Victor Christian Hjort: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m ændre sorteringsnøgle
Linje 1:
'''Viktor Christian Hjort''' (født [[13. oktober]] [[1765]] på [[Gunderslevholm]], død [[26. juli]] [[1818]]) var en [[Danmark|dansk]] [[biskop]]. Han var broder til [[Frederik Christian Hjort]] samt fader til [[Peder Hjort|Peder]] og [[Vilhelm BirkeskovBilleskov Hjort]].
{{ibrug|[[Bruger:Tostarpadius|Tostarpadius]] ([[Brugerdiskussion:Tostarpadius|diskussion]]) 27. okt 2015, 00:11 (CET)}}
'''Viktor Christian Hjort''' (født [[13. oktober]] [[1765]] på [[Gunderslevholm]], død [[26. juli]] [[1818]]) var en dansk biskop. Han var broder til [[Frederik Christian Hjort]] samt fader til [[Peder Hjort|Peder]] og [[Vilhelm Birkeskov Hjort]].
 
Hjort blev [[student]] fra [[Odense Skole]] 1783 og efter at have været [[alumnus]] på [[Valkendorfs Kollegium]] [[teologisk kandidat]] 1788. I 1791 blev han [[residerende kapellan]] i [[Taarnby]] på [[Amager]] efter en [[prøveprædiken]] for [[##Konsistorium (universitet)|konsistorium]], der havde kaldsret, 1796 2. og det næste år 1. kapellan ved [[Holmens Kirke]] i [[København]] og 1804 [[sognepræst]] og [[provst]] sammesteds. I 1811 blev han biskop i [[Ribe Stift]].
 
Hjort. har udgivet mange enkelte [[tale]]r, især sådanne, som han i egenskab af Holmens provst holdt ved højtidelige lejligheder, og en [[opbyggelse]]sbog: ''Gudfrygtige Sømænds Sjælero'' (1802), der var en bearbejdelse af et ældre skrift med udeladelse af, hvad der var for smagløst eller bar præg af ældre tiders [[mysticisme]]. Større betydning har han dog som [[digter]]. Allerede som kandidat udgav han efter biskop [[N.E. Balle|Balles]] opfordring en samling ''Aandelige Sange'' (1790-91), som belønnedes af [[Selskabet for de skjønne Videnskaber]]. Flere af disse bleve optagne i den [[Evangelisk-kristelig Psalmebog til Brug ved Kirke- og Huus-Andagt|evangelisk-kristelige salmebog]], og nogle er der fra gåede over i ''[[Psalmebog til Kirke og Huus-Andagt|Salmebog til Kirke- og Husandagt]]''.
Line 8 ⟶ 7:
Han holder sig især til den side af [[kristendommen]], hans samtid forstod at vurdere, [[Forsynet|Guds forsyn]] og hans faderlige styrelse, men han har også her skrevet [[salme]]r, som ville få et længere liv end det meste af den tids poesi, såsom ''Evige Fader, som kjærlig regerer'', ''Med høj og festlig Jubelklang'', ''I dit Tempel møde vi''. Han fortsatte denne sin poetiske virksomhed, og da efter den tids opfattelse helst enhver stand skulle have poesien lempet efter sit behov, skrev han ''Sange for unge Piger'' (1799), ''Sange for Haandværksstanden'' (1809) og ''Sange for Soldaterstanden'' (1810). Den sidstnævnte samling blev på kongelig bekostning uddelt i hæren. I sin helhed hæve hans digte sig ikke over det middelmådige.
 
Som præst og biskop virkede han på den i hans tid almindelige måde; han tog sig meget af [[Holmens Sogn]]s [[Fattigvæsen|fattig-]] og [[skolevæsen]] og var medudgiver af ''Efterretninger om det kjøbenhavnske Fattigvæsen'' (1799). I [[Ribe]] oprettede han en [[søndagsskole]] for konfirmerede drenge og svende og var medstifter af et patriotisk selskab for stiftet. Skolevæsenets midler i Holmens Sogn forøgedes i hans tid med 20000 [[rigsdaler]]; men i Ribe var han ikke så heldig; det var den trange tid, da en almindelig forarmelse tyngede det hele land. Ligesom de andre biskopper bestræbte han sig forgæves for at skaffe præsterne hjælp; men også hans egne pengesager kom i uorden, og ved hans død manglede der mange penge i de offentlige kasser.
Som Præst og Biskop virkede han paa den i hans Tid
almindelige Maade; han tog sig meget af Holmens Sogns Fattig-
og Skolevæsen og var Medudgiver af «Efterretninger om det
kjøbenhavnske Fattigvæsen» (1799). I Ribe oprettede han en
Søndagsskole for konfirmerede Drenge og Svende og var Medstifter af et
patriotisk Selskab for Stiftet. Skolevæsenets Midler i Holmens Sogn
forøgedes i hans Tid med 20000 Rdl.; men i Ribe var han ikke
saa heldig; det var den trange Tid, da en almindelig Forarmelse
tyngede det hele Land. Ligesom de andre Biskopper bestræbte
han sig forgjæves for at skaffe Præsterne Hjælp; men ogsaa hans
egne Pengesager kom i Uorden, og ved hans Død manglede der mange Penge i de offentlige Kasser.
 
== Kilder ==