Forskel mellem versioner af "Hedy Lamarr"

40 bytes tilføjet ,  for 5 år siden
m
Grammatiske ændringer og stavefejl
m
m (Grammatiske ændringer og stavefejl)
|teenchoiceadwardspriser =
}}
'''Hedy Lamarr''' (født '''Hedwig Maria Eva Kiesler'''; [[9. november]] [[1914]] – [[19. januar]] [[2000]]) var en [[Østrig|østrigsk]] [[skuespiller]]inde, glamourmodel og forsker. Omend hun primært er kendt for sin filmkarriere og som filmstjerne i [[MGM]]s ”gyldne alder”, havde hun en bemærkelsesværdig karriere som forsker og opfinder: hunHun var bl.a. medudvikler af en tidlig form for spread-spectrum-kommunikation, en forløber for moderne trådløs kommunikation brugt i [[Wi-Fi]]-netværk og trådløs telefoni.<ref name="EFF1997">{{en sprog}} [http://archive.is/20120730020619/www.eff.org/awards/pioneer/1997.php Movie Legend Hedy Lamarr to be Given Special Award at EFF's Sixth Annual Pioneer Awards], [[Electronic Frontier Foundation]], [[11. marts]] [[1997]]</ref>
 
== Tidlig liv ==
Lamarr blev født ''Hedwig Maria Eva Kiesler'' i en [[jøde|jødisk]] familie i [[Wien]] i [[Østrig-Ungarn]]. Hendes far var ''Emil Kiesler'', en succesrig bankier fra [[Lemberg]]. Hendes mor ''Gertrud'' født ''Lichtwitz'', var en talentfuld pianist fra [[Budapest]].<ref>{{en sprog}} [http://www.highbeam.com/doc/1G1-78975068.html Article: HIGH CLASS WHORE.(actress Hedy Lamarr)]</ref><ref>{{en sprog}} [http://nl.newsbank.com/nl-search/we/Archives?p_product=AK&s_site=ohio&p_multi=AK&p_theme=realcities&p_action=search&p_maxdocs=200&p_topdoc=1&p_text_direct-0=0EB6D5639CBDD2C6&p_field_direct-0=document_id&p_perpage=10&p_sort=YMD_date:D&s_trackval=GooglePM HEDY LAMARR, SCREEN BEAUTY AND CELLULAR PHONE INNOVATOR]</ref> Som barn studerede Hedy [[ballet]] og [[klaver]]. Da hun arbejdede med [[Max Reinhardt]] i [[Berlin]], omtalte han hende som den ''"Smukkeste kvinde i Europa"''. Som teenager fik hun flere store filmroller i tyske film, hvor hun spillede sammen med stjerner som [[Heinz Rühmann]] og [[Hans Moser]].
 
I begyndelsen af [[1933]] medvirkede hun i [[Gustav Machatý]]s berygtede film [[Ekstase (film)|Ekstase]].; Enen [[Tjekkoslovakiet|tjekkoslovakisk]] film lavet i [[Prag]], hvori hun spillede en uopmærksom og ligeglad gammel mands kærlighedshungrende unge hustru. En kærlighedsscene, der vises ved et næroptagelser af hendes ophidsede ansigt og en lang optagelse af hende, mens hun bader nøgen i en skovsø og løber nøgen gennem skoven, gjorde filmen berømt.
 
Den [[10. august]] 1933 giftede hun sig med enden 13 år ældre våbenfabrikant [[Friedrich Mandl]] fra Wien. Senere beskrev hun ham i sin selvbiografi ''Ecstasy and Me'' som en dominerende og jaloux mand, der forbød hende at lave film og til tider holdt hende indespærret i deres palæ. Han opkøbte alle de kopier af filmen ''Ekstase,'' han kunne få fat på, da han ikke syntes om hendes optræden og ansigtsudtryk i den. (Lamarr hævdede, at hendes lidenskabelige ansigtsudtryk skyldtes, at instruktøren stak hende i numsen med en nål).<ref name=Independent>{{en sprog}} [http://www.independent.co.uk/arts-entertainment/film-and-tv/features/the-ecstasy-488903.html The ecstasy], [[The Independent]], [[30. januar]] [[2005]]</ref>
 
Mandl forhindrede hende i at fortsætte sin skuespillerkarriere, og tog hende i stedet med til møder med teknikere og forretningspartnere. På disse møder fik den matematisk talentfulde Lamarr førstehåndsindsigt i avanceret militærteknologi. Ellers var hun tvunget til at blive på slottet [[Schwarzenau]]. Hun berettede senere, at Mandl på trods af at Mandl havdesine jødiske rødder, omgik han alligevelomgikkes nazistiske erhvervsfolk, hvilket hun rasede over. I ''Ecstasy and Me'' skrev Lamarr, at både [[Benito Mussolini]] og [[Adolf Hitler]] deltog i Mandls store fester. Hun fortalte først, at hun først slap fri ved at klæde sig ud som tjenestepigertjenestepige og flygte til [[Paris]], hvor hun fik skilsmisse og derefter flyttede videre til [[London]]. I en anden version overtalte Lamarr sin mand til at gå med til, at hun deltog i en fest iført alle sine kostbare smykker. Senere bedøvede hun og tjenestepigenen tjenestepige ham, og hun undslap landet med sine smykker.
 
== Filmkarriere i Hollywood ==
[[Fil:Hedy Lamarr in Lady of the Tropics.jpg|thumb|right|200px|Fra filmen ''Lady of the Tropics'']]
I 1960'erne blev hun anklaget for butikstyveri og året efter udkom hendes hendes selvbiografi ''Ecstasy and Me'' ([[1967]]). Samtidigt kom [[Andy Warhol]]s kortfilm ''Hedy'' ([[1966]]), også kendt som ''The Shoplifter'' (Butikstyven). Polemikken omkring butikstyveriet faldt sammen med et forgæves forsøg på at komme tilbage til filmen i ''Picture Mommy Dead'' ([[1966]]). Det endte med at [[Zsa Zsa Gabor]] fik rollen. Hændelsen er begyndelsen af hendes selvbiografi:
{{citat|En nylig aften, siddende alene hjemme lidende og rugende over min behandling på en politistation på grund af en hændelse i et stormagasin, og efter at have været erstattet af Zsa Zsa Gabor (forstil dig hvordan det påvirkede mit ego!) regnede jeg ud, at jeg havde tjent og brugbrugt omkring tredive millioner dollars. Alligevel havde jeg tidligere samme dag ikke kunnekunnet betale for en sandwich hos Scwabs.}}
I de næste år trak Lamarr sig tilbage fra det offentlige liv og bosatte sig i [[Florida]]. Hun vendte kortvarigt tilbage til overskrifterne i [[1991]], da den 78årige tidligere skuespillerinde igen blev beskyldt for butikstyveri. Beskyldningen blev afvist.
 
Hun var gift seks gange: ''Fritz Mandl'', ''Gene Markey'', ''Sir John Loder'', [[Teddy Stauffer]], ''W. Howard Lee'' og ''Lewis J. Boles''. Hun havde tre børn.
 
Hedy Lamarr døde i [[Altamonte Springs (Florida)|Altamonte Springs]], i nærheden af [[Orlando (Florida)|Orlando]] den 19. januar, 2000. Hendes søn ''Anthony Loder'' spredte hendes aske i [[Wienerwald]] i overensstemmelse med hendes ønske.<ref name="calling">[http://www.mischief-films.com/sub2.php?ID=1&S=E Calling Hedy Lamarr], Mischief Films</ref>
 
== Liv som opfinder ==
[[Avantgarde]]komponisten [[George Antheill]] søn af tyske immigranter og nabo til Lamarr havde eksperimenteret med automatisk kontrol af musikinstrumener og musik til [[Ballet Mécanique]] skrevet til en abstrakt film fra [[1924]] af [[Fernand Léger]]. Stykket indeholdt adskillige [[selvspillende klaver]], der spillede samtidigt.
 
Antheil og Lamarr udviklede tanken om et hemmeligt kommunikationssystem i juni [[1941]]. Den [[11. august]] [[1942]] blev {{US patent|2292387}} givet til Antheil og "Hedy Kiesler Markey" – som LamarrsLamarr officielt hed på det tidspunkt. Patentet, der beskrev en tidlig form for [[frekvensspring]], anvendte en rulle til at skifte mellem 88 forskellige frekvenser, og var udviklet for at gøre [[torpedo]]er sværesværere for fjenden at opspore og sabotere.
 
Ideen var så langt forud for sin tid, at den ikke kunne realiseres i [[1942]]. Den blev først implementeret i [[1962]], hvor detden blev brugt af den amerikanske flåde under blokaden af [[Cuba]]<ref>[http://www.ieee.org/web/aboutus/history_center/biography/lamarr.html IEEE – Hedy Lamarr, 1914 – 2000]</ref>. Da hvorvar patentet vardog udløbet. Måske derfor blev det først kendt i [[1997]], hvor organisationen [[Electronic Frontier Foundation]] tildelte Lamarr en pris for hendes bidrag.<ref name="EFF1997" /> I [[1998]] købte den [[Canada|canadiske]] udvikler af trådløs teknologi udvikler, ''Wi-LAN Inc,.'' 49% af patentet fra Lamarr for et ikke offentligt oplyst antal aktier.<ref>{{en sprog}} Player Pianos, Sex Appeal, and Patent #2,292,387, Inside GNSS September 2006 http://www.insidegnss.com/node/303</ref> Antheil var død i 1959.
 
Lamarrs og Antheils ide fungerer som grundlag for den moderne [[spread spectrum]] kommunikationsteknologi, som det anvendes i [[bluetooth]]-forbindelser og i [[GSM]]-teknologi.
 
== Filmografi ==
10

redigeringer