opløst.▼ ▲Kejseren sluttede forbund med [[pave Paul 3.]] ([[1534]]-[[1549]]) mod ''[[kætter]]ne''. Da forbundet i [[1546]] vægrede sig ved at sende repræsentanter til [[Tridentinerkoncilet\|koncilet i Trento]], lyste han [[Johann Fredrik 1. af Sachsen]] og [[Philipp 1. af Hessen]] fredløse (''Reichsacht/rigsakt''[[:de:Reichsacht]]). <br /> ▲Det lykkedes ham at vinde den egentlig protestantiske [[hertug]] [[Moritz af Sachsen]] for sin sag; det svækkede forbundet. Han udnyttede det ved at indlede sit ''Donaufelttog'' mod forbundet, først mod isolerede forbundsbyer i Sydtyskland ([[Ulm]], [[Konstanz]], [[Biberach]]); og han besejrede den [[24. april]] [[1547]] den schmalkaldiske forbundshær i [[slaget ved Mühlberg\|slaget på Lochauer Heide]] ved [[Mühlberg/Elbe\|Mühlberg an der Elbe]].<br /> Johann Frederik 1. blev taget til fange, og landgreve Philipp af Hessen overgav sig. Begge blev holdt i fangenskab i Nederlandene i årevis. Selv om [[Bremen]] og [[Magdeburg]] modstod kejseren, var forbundet i realiteten opløst. == Efterspil == Som belønning for at have skiftet side tildelte han hertug Moritz af Sachsen den sachsiske [[kurfyrste\|kurværdighed]], som Johann Frederik af den ernestinske linje af [[Wettin]]slægten besad. Kurlandene og andre dele af Sachsen kom i den albertinske linjes besiddelse, mens ernestinerne kun beholdt dele af [[Thüringen]]. Line 17 ⟶ 21: Karl 5. abdicerede efter sit nederlag i [[1556]] til fordel for Ferdinand. == Se også == {{commonskat}} * [[30-årskrigen]] {{Reformationen}} {{Commonskat\|Schmalkaldic War}}

Den schmalkaldiske krig: Forskelle mellem versioner