Oktoberrevolutionen: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Sarrus (diskussion | bidrag) Flertydige WL: Røde Garde → Den Røde Garde (Rusland) |
Rmir2 (diskussion | bidrag) udvidet en smule |
||
Linje 6:
Oktoberrevolutionen adskilte sig fra [[Februarrevolutionen (Rusland)|februarrevolutionen]] ved, at den ikke voksede ud af en masseopstand, og ved at den var planlagt – skønt den altså ikke gik efter planen. Oprettelsen af [[Folkekommissærernes råd]] indebar ikke mere, end at bolsjevikkerne nu havde magten i Petrograd, men i begyndelsen af november fik de efter hårde kampe også kontrollen over [[Moskva]].
I [[1918]] sluttede det nye styre [[fred]] med [[Tyskland]] og trak sig ud af [[1. verdenskrig]]. Det blev dråben, der fik
== Baggrund ==
Efter zarens tilbagetræden den 2. marts 1917 i forbindelse med [[Februarrevolutionen]] havde den 15. marts 1917 en provisorisk regering bestående af tidligere medlemmer af [[Rigsdumaen|duma]]en under den liberale fyrste [[Georgij Lvov|Lvov]] taget magten. Snart opstod en magtkamp mellem den provisoriske regering, som var domineret af liberale og socialister, og [[Petrograd]]s [[sovjet (råd)|sovjet]], som var domineret af kommunister. Sovjetten havde sikret sig stor magt, blandt andet inden for militæret, og traf beslutninger, som underminerede regeringens.
[[Vladimir Lenin|Lenin]] befandt sig i landflygtighed i [[Schweiz]], da han fik at vide, at [[zar]]en var blevet afsat, og at en ny provisorisk regering var blevet dannet. Han besluttede sig for at vende tilbage til [[Rusland]]. [[Tyskland]] hjalp ham i april med transporten (gennem Sverige) efter som man regnede med, at hans tilstedeværelse i Rusland ville forøge den politiske instabilitet i landet, svække den nye russiske regerings stilling og landets styrke i [[1. verdenskrig]] og at Lenin, hvis han kom til magten - ville trække Rusland ud af krigen (hvilket han havde sagt og [[Brest-Litovsk-freden|også gjorde]]).
I juli erstattedes Lvov af socialisten [[Aleksandr Kerenskij]] som regeringschef i den provisoriske regering.I efteråret [[1917]] var landet gledet ind i en kaotisk tilstand. Ruslands enorme tab på slagmarken, sulten og en hård vinter, som havde været medvirkende årsager til, at februarrevolutionen var brudt ud, havde styrket [[bolsjevik]]kernes indflydelse i arbejderrådene. I slutningen af juli havde bolsjevikkerne den egentlige magt i hovedstaden Petrograd efter at have krævet mere magt til sovjetterne.
De russiske tab og nederlagene i den igangværende 1. verdenskrig med en hær og folk, der forholdt sig stadig mere kritiske til krigen, satte pres på regeringen. Den provisoriske regering under Kerenskij valgte at fortsætte krigen, især på grund af pres fra [[Storbritannien]] og [[Frankrig]]. Et mislykket kupforsøg fra de revolutionæres side i juli førte til, at flere bolsjevikker blev satte i fængsel eller drevet på flugt ud af landet. Efter, at den provisoriske regering havde haft behov for bolsjevikkernes hjælp for at afværge et højrekup ved general [[Lavr Kornilov|Kornilov]] i Petrograd, voksede deres indflydelse; da Kornilovs tropper nærmede sig Petrograd, blev de fængslede bolsjevikker sluppet fri og bevæbnedes, og bolsjevikkerne udnyttede regeringens manglende evne til at vinde en opinionssejr.
== Revolutionen ==
Bolsjevikkerne kom i minoritet ved valget til sovjetterne inden mødet for arbejder- og de soldatdeputeredes første kongres (delegaterne omfattede 283 [[Socialistrevolutionære parti|socialistrevolutionære]], 248 [[Mensjevik|mensjevikker]], 105 bolsjevikker og 73 partiløse). Denne kongres fandt sted i juni 1917, inden den zartrofaste general [[Lavr Kornilov|Kornilovs]] mislykkede kupforsøg i august.
Kupforsøget vendte opinionen i Rusland mærkbart. I slutningen af oktober sammentrådte på ny arbejder-, soldater- og bondesovjetternes nationale kongres, og dens politiske sammensætning var nu en anden end fire måneder tidligere: af 650 delegater kontrollerede højremensjevikkerne og de socialistrevolutionære samlet mindre end 100. Bolsjevikkerne havde, på deres side, absolut majoritet med omkring 390 delegater, til hvilke venstremensjevikkerne og venstresocialistrevolutionære tilsluttede sig. De resterende delegater forlod kongressen og gik over til den kontrarevolutionære side. <ref>{{Webbref|url = http://www.marxistarkiv.se/klassiker/mandel/Mandel-oktober_statskupp_revolution.pdf|titel = Ernest Mandel, Oktober 1917: Statskupp eller social revolution? Den ryska revolutionens legitimitet (1992), sid. 3–4|hämtdatum = 4 august 2015}}</ref>
Den bolsjevikiske rejsning indledtes af [[Jaan Anvelt]] i [[Tallinn]] den 5. november. Revolutionen pågik i cirka ti dage. Bolsjevikkerne udstationerede bevæbnede vagter på [[jernbane]]- og [[telegraf]]stationer. Den provisoriske regering i Petrograd blev styrtet natten til den 7. november. [[Trotskij]] planlagde og ledede den [[Den Røde Garde]] i Petrograd, da de besatte vigtige regeringsbygninger. Omaftenen klokken 21:45 den 6. november indledtes angrebet på [[Vinterpaladset]], hvor regeringen havde sit sæde, hvilket signaleredes med et løst skud fra [[krydseren Aurora]]. Vinterpaladset var beskyttet af [[kosak]]ker, en kvindebataljon samt kadetkorpset, men de blev efterhånden fortrængt. Paladset blev stormet og næsten uden tab af liv indtaget omkring klokken 2 om natten den 7.; uden at møde større modstand kunne de af den provisoriske regering, som ikke var flygtet, tages til fange (Kerenskij flygtede til USA). Det er dette, som i snævrere mening kaldes for oktoberrevolutionen. Bolsjevikkerne kunne efter blot få timer oprette en regering.
== Se også ==
| |||