H.P. Hanssen: Forskelle mellem versioner

H.P. Hanssen blev født på gården [[Nørremølle]] på [[Sundeved]] i [[Snogbæk]] i [[Nordslesvig]] i et dansksindet miljø. Kun to år efter hans fødsel kom i [[1864]] krigen med [[Preussen]] og [[Østrig]], der resulterede i afståelsen af hertugdømmerne Slesvig og [[Holsten]]. Han kom på [[Askov Højskole]] og studerede senere i [[København]], [[Berlin]] og [[Leipzig]] samtidig med, at han tidligt gik ind i den danske bevægelse i den nationale kamp. Han var en ledende drivkraft ved dannelsen af den [[Vælgerforening for Nordslesvig|nordslesvigske vælgerforening]] i [[1888]] og blev dens energiske sekretær. I [[1893]] købte han dagbladet ''[[Heimdal (avis)|Heimdal]]'' i [[Aabenraa]] og gjorde bladet til et stærkt dansk talerør. De tyske myndigheder prøvede at stække hans virksomhed, og i [[1895]] var han for en kort tid arresteret for højforræderi.

 

 

I [[1896]] blev H.P. Hanssen i [[Haderslev]]-[[Sønderborg]] valgkreds valgt til den preussiske [[landdag]], og i [[1906]] afløste han ved et udfyldningsvalg den navnkundige redaktør [[Jens Jessen]] på posten som rigsdagsmand i den tyske rigsdag. Han var fra nu af både landdags- og rigsdagsmand og var selvskrevet fører for den danske bevægelse i Slesvig. I sit parlamentariske virke var H.P. Hanssen realpolitiker. Uden at opgive de danske folkeretlige krav arbejdede han for at sikre den dansksindede befolkning i Slesvig de bedst mulige vilkår ved at kræve dens ret til fuld nydelse af alle tyske statsborgerlige rettigheder. I [[1908]] trådte han tilbage som landdagsmand.

Fra [[1924]] til [[1926]] var han folketingsmand for det sønderjyske [[Venstre]], men var fra nu af ikke særlig politisk aktiv mere. Han fik dog stor indflydelse på den liberale mindretalspolitik, der blev ført over for det tyske mindretal efter Genforeningen.

 

 

H.P. Hanssen blev [[4. maj]] [[1888]] gift med [[Helene Iversen|Helene Lucie Iversen]] , (født [[25. december]] [[1860]], i [[Ullerup]] på [[Sundeved]], død [[1935]]).