En '''statholder''' er den som på statsoverhovedets[[statsoverhoved]]ets vegne står for et lands[[land]]s eller en [[landsdel]]s styre. Da [[Norge]] var i [[personalunion]] med [[Danmark]], var der fra [[1572]] et [[embede]] som statholder, som blev ophævet i [[1771]] og genindført i [[1807]], da forbindelsen med Danmark blev brudtafbrudt på grund af krig. Fra [[1814]] havde Norge i personalunion med [[Sverige]] statholdere frem til 1856. Statholdere fandtes også i hertugdømmerne[[hertugdømme]]rne [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]] ([[Sønderjylland]]) og [[Hertugdømmet Holsten|Holsten]]. Det kendes også fra [[Nederlandene]], da de var under [[Spanien|spansk]] herredømme, og hvor statholderne i de nordlige provinser stod bag løsrivelsesbevægelsen under [[firsårskrigenFirsårskrigen]], der førte til [[Nederland|Nederland/Hollands]] oprettelse.
Betegnelser som [[vicekonge]] og [[]]generalguvernør dækker nogenlunde det samme.
