Caspar Christopher Bartholin: Forskelle mellem versioner

{{flertydigperson|Caspar Bartholin}}

 

Bartholin blev [[1720]] sekretær i det [[Danske Kancelli]], [[1727]] tillige sekretær i Kommissionen for "de fattiges Væsen", [[1734]] desuden [[assessor]] i Højesteret, [[1735]] virkelig [[justitsråd]], [[1747]] titulær og [[1752]] virkelig [[etatsråd]], [[1760]] [[konferensråd]] og konstitueredes efter [[gehejmeråd]] [[Hans Frederik von Levetzau]]s død som justitiarius i Højesteret og blev tillagt løn som sådan, indtil [[Frederik 5.|kongen]] ''"maatte finde for godt nogen virkelig Justitiarium at beskikke"'', hvilket først skete ved [[Mogens Rosenkrantz]]' udnævnelse kort efter Bartholins død. Han beholdt lige til det sidste sin stilling og gage som sekretær i det Danske Kancelli, i hvis kollegium han i de sidste 30 år af sin levetid havde sæde. Indtil [[1745]] ejede han herregården [[Kås Hovedgård|Kås]].