Tikøb Kommune: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag)
udvidet en smule
Linje 250:
=== Næringsfordeling ===
 
Ifølge folketællingen 1890 var næringsfordelingen i Tikøb sogn følgende: 229 levede af immateriel virksomhed, 1661 af jordbrug, 19 af gartneri, 377 af fiskeri, 781 af industri (væsentlig teglbrænderi, skibs- og bådebyggeri), 102 af handel, 21 af søfart, 633 af andre næringer, 111 af deres midler, og 153 var under fattigvæsenet. Foruden Landbruget var altså fiskeriet, der blev drevet fra fiskerlejerne langs kysten, og industrien vigtige næringsveje, men også tørvevinding, skovarbejde, kostebinding og lignende var af betydning for den da talrige husmandsklasse.<ref name="Trap52"/> I Hornbæk og Hellebæk sogne var næringsfordelingen følgende: 134 levede af immateriel virksomhed, 706 af jordbrug, 15 af gartneri, 423 af fiskeri, 808 af industri (især i tilknytning til Hellebæk Klædefabrikker og teglbrænderi), 97 af handel, 30 af søfart, 310 af andre næringsveje, 104 af deres midler, og 19 var under fattigvæsenet. Ved siden af jordbruget spillede således både fiskeri og industri en stor rolle, ja i Hellebæk sogn overgik disse to næringsveje langt jordbruget.<ref name="Trap56"/> Som helhed spillede således både landbrug, fiskeri og industri betydelige roller som næringsveje for befolkningen.
 
Ifølge folketællingen 1906 var næringsfordelingen i Tikøb sogn følgende: 130 levede af immateriel virksomhed, 1604 af landbrug, skovbrug og mejeri, 268 af fiskeri, 991 af håndværk og industri, 123 af handel, 264 af samfærdsel (jernbane, post- og telegrafvæsen, transport og søfart), 155 som kapitalister og aftægtsfolk, 191 var offentligt forsørgede og 78 levede af andre og uangivne næringer. I Hornbæk og Hellebæk sogne var næringsfordelingen følgende: 142 levede af immateriel virksomhed, 1228 af landbrug, skovbrug og mejeri, 245 af fiskeri, 1217 af håndværk og industri, 203 af handel, 192 af samfærdsel, 116 som kapitalister og aftægtsfolk, 95 var offentligt forsørgede, og 50 levede af andre og uangivne næringer.<ref>Danmarks Statistik: "Befolkningens Erhvervsfordeling efter Folketællingen den 1. Februar 1906" (''Statistiske Meddelelser'' 4. række, 28. bind, 5. hæfte; København 1908, s. 4)</ref> Landbrug og industri var således fortsat de vigtigste næringsveje, mens fiskeriets betydning var aftagende.
 
Ifølge folketællingen 1930 var næringsfordelingen i Tikøb kommune følgende: 2.897 levede af landbrug med videre, 2.343 af håndværk og industri, 782 af handel, 651 af transport, 374 af immateriel virksomhed, 670 af husgerning, 1.088 var ude af erhverv, og 106 havde ikke angivet indtægtskilde.<ref>Danmarks Statistik: "Folketællingen i Kongeriget Danmark den 5. November 1930" (''Statistiske Tabelværk'' 5. række, Litra A Nr. 20; København 1935, s. 130f)</ref>
 
Ifølge folketællingen 1950 var næringsfordelingen i Tikøb kommune følgende: 2.622 levede af landbrug med videre, 4.609 af håndværk, industri og byggeri, 1.142 af handel, 778 af transport, 954 af immaterielle erhverv, 1.502 af formue, rente og lignende, mens 306 ikke havde angivet indkomstkilde. I landdistrikterne var landbrug fortsat fremherskende mens industri, handel, transport samt immaterielle erhverv overvejende var samlede i bymæssige områder.<ref>Danmarks Statistik: "Erhvervsgeografisk Materialesamling. Folketællingen 1950" (''Statistiske Meddelelser'' 4. række, 162. bind, 2. hæfte; København 1956, s. 50f)</ref>
 
== Tikøb [[Sogneforstanderskab]] ==