Åbn hovedmenuen

Ændringer

20 bytes tilføjet ,  for 13 år siden
m
ændret henvisning til Sekretær
Da Grams formuetilstand var blevet forbedret ved hans ægteskab, opgav han [[1719]] konrektoratet. Han fik det vidnesbyrd, at han havde været en mild og sagtmodig lærer, der havde vist megen godhed mod disciplene; de flittige havde han opmuntret ved belønninger, og de fattige havde han understøttet af sin egen lomme. Han havde tillige lagt en sjælden gave for dagen til at meddele disciplene netop så meget, som de kunne modtage, og at gøre dem alting forståeligt.
 
Efter at Gram havde opgivet skolen, var han i nogle år Københavns Universitets ''notarius'' eller [[Sekretær (arbejde)|sekretær]] og har som sådan forfattet en del programmer og lignende akademiske aktstykker. Der foreligger en række [[disputats]]er af ham ([[1722]]-[[1733]]) over ''[[Septuaginta]]'' (den græske oversættelse af [[Det Gamle Testamente]]) og dens anvendelse i [[Det Nye Testamente]]. Heri imødegår han navnlig den overdrevne forestilling, som visse, især [[katolicisme|katolske]], teologer havde om denne oversættelses værd. I en tilhørers ([[C.F. Munthe]]s) opskrift foreligger en forelæsning fra [[1724]]-[[1725]] af Gram over det [[1. århundrede]]s [[kirkehistorie]], der udmærker sig lige så meget ved grundighed som ved klarhed i fremstillingen. Grams velynder Frederik Rostgaard tænkte på at udgive [[Ole Worm]]s store brevsamling, der indeholder så rigt et materiale til lærdoms- og [[litteraturhistorie]]n i det [[17. århundrede]], men da han 1725 var blevet styrtet fra sin høje embedsstilling og havde forladt hovedstaden, overlod han arbejdet til Gram, som også fuldendte det. Værket var så godt som færdigt fra trykken, da den ødelæggende ildebrand [[1728]] fortærede en stor del af oplaget. Da Grams egen bolig også brændte ved denne lejlighed, viste det sig for alvor, hvor afholdt han var af studenterne, idet en del af dem som et frivilligt brandkorps stillede sig til hans rådighed, hvorved det lykkedes ham af sin store bogsamling dog at redde de indbundne bøger, mens de uindbundne og den største del af hans papirer gik op i luerne.
 
Efter branden, da Gram var husvild, tilbød [[gehejmeråd]] [[Christian Ludvig von Plessen]] ham bolig i sit [[palæ]]. Dette ophold i von Plessens hus blev uden tvivl af afgørende betydning for Grams senere liv. Her blev han nemlig nøje kendt med flere af de mænd, som senere fik statens styrelse i deres hænder, navnlig, foruden ovennævnte gehejmeråd, hans broder [[overkammerherre]] [[Carl Adolf von Plessen]] samt [[Iver Rosenkrantz]], mænd, der alle forstod at vurdere hans dybe lærdom og hans indsigt i mange forskellige ting, og som fik ham kær på grund af hans elskværdige væsen og urbane omgangstone, der på en tiltalende måde forenede alvor og [[humor]]. Da regeringsskiftet var foregaaet i oktober [[1730]] ved [[Frederik 4.]]s død og [[Christian 6.]]s tronbestigelse, og da ovennævnte stormænd var kommet i spidsen for ministeriet, blev Gram da også straks udset til nye og betydningsfulde opgaver. Med bibeholdelse af stillingen ved universitetet udnævntes han nemlig [[17. november]] 1730 til [[kongelig historiograf]], arkivsekretær og kongelig bibliotekar, og i anledning af Christian 6.s forestående kroning beskikkedes han [[25. maj]] [[1731]] til [[gehejmearkiv]]ar og fik samme år titel af [[justitsråd]].
3.747

redigeringer