Magma: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Kaare (diskussion | bidrag) m Gendannelse til seneste version ved KasparBot, fjerner ændringer fra 80.164.71.70 (diskussion | bidrag) |
Moeng (diskussion | bidrag) m linkfix |
||
Linje 16:
'''Skorpen''' er den yderste skal på Jorden, og er ca. 10-40 km tyk. Den er delt op i kontinentalplader (40%) og oceanbundsplader (60%), der konstant bevæger sig (bortset fra Afrika). Skorpen er tykkere under [[bjerg]]e (op til 70 km) end under [[ocean]]er. Kemisk set er der mere SiO<sub>2</sub> i skorpen end i resten af Jorden. Den nederste grænse er defineret ved Moho ([[Mohorovičić diskontinuiteten]]), hvor hastigheden af de seismiske bølger brat øges (f.eks. [[P-bølge]]r fra 6-7 til 8 km/s).
'''Kappen''' er det næste lag. Den er ca. 2.900 km tyk og består af faste bjergarter og magma. Den er opdelt i tre lag. Det yderste lag kaldes sammen med skorpen for [[lithosfære]]n. Den er 100 km tyk og er hård, stiv og relativ kold. Fra 100 til 350 km dybde ligger [[asthenosfære]]n der er varm, blød og plastisk. I nogle dybder er den op til 15% opsmeltet. Dette er glidelaget, som de tektoniske plader bevæger sig på. Den indre kappe, [[
'''Kernen''' består af [[jern]], [[nikkel]], [[krom]] og [[svovl]]. Den inddeles i en ydre og en indre kerne. Den ydre kerne er omkring 2.257 km tyk og er flydende. Temperaturen i den indre kerne er ca. 3.300° til 4.000° varm. Jern smelter ved 1.540 grader. Derfor skulle man tro, at den indre kerne bestod af flydende metaller. Men der er et voldsomt tryk, der gør den indre kerne fast. Hvis de to kerner roterer med forskellig hastighed, har Jorden et magnetfelt. Når de roterer i fase, har Jorden intet magnetfelt.
| |||