Claudius Wilkens: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Linje 1:
'''Claudius Edward Theodor Wilkens''' (født [[28. januar]] [[1844]] i [[Harte]] ved [[Kolding]], død [[7. maj]] [[1929]]) var en [[Danmark|dansk]] [[filosof]].
 
Efter at have været [[skriver]] på et [[herredskontor]] blev han 1864 [[student]] og kastede sig straks over studiet af filosofien, hvori han 1869 tog [[magisterkonferens]]. Han var stærkt påvirket af [[Rasmus Nielsen (filosof)|Rasmus Nielsen]], men allerede hans [[doktordisputats]] ''Erkendelsens Problem''' (1875) viser en modsætning til den Nielsenske [[Romantikken|efterromantik]], idet Wilkens her vil give en [[erkendelsesteori]], der forbinder [[kriticisme]]ns undersøgelser af erkendelsens forudsætninger og grænser med [[Social positivisme|positivismens]]ns empiriske[[empiri]]ske metode. Foruden i erkendelsesteorien har Wilkens navnlig på to andre betydningsfulde områder, [[sociologi]]ens og [[æstetik]]kens, hævdet erfaringens ret og arbejdet på en kritisk uddybelse af eksakte problemer.
 
På grundlag af [[psykologi]]ske og [[nationaløkonomi]]ske studier udarbejdede han sit skrift: ''Liv, Nydelse, Arbejde'', I—III (1874—76) og gav derefter en mere sammentrængt fremstilling af sociologien i ''Samfundslegemets Grundlove'' (1881), der sidst er blevet fulgt af skriftet: ''Det produktive Samfund'' (1904). Også sine undersøgelser i æstetikken grunder Wilkens på erfaringen. I ''Æstetik i Omrids'' (1887) arbejder han væsentlig i den retning, Fechner anviste; gennem psykologisk analyse finder han det æstetisk virkende i dets hovedformer, og i sit skrift: ''Poesien'' (1893) har han med fin forståelse for [[digtekunst]]en anvendt resultaterne af sine æstetiske forskninger på [[poetik]]kens område. Wilkens har desuden arbejdet på andre filosofiske områder, blandt andet givet en kort fremstilling af [[pædagogik]]ken.
På grundlag af psykologiske og nationaløkonomiske Studier udarbejdede han sit Skrift: »Liv, Nydelse, Arbejde«,
I—III (1874—76) og gav derefter en mere sammentrængt Fremstilling af Sociologien i
»Samfundslegemets Grundlove« (1881), der sidst er blevet fulgt af Skriftet: »Det produktive
Samfund« (1904). Ogsaa sine Undersøgelser i Æstetikken grunder W. paa Erfaringen. I »Æstetik
i Omrids« (1887) arbejder han væsentlig i den Retning, Fechner anviste; gennem psykologisk
Analyse finder han det æstetisk virkende i dets Hovedformer, og i sit Skrift: »Poesien« (1893)
har han med fin Forstaaelse for Digtekunsten anvendt Resultaterne af sine æstetiske
Forskninger paa Poetikkens Omraade. W. har desuden arbejdet paa andre filosofiske Omraader,
bl. a. givet en kcrt Fremstilling af Pædagogikken.
 
Efter at have virket som Docent ved Kbhvn’s Universitet fra 1883 udnævntes han 1897 til Professor i Filosofi og Sociologi; som