Grønlandspumpen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Drlectin (diskussion | bidrag) No edit summary |
Drlectin (diskussion | bidrag) update |
||
Linje 1:
[[Fil:Thermohaline_circulation.png|thumb|300px|right|Et simplificeret diagram over det globale thermohaline kredsløb. Blålige pile repræsenterer dyb[[havstrøm]]me, de rødlige overfladestrømme.<br />Grønlandspumpen befinder sig øverst til venstre i overgangen mellem rød og blå pil]]
'''Grønlandspumpen''' er et enormt undersøisk [[vandfald]] mellem Grønland og Island. Grønlandspumpen er den afsluttende del af [[Golfstrømmen]] og er en drivende kraft i [[det thermohaline kredsløb|det globale thermohaline kredsløb]]. På engelsk kaldes Grønlandspumpen for [[:en:Denmark Strait cataract|Denmark Strait cataract]] eller North Atlantic Circulation Pump. Grønlandspumpen kaldes også "oceanernes kolde hjerte" og er et udtryk for at Golfstrømmens varme vand endeligt afkøles og synker til bunds. Man kalder dette fænomen for tungtvandsdannelse, dvs. dannelse af vand med højere [[densitet]]. På engelsk refereres generelt til [[:en:downwelling|downwelling]] og [[:en:Atlantic meridional overturning circulation| the Atlantic meridional overturning circulation]]. Samtidig sørger processen for at holde gang i den globale cirkulation og Grønlandspumpen er således en nødvendighed for [[Golfstrømmen]]s transport af varmt vand til at mildne de Nordvesteuropæiske vintre, sammenlignet med vintrene på de samme breddegrader i [[Canada]] og [[Sibirien]]. Det anslås at tungtvandsdannelsen og nedsynkningen sker med 5 millioner kubikmeter per sekund, hvilket gør Grønlandspumpen til 350 gange mere voluminøst sammenlignet med det største vandfald på Jorden, det nu oversvømmede [[Guaíra Falls|Guaira-vandfaldene]] på grænsen mellem Brazilien og Paraguay.
Idet [[Golfstrømmen]] og dens forlænger [[Nordatlantiske strøm|den Nordatlantiske Havstrøm]] flyder mod nord, sker der en afkøling ved fordampning af det varme overfladevand samt ved afgivelse af varme til de koldere omgivelser. Herved stiger [[densitet]]en af havvandet i det nordlige Atlanterhav og det tungere vand synker mod bunden. Der kan næsten tales om en slags [[vandfald]] i havet. Det nedsynkende vand bliver derved til den sydgående Nordatlantiske Dybhavsstrøm. Ved denne process føres det mere CO<sub>2</sub> holdige overfladevand ned i dybhavet og dermed er Grønlandspumpen også en del af [[kulstofkredsløbet]].
| |||