Genforeningen i 1920: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Amelie79 (diskussion | bidrag) + plakater, commons |
Amelie79 (diskussion | bidrag) mNo edit summary |
||
Linje 6:
I første halvdel af 1800-tallet var der opstået en strid om, hvorvidt Slesvig var tysk eller dansk. Sprogligt set var området blandet mellem tysk, dansk og frisisk. Statsretligt set påpegede man fra dansk side, at hertugdømmet Slesvig var et gammelt dansk len, mens man fra tysk side var imod alle forsøg på at knytte Slesvig tættere til kongeriget. En deling af Slesvig havde allerede dengang været foreslået, men blev afvist af både den danske og tyske bevægelse i Slesvig.<ref>[http://graenseforening.dk/artikel.php?id=21305 "Genforeningshåb" eller international dimension?<!-- Robotgenereret titel -->]</ref>
Efter [[2. Slesvigske Krig|krigen i 1864]] måtte det danske monarki afstå hertugdømmerne [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]], [[Holsten]] og Lauenburg til [[Preussen]] og [[Østrig-Ungarn|Østrig]]. Slesvig blev administreret af Preussen, Holsten af Østrig. I [[1866]] udbrød der krig mellem de to tyske stormagter. Preussen vandt krigen, og Østrig måtte afstå sin del af byttet fra [[1864]] ved [[Pragfreden]]. [[Napoleon 3. af Frankrig]] fik dog indsat en bestemmelse om, at indbyggerne i Nordslesvig ved lejlighed kunne få lov til at stemme om, hvorvidt de ville høre til Danmark eller Preussen. Denne paragraf 5 blev efter aftale med Østrig ophævet af Preussen i 1879. Derefter var der umiddelbart intet håb om en ændring af det statslige tilhørsforhold. Ved [[Optant-konventionen]] i 1907 anerkendte Danmark endelig dette forhold.
I oktober 1918 var [[Tyske kejserrige|Tysklands]] militære nederlag i [[1. verdenskrig]] en realitet. Samme år havde [[USA]]'s præsident [[Woodrow Wilson]] fremlagt en 14-punkts fredsplan for [[Europa]]. Heri indgik blandt andet princippet om folkenes selvbestemmelsesret, dvs. at nationale mindretal skulle have ret til at afgøre hvilken stat, de ville tilhøre. Den sidste tyske regering før den [[Novemberrevolutionen|tyske revolution i november 1918]], forsøgte at klare grænseproblemet ved at tilbyde en afståelse af [[Haderslev Amt]]. Den danske [[Ministeriet Zahle II|regering]] afslog med den begrundelse, at man ville afvente en fredsaftale. Regeringen havde fra den dansksindede rigsdagsmand i den tyske rigsdag i Berlin, [[H. P. Hanssen]] Nørremølle, fået informationer om, at en ny tysk regering måske ville være villig til en større afståelse.
| |||