Tikøb Kommune: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Moeng (diskussion | bidrag) m linkfix |
Rmir2 (diskussion | bidrag) udvidet en smule |
||
Linje 1:
'''Tikøb Kommune''', omfattende de daværende [[Tikøb Sogn|Tikøb]], [[Hornbæk Sogn (Helsingør Kommune)|Hornbæk]] og [[Hellebæk Sogn|Hellebæk]] sogne, blev oprettet i [[1842]] i henhold til ''anordning af 13. august 1841 om landkommunalvæsenet'' som [[Sjælland]]s og dermed Danmarks nordøstligste, Sjællands arealmæssigt største og indtil [[1890]] tillige landets mest folkerige [[landkommune]], omkransende den daværende [[købstad]] [[Helsingør]]. Tikøb kommune eksisterede indtil kommunalreformen 1970, hvor kommunen – meget imod den stedlige befolknings vilje – blev sammenlagt med [[Helsingør|Helsingør købstadskommune]].
Tikøb kommune
== Landskab ==
== Tikøb [[Sogneforstanderskab]] ==▼
Tikøb sogns areal var 10.709 [[tønder land]]<ref name="Trap52">[http://runeberg.org/trap/3-2/0066.html J.P. Trap: Danmark, 3 udgave, bind 2 (1898), s. 52]</ref>, Hellebæk og Hornbæk sogne samlet 7.788 tønder land<ref name="Trap56">[http://runeberg.org/trap/3-2/0070.html J.P. Trap: Danmark, 3 udgave, bind 2 (1898), s. 56]</ref>, i alt 18.497 tønder land.
Kommunens store indbyggertal, der skyldtes et forholdsvis stort antal landsbyer og fiskerlejer spredt mellem de omfattende skove ([[Danstrup Hegn]], [[Egebæksvang]], [[Hornbæk Plantage]], [[Klosterris Hegn]], [[Krogenberg Hegn]], [[Nyrup Hegn]], [[Kelleris Hegn]],[[Teglstrup Hegn]]) medførte, at landkommunen tidligt fandt egne løsninger for at opfylde sine daværende ansvarsområder: fattigvæsen, vejvæsen og skolevæsen, nemlig dels at nedsætte ''ad hoc''-udvalg, dels at udpege enkeltmedlemmer til at klare de mest presserende opgaver. Sognerådsformandens opgaver var ganske store og indebar, at meget få kunne påtage sig dette hverv, og de fleste sognerådsformænd var kendetegnende nok embedsmænd, proprietærer eller rentierer. ▼
=== Jordbundsforhold ===
Tikøb Sogneforstanderskab talte allerede fra [[1842]] 15 medlemmer, hvilket langt overgik andre sognekommuner. I [[1856]] ydede kommunen vederlag til sognerådsformanden, formentlig som den første sognekommune i Danmark, og i 1850’erne ansattes en sekretær for sogneforstanderskabet, vist nok som den første sognekommune i landet. Fra [[1859]] nedsattes de første stående udvalg (udvalg, der kunne tage beslutninger på rådets vegne), atter længe før nogen anden dansk sognekommune gjorde noget lignende. [[1867]] nedsattes en ligningskommission. [[1883]] nedsattes en sundhedskommission, [[1908]] nedsattes en bygningskommission. ▼
Jorderne i Tikøb sogn er for en stor del lette og sandede.<ref name="Trap52"/> Kysten nordvest for Helsingør i Hellebæk sogn er for en del bakket og høj, således de skovkransede højder ved [[Julebæk]]shusene sydøst for Hellebæk og den smukke, med enkelte løv- og nåletræer dækkede [[Odinshøj]] nordvest for Hellebæk. Ved nordkysten findes arealer med dæmpet og beplantet [[flyvesand]], nemlig [[Hornbæk Plantage]] (omtrent 430 tønder land) og [[Horneby Sand]].<ref name="Trap55"/>
[[1861]] opførtes Tikøb Fattig- og Arbejdsanstalt, den første af sin art i en sognekommune i Danmark. Fra [[1867]] rummede ejendommen tillige kommunekontor med faste, daglige åbningstider, igen det første kommunekontor i nogen dansk sognekommune. Fra [[1877]] fik anstalten også en sindssygeafdeling. ▼
=== Skove ===
[[1931]] opførtes en brandstation i Tikøb. I [[1938]]/[[1939]] moderniseres skolevæsenet derved, at der indføres et såkaldt købstadordnet skolevæsen (15-20 år før andre sognekommuner). [[1963]] nedlagde Tikøb Kommune de små umoderne lokalbiblioteker og indførte som den første kommune i Danmark en [[bogbus]]. Herved blev kommunens biblioteksvæsen et af amtets største.▼
Tikøb sogn var rigt på skove, nemlig [[statsskov]]ene [[Egebæksvang]], [[Nyrup Hegn]], [[Kelleris Hegn]], [[Gurre Vang]], [[Krogenberg Hegn]] (tilhørende 2. Kronborg Skovdistrikt), [[Horserød Hegn]] og en del af [[Teglstrup Hegn]] (tilhørende 1. Kronborg Skovdistrikt).<ref name="Trap52"/> Også store dele af Hellebæk og Hornbæk sogne er bedækkede med skove, således [[Klosterris Hegn]] og [[Risby Vang]] (der tillige med Hornbæk Plantage hørte til 1. Kronborg Skovdistrikt) samt dele af [[Teglstrup Hegn]] med [[Hammermølle Skov]]<ref name="Trap55">[http://runeberg.org/trap/3-2/0069.html J.P. Trap: Danmark, 3 udgave, bind 2 (1898), s. 55]</ref>, og som forskønnes ved mange små skovsøer som [[Bondedammen]], [[Kobberdammen]], [[Videløkkedam]], [[Klare Sø]], [[Sorte Sø]] med flere. I flere af disse søer findes der små øer. Vest for Hammermølle Skov ligger [[Bøgholm Sø]], syd for Hornbæk by den lille [[Hornbæk Sø]].<ref name="Trap56"/>
== Baneforbindelser ==▼
=== Gurre Sø ===
Tikøb kommune blev hurtigt inddraget i det moderne banenet:▼
* [[1864]] anlagdes [[Lille Nord|Nordbanen]] (stationer i [[Kvistgård|Kvistgaard]] og [[Snekkersten]]),▼
* [[1897]] anlagdes [[Kystbanen]] (stationer i [[Espergærde]] og Snekkersten),▼
* [[1906]] anlagdes [[Helsingør-Hornbæk-Gilleleje Banen|Hornbækbanen]], [[1916]] forlænget til [[Gilleleje]] (stationer i [[Hornbæk (Helsingør Kommune)|Hornbæk]], [[Saunte]], [[Ålsgårde|Aalsgaarde]]).▼
I Tikøb sogn er der mange moser og søer, hvoraf den største er [[Gurre Sø]] (ca. 440 tønder land).<ref name="Trap52"/>
Disse baneforbindelser fremmede først feriegæsternes, siden de fastboendes antal. Senere, i 1930-erne, oprettedes et antal holdesteder, blandt andre [[Mørdrup Station|Mørdrup Trinbrædt]].▼
==
I Tikøb sogn lå oprindeligt bebyggelserne [[Tikøb]], [[Tikøb Skovhuse]], [[Harreshøj]], [[Saunte]], [[Jonstrup]], [[Lille Esbønderup]], [[Gurre]], [[Nyrup]], [[Reerstrup]], [[Tibberup]], [[Espergærde]], [[Mørdrup]], [[Skotterup]]<ref name="Trap52"/>, [[Snekkersten]], [[Rørtang]], [[Bistrup]], [[Risby Huse]], [[Bøtterup]], [[Plejelt]]<ref name="Trap53">[http://runeberg.org/trap/3-2/0067.html J.P. Trap: Danmark, 3 udgave, bind 2 (1898), s. 53]</ref>, i Hornbæk og Hellebæk sogne fandtes bebyggelserne [[Hornbæk]], [[Horneby]], [[Hellebæk]], [[Ålsgårde|Aalsgaarde]], [[Apperup]], [[Boderne]], [[Ellekilde]], [[Skibstrup]], [[Holmene]], [[Havreholm]].<ref name="Trap56"/>
[[1933]] fik kommunen en [[Bygningsreglement|bygningsvedtægt]], revideret [[1939]] og [[1941]]. Bygningsvedtægten havde gyldighed for kommunens kystområder, hvor de gamle [[fiskerleje]]r snart udviklede sig til satellitbyer for arbejdssøgende i [[København]] og [[Helsingør]] ([[Espergærde]] og [[Snekkersten]]), som fabriksby ([[Hellebæk]]-[[Ålsgårde|Aalsgaarde]]) og som feriebyer (fortrinsvis [[Hornbæk (Helsingør Kommune)|Hornbæk]], men tillige Espergærde, Skotterup og Snekkersten).▼
Flere af disse bebyggelser, fortrinsvis de, der oprindelig var fiskerlejer ved kysten, udviklede sig med tiden først til ferieområder og senere til helårsbeboede byer, der til dels voksede sammen, således Espergærde med Mørdrup, Tibberup og Skotterup (sydlige del), Skotterup (nordlige del) med Snekkersten (der tillige udviklede sig til forstæder til Helsingør købstad), Hellebæk med Aalsgaarde, Ellekilde og Boderne samt Hornbæk med Horneby. I indlandet oplevede Tikøb som kommunesæde samt Gurre og Nygaard ved vigtige vejkryds mellem henholdsvis nord-sydgående og øst-vestgående landeveje en mere beskeden byudvikling, og det samme gjaldt stationsbyerne [[Kvistgård|Kvistgaard]] og Saunte.
== Dispositionsplaner ==▼
== Befolkningsudviklingen i Tikøb kommune ==▼
Tikøb Kommune vedtog i [[1947]] en [[dispositionsplan]], der lagde grunden til en stor bebyggelsesvækst, fortrinsvis på Sydkysten men også i en vis udstrækning på Nordkysten. Inde i landdistriktet var kun [[Kvistgård|Kvistgaard]] udpeget til at få såkaldt byudvikling i form af en udbygning af et industriområde. Dispositionsplanen blev underkastet en revision i 1957, der resulterede i en ny og mere omfattende dispositionsplan for Espergærde, der havde udviklet sig til kommunens største by og som omtrent samtidig blev hovedsæde for sognerådet. I forlængelse heraf blev udarbejdet partielle byplanvedtægter for boligområder, blandt andet i [[Tibberup]].▼
Især i 1960’erne opkøbte kommunen adskillige landbrugsejendomme og lod derefter arealerne byggemodne eller solgte dem til en bygherre, der lod arealerne bebygge, således [[Borupgård]] ved [[Snekkersten]] og Bøgehøjgaard ved Hornbæk. Andre ærværdige landbrugsejendomme blev opkøbt med henblik på udnyttelse til andre offentlige formål, bl.a. [[Sindshvile]] ved Kvistgaard.▼
== Kommunalreformen 1970 ==▼
Tikøb kommunes befolkning voksede det meste af den tid, sognekommunen eksisterede; dog skete et mindre tilbageslag i forbindelse med den landbrugskrise, som ramte Danmark i 1870-erne.
Tikøb kommune oplevede en stor befolkningsfremgang i 1960-erne og havde ved årtiets udgang et indbyggertal, der fuldt ud svarede til det man ønskede at opnå ved kommunalreformen i 1970. Tikøb kommunes indbyggere var voldsomt imod den planlagte (og gennemtvungne) sammenlægning med Helsingør købstad, idet man mente, at kommunen (der på dette tidspunkt havde omkring 20.000 indbyggere) sagtens (og bedre alene) var i stand til at klare sig selv. Daværende [[indenrigsminister]] [[Poul Sørensen]] skar dog til sidst igennem og gennemtvang sammenlægningen. Dette overgreb er aldrig glemt og holdes vedlige i erindringen af sognekommunens gamle indbyggere. ▼
Sammenlægningen var dog – efter forholdene – ganske vellykket på det administrative plan: det endte med, at man fandt gode arbejdsdelinger, således blev opgavefordelingen mellem de gamle tekniske forvaltninger den, at sognekommunens tekniske forvaltning tog sig af kommuneplanlægningen for den nye storkommune (under ledelse af Ulf Hasager) mens stads- og havneingeniørens kontor klarede saneringsplanlægningen (og på en måde, der gjorde Helsingør til forbillede for bevarende byfornyelse – takket være den daværende leder Eckhart Hansen). De fleste topposter i administrationen blev forøvrigt besat med de gamle embedsmænd fra Tikøb!▼
▲== Befolkningsudviklingen i Tikøb kommune ==
{| class="wikitable"
Line 47 ⟶ 36:
! Hellebæk-<br />Ålsgårde*
! Hornbæk
! Kvistgaard
! Snekkersten
! Tikøb
Line 241 ⟶ 230:
|}
<sup>*omfatter Hellebæk, Ålsgårde, Boderne og Ellekilde<br />''kilde'': folketællinger</sup>
=== Næringsfordeling ===
Ifølge folketællingen 1890 var næringsfordelingen i Tikøb sogn følgende: 229 levede af immateriel virksomhed, 1661 af jordbrug, 19 af gartneri, 377 af fiskeri, 781 af industri (væsentlig teglbrænderi, skibs- og bådebyggeri), 102 af handel, 21 af søfart, 633 af andre næringer, 111 af deres midler, og 153 var under fattigvæsenet. Foruden Landbruget var altså fiskeriet, der blev drevet fra fiskerlejerne langs kysten, og industrien vigtige næringsveje, men også tørvevinding, skovarbejde, kostebinding og lignende var af betydning for den da talrige husmandsklasse.<ref name="Trap52"/> I Hornbæk og Hellebæk sogne var næringsfordelingen følgende: 134 levede af immateriel virksomhed, 706 af jordbrug, 15 af gartneri, 423 af fiskeri, 808 af industri (især i tilknytning til Hellebæk Klædefabrikker og teglbrænderi), 97 af handel, 30 af søfart, 310 af andre næringsveje, 104 af deres midler, og 19 var under fattigvæsenet. Ved siden af jordbruget spillede således både fiskeri og industri en stor rolle, ja i Hellebæk sogn overgik disse to næringsveje langt jordbruget.<ref name="Trap56"/> Som helhed spillede således både landbrug, fiskeri og industri betydelige roller som næringsveje for befolkningen.
▲== Tikøb [[Sogneforstanderskab]] ==
▲Kommunens store indbyggertal, der skyldtes et forholdsvis stort antal landsbyer og fiskerlejer spredt mellem de omfattende skove ([[Danstrup Hegn]], [[Egebæksvang]], [[Hornbæk Plantage]], [[Klosterris Hegn]], [[Krogenberg Hegn]], [[Nyrup Hegn]], [[Kelleris Hegn]],[[Teglstrup Hegn]]) medførte, at landkommunen tidligt fandt egne løsninger for at opfylde sine daværende ansvarsområder: fattigvæsen, vejvæsen og skolevæsen, nemlig dels at nedsætte ''ad hoc''-udvalg, dels at udpege enkeltmedlemmer til at klare de mest presserende opgaver. Sognerådsformandens opgaver var ganske store og indebar, at meget få kunne påtage sig dette hverv, og de fleste sognerådsformænd var kendetegnende nok embedsmænd, proprietærer eller rentierer.
▲Tikøb Sogneforstanderskab talte allerede fra [[1842]] 15 medlemmer, hvilket langt overgik andre sognekommuner. I [[1856]] ydede kommunen vederlag til sognerådsformanden, formentlig som den første sognekommune i Danmark, og i 1850’erne ansattes en sekretær for sogneforstanderskabet, vist nok som den første sognekommune i landet. Fra [[1859]] nedsattes de første stående udvalg (udvalg, der kunne tage beslutninger på rådets vegne), atter længe før nogen anden dansk sognekommune gjorde noget lignende. [[1867]] nedsattes en ligningskommission. [[1883]] nedsattes en sundhedskommission, [[1908]] nedsattes en bygningskommission.
▲[[1861]] opførtes Tikøb Fattig- og Arbejdsanstalt, den første af sin art i en sognekommune i Danmark. Fra [[1867]] rummede ejendommen tillige kommunekontor med faste, daglige åbningstider, igen det første kommunekontor i nogen dansk sognekommune. Fra [[1877]] fik anstalten også en sindssygeafdeling.
▲[[1931]] opførtes en brandstation i Tikøb. I [[1938]]/[[1939]] moderniseres skolevæsenet derved, at der indføres et såkaldt købstadordnet skolevæsen (15-20 år før andre sognekommuner). [[1963]] nedlagde Tikøb Kommune de små umoderne lokalbiblioteker og indførte som den første kommune i Danmark en [[bogbus]]. Herved blev kommunens biblioteksvæsen et af amtets største.
▲== Baneforbindelser ==
▲Tikøb kommune blev hurtigt inddraget i det moderne banenet:
▲* [[1864]] anlagdes [[Lille Nord|Nordbanen]] (stationer i [[Kvistgård|Kvistgaard]] og [[Snekkersten]]),
▲* [[1897]] anlagdes [[Kystbanen]] (stationer i [[Espergærde]] og Snekkersten),
▲* [[1906]] anlagdes [[Helsingør-Hornbæk-Gilleleje Banen|Hornbækbanen]], [[1916]] forlænget til [[Gilleleje]] (stationer i [[Hornbæk (Helsingør Kommune)|Hornbæk]], [[Saunte]], [[Ålsgårde|Aalsgaarde]]).
▲Disse baneforbindelser fremmede først feriegæsternes, siden de fastboendes antal. Senere, i 1930-erne, oprettedes et antal holdesteder, blandt andre [[Mørdrup Station|Mørdrup Trinbrædt]].
== Bygningsvedtægter ==
▲[[1933]] fik kommunen en [[Bygningsreglement|bygningsvedtægt]], revideret [[1939]] og [[1941]]. Bygningsvedtægten havde gyldighed for kommunens kystområder, hvor de gamle [[fiskerleje]]r snart udviklede sig til satellitbyer for arbejdssøgende i [[København]] og [[Helsingør]] ([[Espergærde]] og [[Snekkersten]]), som fabriksby ([[Hellebæk]]-[[Ålsgårde|Aalsgaarde]]) og som feriebyer (fortrinsvis [[Hornbæk (Helsingør Kommune)|Hornbæk]], men tillige Espergærde, Skotterup og Snekkersten).
▲== Dispositionsplaner ==
▲Tikøb Kommune vedtog i [[1947]] en [[dispositionsplan]], der lagde grunden til en stor bebyggelsesvækst, fortrinsvis på Sydkysten men også i en vis udstrækning på Nordkysten. Inde i landdistriktet var kun [[Kvistgård|Kvistgaard]] udpeget til at få såkaldt byudvikling i form af en udbygning af et industriområde. Dispositionsplanen blev underkastet en revision i 1957, der resulterede i en ny og mere omfattende dispositionsplan for Espergærde, der havde udviklet sig til kommunens største by og som omtrent samtidig blev hovedsæde for sognerådet. I forlængelse heraf blev udarbejdet partielle byplanvedtægter for boligområder, blandt andet i [[Tibberup]].
▲Især i 1960’erne opkøbte kommunen adskillige landbrugsejendomme og lod derefter arealerne byggemodne eller solgte dem til en bygherre, der lod arealerne bebygge, således [[Borupgård]] ved [[Snekkersten]] og Bøgehøjgaard ved Hornbæk. Andre ærværdige landbrugsejendomme blev opkøbt med henblik på udnyttelse til andre offentlige formål, bl.a. [[Sindshvile]] ved Kvistgaard.
▲== Kommunalreformen 1970 ==
▲Tikøb kommune oplevede en stor befolkningsfremgang i 1960-erne og havde ved årtiets udgang et indbyggertal, der fuldt ud svarede til det man ønskede at opnå ved kommunalreformen i 1970. Tikøb kommunes indbyggere var voldsomt imod den planlagte (og gennemtvungne) sammenlægning med Helsingør købstad, idet man mente, at kommunen (der på dette tidspunkt havde omkring 20.000 indbyggere) sagtens (og bedre alene) var i stand til at klare sig selv. Daværende [[indenrigsminister]] [[Poul Sørensen]] skar dog til sidst igennem og gennemtvang sammenlægningen. Dette overgreb er aldrig glemt og holdes vedlige i erindringen af sognekommunens gamle indbyggere.
▲Sammenlægningen var dog – efter forholdene – ganske vellykket på det administrative plan: det endte med, at man fandt gode arbejdsdelinger, således blev opgavefordelingen mellem de gamle tekniske forvaltninger den, at sognekommunens tekniske forvaltning tog sig af kommuneplanlægningen for den nye storkommune (under ledelse af Ulf Hasager) mens stads- og havneingeniørens kontor klarede saneringsplanlægningen (og på en måde, der gjorde Helsingør til forbillede for bevarende byfornyelse – takket være den daværende leder Eckhart Hansen). De fleste topposter i administrationen blev forøvrigt besat med de gamle embedsmænd fra Tikøb!
== Eksterne henvisninger ==
| |||