Hvide hær: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) m indsat billede |
Rmir2 (diskussion | bidrag) m indsat kort |
||
Linje 24:
=== Nordvesthæren ===
[[Fil:Russian civil war West 1918-20.png|thumb|Sammenfattende oversigt over Den Hvide Hærs fremskridt og nederlag:<br />Orange – Bolsjevikisk kontrollerede områder november [[1918]] (ved [[Centralmagterne]]s sammenbrud)<br />Blå – [[Den Hvide Hær]]s største "besiddelser" (omend med folkelige selvstændighedsrørelser i baglandet)<br />Rød – Frontlinjerne i [[1921]]: bolsjevikisk fremgang mod syd og øst, mod vest har nationale selvstændighedsbevægelser ([[Finland]], [[Estland]], [[Letland]], [[Litauen]], [[Polen]]) fået fodfæste. Den Hvide Hær er ophørt at eksistere.]]
Juni 1919 udnævnte [[Aleksandr Koltšak]] den tidligere general i den zarrussiske hær [[Nikolai Judenitš]] til leder over alle russiske hærenheder, der kæmpede imod det bolsjevikiske styre på nordvestfronten (nogen "hvid" vestfront fandtes ikke – dette område er helt under de nationalistisk sindede polakkers kontrol). Fra sin landflygtighed i [[Frankrig]] rejser Judenitš til [[Tallinn]] for at overtage ledelsen af [[Nordvesthæren]]. Den efterlader ham et fortvivlende indtryk. Den [[6. juli]] 1919 rejser han til [[Helsinki]] for der at mødes med lederen af den sejrrige nationale finske hær [[Carl Gustaf Mannerheim]]. Under en sammenkomst, der varer til [[12. juli]], aftales at indlede en fælles offensiv mod [[Petrograd]] ([[Sankt Petersborg]]). Alt er klar til offensivens indledning, da der den [[25. juli]] 1919 blev afholdt præsidentvalg i [[Finland]]. Valget vindes af [[Kaarlo Juho Stålberg]], der er modstander af Finlands deltagelse i offensiven; fællesaktionen må afblæses. Medvirkende hertil er også, at Koltšak nægter at anerkende Finlands selvstændighed.
| |||