Versionen fra 27. okt. 2015, 10:14 redigér Amelie79 (diskussion \| bidrag) 50 edits + billede ← Gå til forrige forskel		Versionen fra 27. okt. 2015, 10:15 redigér fjern redigering Amelie79 (diskussion \| bidrag) 50 edits det er forskel mellem frisere og tyskere Gå til næste forskel →
Linje 9: Under Tillisch's overledelse blev det således den 35-årige Regenburgs opgave at reorganisere Slesvigs Kirke og skole, der ved krigen var bragte i stærk forvirring, og at gennemføre den mellemslesvigske sprogordning. Næsten hele gejstligheden var kompromitteret, henimod 80 præstekald stod ledige, og de lærde skoler var lukkede; men ved sin store arbejdsevne, autoritære myndighed og vågne interesse for personer lykkedes det ham hurtig at skabe ordnede tilstande og at knytte dygtige kongerigske kræfter til de slesvigske menigheder og skoler. Den mellemslesvigske sprogordning (sprogreskripterne), for hvilken Regenburg bærer hovedansvaret, var, etnografisk set, mønstergyldig, i det ikke en eneste tysk folkedel~~, hverken [[Sachsen\|sachsere]] eller [[Nordfrislands Kreds\|frisere]],~~ underkastedes nogen som helst sprogtvang; derimod var den, rent sproglig set, mindre vellykket, fordi den behandlede de brogede forhold i Mellemslesvig med snart udelukkende dansk, snart dansk og [[plattysk]], snart overvejende plattysk folkemål efter den samme ensformige regel, og i politisk henseende var den skadelig, dels fordi den kølnede [[Rusland]]s og [[England]]s interesse for os under de vanskelige forhandlinger om Hertugdømmets statsretlige stilling, der førte til kundgøreisen af [[28. januar]] [[1852]], dels fordi den i de følgende år nærede en fjendtlig agitation i Mellemslesvig, som særlig efter kejser [[Nikolaj 1. af Rusland]]s død stærkt udnyttedes af [[Tyskland]] til at forberede overfaldet [[1864]].

August Regenburg: Forskelle mellem versioner