Pommern: Forskelle mellem versioner

Oprindelig fandtes i Pommern keltiske folk, men allerede i den romerske kejsertid beboedes landet af de til [[vandaler]]nes stamme hørende [[rugier]] og [[turcilinger]]. Først i slutningen af 5. og i 6. århundrede indvandrede [[vendere|venderne]], der benævnte landet ''Pomorje'' (kystland), mens nordboerne kaldte det Vendland, hvorefter de øst for [[Oder]] boende folk, på [[Karl den Store]]s tid, benævntes pomorjaner (''Pomerani'').<ref name="Salmo390">[http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0406.html ''Salomonsen'', s. 390]</ref>

Først 1124—28 begyndte [[kristendom]]men, på foranledning af [[biskop]] [[Otto af Bamberg]]s [[mission]]srejser, at vinde indpas i landet, og 1140 grundedes det første [[bispedømme]] i [[Julin]]. Samtidig begyndte landets [[germanisering]] via klostrene og nedersaksiske nybyggere. Allerede siden 1060 havde Pommern egne fyrster, hvis stamfar er [[Swantibor]] (død 1106). I 1113 indtog [[Lothar 3. (Tysk-romerske rige)|Lothar III]] Pommern, der genvandt selvstændigheden 1155 under Sobieslaw. I 1231 gav kejser [[Frederik 2. (Tysk-romerske rige)|Frederik II]] Pommern som i [[len]] til [[Markgrevskabet Brandenburg]]. Gennem [[middelalderen]] var der stadige kampe og stridigheder med nabostaterne, særlig Brandenburg og byen [[Stralsund]], der hørte under [[Hanseforbundet]].<ref name="Salmo390"/>

I 1493 opgav Brandenburg endeligt sin lensoverhøjhed over Pommern.{{kilde mangler|dato=februar 2015}} I 1532 blev landet delt i hertugdømmerne [[Hertugdømmet Stettin|Stettin]], Forpommeren, og [[Hertugdømmet Wolgast|Wolgast]], [[Bagpommern]].{{kilde<ref mangler|datoname=februar 2015}} "Salmo390"/>

I 1637 uddøde mandslinien i den gamle hertugslægt med [[Bogislaw 14.]]. Ved den [[Westfalske Fred]] i 1648 tilfaldt den vestlige del af Pommern [[Sverige]], og Brandenburg som Pommern i 1571 havde indgået arvefællesskab med, måtte afstå sine rettigheder. Sverige overtog [[Svensk Forpommern]], [[Rügen]], [[Stettin]], [[Damm]], [[Garz]], [[Gollnow]] og Oder-mundingen, som len af [[Tysk-romerske kejsere|kejseren]], og kun den østlige del af landskabet ([[Bagpommern]]) kom under [[Preussen]].<ref name="Salmo390"/>

Efter den [[Store Nordiske Krig]] ved [[Freden i Stockholm]] i 1720 måtte Sverige afstå Forpommern indtil [[Peene]], Stettin og øerne [[Usedom]] og [[Wollin]] til [[Preussen]], mod at Preussen betalte 2 mio. [[thaler]] og overtog en pommersk gæld på 600.000 thaler,<ref name="Salmo390"/> Ved [[Freden i Frederiksborg]] i 1720, afstod Danmark ''Dansk Forpommern'' til Sverige. der kaldtes [[Svensk Forpommern]].

I 1814 fik Danmark Svensk Forpommern og [[Rügen]] som erstatning for tabet af Norge. Svensk Forpommern og Rügen bortbyttedes umiddelbart til Preussen imod en sum af 2.600.000 thaler og fyrstendømme [[Lauenburg]], som [[Kongeriget Hannover]] afstod.<ref>[http://runeberg.org/salmonsen/2/19/0407.html ''Salmonsen'', s. 391]</ref>