Jernbane: Forskelle mellem versioner

Når en jernbane skal anlægges, projekteres den altid til den løsning som tjener funktionaliteten af anlægget bedst. Jernbanerne blev altid placeret i forbindelse med lavtliggende områder og tog ikke hensyn til [[Ejendomsret|den private ejendomsret]]. Ifølge den danske grundlov kan: ''”Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor [[almenvellet]] kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.”''<ref>[https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=45902 Den Danske Grundlov § 73 stk. 1.] (Hentet 04-12-2012)</ref> Derfor kunne staten, mod fuld erstatning, tvinge [[EjerEjendomsret|lodsejeren]] at afgive sin jord til almenvellet ’’(den brede befolkning)’’, hvis en vedtaget lov krævede anlæg af banen. <ref> [http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/Jura/Danmarks_statsforfatning/ekspropriation Ekspropriation til brug for infrastrukturelle anlæg] (Hentet 04-12-2012)</ref> Denne paragraf anvendes til brug ved anlæg af [[veje]], jernbaner, [[motorvej]] og [[Militær|militære anlæg]].

Den danske banemyndighed, [[Bane Danmark|BaneDanmark]], opskriver en [[Standard|norm]] for mål på det [[Danmark|danske]] jernbanenet. En [[illustration]] af de brugte begreber findes umiddelbart til højre for dette afsnit. Herunder ses et udpluk af de utallige [[mål]], som normen foreskriver i [[Danmark]]:

Det elektriske system der leverer energi til toget, så det kan fungere uden [[Motor|forbrændingsmotor]] ombord. Denne løsning giver lavere driftsomkostninger, men kræver større [[Anlæganlæg (konstruktion)|anlægsinvesteringeranlæg]]sinvesteringer langs jernbanen. I [[Danmark]] er det københavnske [[S-tog]]'s net 100 % [[Elektrificering|elektrificeret]], mens det kun er fjernbanen [[København]]([[Øresundsbroen]])-[[Padborg]] der er elektrificeret. Dog er [[Kystbanen]] i [[København]] også elektrificeret, men regnes ikke som en fjernbane.<br />