Jazz: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
→‎Jazzmusikkens oprindelse og udvikling: Uddybende tilføjelse til tekstafsnittet.
→‎Jazzmusikkens oprindelse og udvikling: Enkelte små præciseringer tilføjet.
Linje 26:
Efter 1. Verdenskrig begyndte kendskabet til jazzen at brede sig til Europa. Der kom grammofonplader, og senere også jazzmusikere tilrejsende fra USA. Europæere begyndte selv at spille jazz, og flere [[klassisk musik|klassiske]] komponister som [[Igor Stravinskij]], [[Maurice Ravel]], [[Paul Hindemith]], [[George Gershwin]], [[Darius Milhaud]], [[Kurt Weill]] samt ikke mindst danske [[Niels Viggo Bentzon]], lod sig gerne påvirke heraf.
 
Der var også skarp modstand mod jazzmusikken. Der blev således protesteret mod kropsligheden og sensualiteten i jazzens rytmer og klanglige udtryk. I adskillige lande blev jazzmusikken stærkt fordømt af den politiske højrefløj og stemplet som både vulgær og dekadent "negermusik", særligt af nazismen, som i 1930'erne konsekvent forbød al jazzmusik under strafansvar.<ref> En af de allerførste professionelle og mest prominente jazzmusikere herhjemme i Danmark, violinisten og orkesterlederen [[Svend Asmussen]], blev således arresteret i 1943 af den tyske besættelsesmagt på grund af sin konsekvente ignorering af forbuddet mod at spille jazzmusik. Han blev som fange ført til Berlin af to Gestapo-officerer, hvor han sad i fængsel en måneds tid, inden det omsider lykkedes indflydelsesrige kredse med gode forbindelser til nazi-toppen i Danmark omkring Hitlers befuldmægtigede, Werner Best, at få ham forhandlet fri igen. ''(F.Büchmann-Møller & K.Frandsen: "Svend Asmussen". Lindhardt og Ringhof, 2015).''</ref> Og på både Det kgl. danske Musikkonservatorium i København og Det Jyske Musikkonservatorium i Århus søgte et dengang stærkt konservativt konsistorium (professorkollegiet) at håndhæve et forbud mod at spille jazzmusik på musikkonservatoriets instrumenter medunder bl.a.henvisning dentil begrundelsenogle svært forståelige begrundelser, som for eksempel at ''"flyglet/klaveret ikke havde godt af det"!''
 
Alligevel etablerede jazzen sig ret hurtigt i Europa som en ny og spændende rytmisk musikgenre og fik herunder i nogen grad farve af de musikalske traditioner, som den mødte i de enkelte lande og regioner - i Danmark bl.a. med pianisten [[Leo Mathisen]] og violinisten [[Svend Asmussen]].<ref> [https://www.youtube.com/watch?v=mfC5-3jzjHE/ ''Musikvideo: "It Don't Mean A Thing" (Svend Asmussen Quartet, 1986)'']</ref> Specielt under 2. Verdenskrig blev jazzmusikken meget populær, hvor den nu blev spillet som stramt arrangeret ''nodemusik,'' gerne i store professionelle Big Bands med en besætning på efterhånden op til 17 mand (standardbesætningen). Det gælder fx [[Glenn Miller]]'s, [[Benny Goodman]]'s, [[Count Basie]]'s og [[Duke Ellington|Duke Ellington's Big Band]].<ref>Den danske forfatter Knud Sønderby (10.7.1909-8.8.1966) skrev i en alder af blot 23 år sin berømte og meget læste ungdomsroman "Midt i en jazztid" (1932) - en titel, der viste hen til netop denne Big-Band periode i jazzens udviklingshistorie, dvs. 1920-1945 (og altså ikke til den senere traditionelle dixieland-revival periode, som det nu og da ses hævdet, idet denne genre først opstod efter 2. Verdenskrig).</ref>