Åbn hovedmenuen

Ændringer

353 bytes tilføjet ,  for 4 år siden
→‎Andre typer jernbaner: "Diverse benævnelser for jernbaner" + uddybninger
Det var dog først i [[1879]] det første elektriske passagertogslokomotiv blev introduceret. [[Werner von Siemens]] skabte ud fra Davidsons tegninger, et elektrisk lokomotiv med en 2,2 [[kilowatt]] [[motor]]. Med hjælp fra en tredje skinne, der forsynede motoren med strøm, viste dette lokomotiv sig at være ganske effektivt. I løbet af dens fire måneders virkeperiode transporteredes over 90.000 passagerer<ref name="robert"/>.
 
== AndreDiverse typerbenævnelser for jernbaner ==
 
=== SporvognSporveje ===
{{uddybende| Sporvogn}}
En sporvognsporvej erbefærdes af sporvognes, eten togtype, der etablerestypisk anvendes i [[By|tættere bebyggede områder]]. Sporvognens mindre dimensioner, gør at [[Acceleration]]sevnen typisk er bedre, end etmange andre togtypers {{km}}. Desuden har sporvogne typisk væsentligt mindre [[kurveradius]] end de fleste andre former almindeligtfor togsjernbanemateriel, hvilket gør detsporvogne muligtbedre egnede at benytte den idevejnettet offentligei vejebyområder. Sporveje kan etableres nedsænket i [[Vej|vejbanen]], men også i sit eget [[tracé]]. Den første sporvogn blev etableret i New York i 1832 som blev trukket af heste. I Danmark har vi haft sporvogne i følgende byer (med årstal):
* i [[København]]sområdet fra [[22. oktober]] [[1863]] til [[23. april]] [[1972]], se også [[Københavns Sporveje]] (KS) og [[Nesa]]
* i [[Århus]] fra [[31. maj]] [[1884]] til [[7. november]] [[1971]], [[Århus Sporveje]],
* i [[Odense]] fra [[5. oktober]] [[1911]] til [[30. juni]] [[1952]], se også [[Odense Sporvej]].
=== Letbane ===
{{Uddybende| Letbane}}
En '''Letbane''' er enet nyere ord modernefor [[sporvogn|sporvej]], derhvor sporvogne både kan køre i fælles spor med bilerne, men også i eget tracé. En [[letbane]] kører ofte også over længere afstande{{km}}. Danmarks fire største byer erhar alleanlæg i gangdrift, medunder etkonstruktion og/eller påtænker letbaneprojektletbaneprojekter, hvor [[Aarhus]] - efter København med [[Københavns Metro|Metroen]] - er kommet længst.
 
=== Undergrundsbane ===
 
En undergrundsbane er en jernbane beliggende under jordoverflade og gadeplan. Undergrundsbaner forekommer især i storbyområder, hvor trafikken i almindelighed er så stor, at en fysisk adskillelse er hensigtsmæssig både for togets uhindrede fremkommelighed og for sikkerhed imod påkørsel af gående og kørende, samt hvor forholdene gør det muligt. I tilknytning til undergrundsbanen ligger stationer, hvor [[trappe]]r, [[rullende trappe]]r og/eller [[elevator]]er fører fra den underjordiske perron op til gadeplan.
 
=== Industribane ===
 
Ved industribaner forstås sådanne hvis formål alene er at opfylde industrielle transportformål. Industribaner er ofte helt adskilte fra det "normale" jernbanenet og behøver derfor ikke at opfylde almindelige betingelser til sporvidde, kurveradier og lignende. I Danmark ervar blandt andet [[roebane]]rne på bl.a. [[Lolland]] eksempler på industribaner. I Danmark findes stadig enkelte industribaner i drift.{{km}}
 
== Infrastruktur ==
13.602

redigeringer