Jazz: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
→Jazzmusikkens oprindelse og udvikling: Uddybende tilføjelse til tekstafsnittet. |
→Jazzmusikkens oprindelse og udvikling: Enkelte små præciseringer tilføjet. |
||
Linje 26:
Efter 1. Verdenskrig begyndte kendskabet til jazzen at brede sig til Europa. Der kom grammofonplader, og senere også jazzmusikere tilrejsende fra USA. Europæere begyndte selv at spille jazz, og flere [[klassisk musik|klassiske]] komponister som [[Igor Stravinskij]], [[Maurice Ravel]], [[Paul Hindemith]], [[George Gershwin]], [[Darius Milhaud]], [[Kurt Weill]] samt ikke mindst danske [[Niels Viggo Bentzon]], lod sig gerne påvirke heraf.
Der var også skarp modstand mod jazzmusikken. Der blev således protesteret mod kropsligheden og sensualiteten i jazzens rytmer og klanglige udtryk. I adskillige lande blev jazzmusikken stærkt fordømt af den politiske højrefløj og stemplet som både vulgær og dekadent "negermusik", særligt af nazismen, som i 1930'erne konsekvent forbød al jazzmusik under strafansvar.<ref> En af de allerførste professionelle og mest prominente jazzmusikere herhjemme i Danmark, violinisten og orkesterlederen [[Svend Asmussen]], blev således arresteret i 1943 af den tyske besættelsesmagt på grund af sin konsekvente ignorering af forbuddet mod at spille jazzmusik. Han blev som fange ført til Berlin af to Gestapo-officerer, hvor han sad i fængsel en måneds tid, inden det omsider lykkedes indflydelsesrige kredse med gode forbindelser til nazi-toppen i Danmark omkring Hitlers befuldmægtigede, Werner Best, at få ham forhandlet fri igen. ''(F.Büchmann-Møller & K.Frandsen: "Svend Asmussen". Lindhardt og Ringhof, 2015).''</ref> Og på både Det kgl. danske Musikkonservatorium i København og Det Jyske Musikkonservatorium i Århus søgte et dengang stærkt konservativt konsistorium (professorkollegiet) at håndhæve et forbud mod at spille jazzmusik på musikkonservatoriets instrumenter
Alligevel etablerede jazzen sig ret hurtigt i Europa som en ny og spændende rytmisk musikgenre og fik herunder i nogen grad farve af de musikalske traditioner, som den mødte i de enkelte lande og regioner - i Danmark bl.a. med pianisten [[Leo Mathisen]] og violinisten [[Svend Asmussen]].<ref> [https://www.youtube.com/watch?v=mfC5-3jzjHE/ ''Musikvideo: "It Don't Mean A Thing" (Svend Asmussen Quartet, 1986)'']</ref> Specielt under 2. Verdenskrig blev jazzmusikken meget populær, hvor den nu blev spillet som stramt arrangeret ''nodemusik,'' gerne i store professionelle Big Bands med en besætning på efterhånden op til 17 mand (standardbesætningen). Det gælder fx [[Glenn Miller]]'s, [[Benny Goodman]]'s, [[Count Basie]]'s og [[Duke Ellington|Duke Ellington's Big Band]].<ref>Den danske forfatter Knud Sønderby (10.7.1909-8.8.1966) skrev i en alder af blot 23 år sin berømte og meget læste ungdomsroman "Midt i en jazztid" (1932) - en titel, der viste hen til netop denne Big-Band periode i jazzens udviklingshistorie, dvs. 1920-1945 (og altså ikke til den senere traditionelle dixieland-revival periode, som det nu og da ses hævdet, idet denne genre først opstod efter 2. Verdenskrig).</ref>
|