Vestbredden: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m småret
Rmir2 (diskussion | bidrag)
m indsat sprogskabeloner
Linje 11:
Befolkningen på ca. 2.385.615 (juli [[2004]]) er primært palæstinensisk. Der ud over bor ca. 275.000 ulovlige [[israel]]ske bosættere på Vestbredden og omkring 200.000 lovlige i [[Østjerusalem]]. Israel har den overordnede militære kontrol. 40% af området er under begrænset [[Palæstinensisk Selvstyreområde|palæstinensisk civilkontrol]].
 
Efter Seksdageskrigen i 1967 annekterede Israel Østjerusalem og betragtede ikke længere Østjerusalem som en del af Vestbredden. Anneksionen er ikke internationalt anerkendt. Det østlige Jerusalem og Vestbredden anses for besat område, hvor Israel, jf. [[den Internationale Domstol]] i [[Haag]], ikke kan gøre noget legitimt krav gældende <ref>[http://www.icj-cij.org/docket/index.php?pr=71&code=mwp&p1=3&p2=4&p3=6] {{en sprog}}</ref>. Østjerusalem betragtes som separat i forhold til Vestbredden alene på grund af byens politiske betydning. [[Osloaftalen]] behandlede Østjerusalem særskilt.
 
== Navn ==
Linje 19:
 
== Historie ==
Hele området var besat fra 1517 til 1917 af [Det Ottomanske rige]. Efter 1. verdenskrig kom området under britisk forvaltning som [[Mandatområdet i Palæstina|mandatområde]] under [[Folkeforbundet]]. Det vestlige del af mandatområdet, det egentliga Palæstina vest for Jordan-floden, blev delvist åbnet for jødisk indvandring. I 1923 anerkändeanerkendte den britiske regering det daværende [[emirat]] [[Transjordanien]]s ret til selvstyre, og i 1946 fik riget formel suverænitet over mandatområdet øst for Jordanfloden. I 1947 besluttede FN at foretage en deling af det resterende mandatområde, og Staten Israel oprettedes året efter, hvorefter tropper fra [[Den Arabiske Liga]] invaderede. Ved våbenstillestandenvåbenstilstanden i april 1949 beholdt Transjordanien den mellemste del af det oprindelige Palæstina, den så kaldte Vestbred.<ref>Svensk uppslagsbok 1955 {{sv sprog}}</ref> Landets annektion af området anerkendtes dog kun af [[Storbritannien]] og afsluttedes efter Israels sejr i [[seksdageskrigen]] 1967. I 1988 frasagde Jordan sig alle territoriale krav på Vestbredden. Seks år senere, i 1994, indgik Jordan en fredsaftale med Israel.<ref name="Jordanien">{{Webbref |url = http://www.swedenabroad.com/sv-SE/Ambassader/Amman/Reseinformation/Reseinformation-Jordanien/ |titel = Reseinformation Jordanien }} {{sv sprog}}</ref>
 
Osloaftalen fra [[1993]] bestemte, at den endelige status for Vestbredden skal fastlægges i en fremtidig aftale mellem Israel og det palæstinensiske selvstyre. I henhold til [[Interimsaftalen]] (Oslo II) trak Israel sig fra Område A på Vestbredden.
 
== Administrativ inddeling ==
Vestbredden er inddelt i tre områder i overensstemmelse med [[Osloaftalen]]<ref name="Settlerwatch">[http://www.settlerwatch.com/publikationer/vastbankens-abc/]</ref>:
* ([[Interimsaftalen|Område A]]) : Et palæstinensisk-kontrolleret, palæstinensisk-administreret landområde. (''Gult på kortet'')
* (Område B): Et israelsk-kontrollet, palæstinensisk-administreret landområde. (Lyserødt på kortet)
* (Område C): Et israelsk-kontrollet og israelsk-administreret landområde. (Hvidt på kortet) og udgør 60% af Vestbreddens samlede område.<ref name="Settlerwatch"/><ref name="radion">http://sverigesradio.se/sida/gruppsida.aspx?programid=3304&grupp=6240&artikel=5106096</ref> Ca 90% - 95 % af den palæstinensiske befolkning på vestbredden bor inden for områderne A och B <ref>[http://www.btselem.org/publications/201306_area_c] {{en sprog}}</ref><ref>[http://www.jpost.com/Diplomacy-and-Politics/UN-300000-Palestinians-live-in-Area-C-of-the-West-Bank-344446] {{en sprog}}</ref>. Områderne B og C omfatter størstedelen af Vestbredden med landområder og Jordandalen, mens område A omfatter de fleste bymæssige bebyggelser med størstedelen af den palæstinensiske befolkning.
 
[[Østjerusalem]], som internationalt anerkendes som hørende under Vestbredden, indgår ikke i denne inddelninginddeling men blev blevannekteretannekteret af Israel i 1980 og administreres formelt som del af Israels hovedstad.
 
== Israelske bosættelser ==
 
Det findes i dag 149 [[israeliske bosættelser]] på Vestbredden samt omkring 100 så kaldte "udposter", bosættelser byggede af civile israeler uden tilladelse fra den israelske stat og som er ulovlige også ifølge israelsk lov.<ref>{{Tidningsref |url = http://query.nytimes.com/gst/fullpage.html?res=990DE2DF163CF93AA35750C0A9639C8B63&sec=&spon=&pagewanted=1 |titel = Israeli Report Condemns Support for Settlement Outposts |förnamn = Steve |författare = Erlanger |datum = 9 March 2005 |tidning = New York Times }}</ref><ref name="Bosättningar">{{Webbref |url = http://www.ochaopt.org/documents/TheHumanitarianImpactOfIsraeliInfrastructureTheWestBank_full.pdf |titel = The humanitarian on Palestinians of Israeli settlements and other infrastructure in the West Bank |utgivare = United Nations Office for the Coordination of Humanitarian Affairs }} {{en sprog}}</ref> Totalt bor over 500.000 bosættere på Vestbredden, hvoraf 190.000 i [[Østjerusalem]], og befolkningsvæksten i bosættelserne er mere end to og en halv gange den i Israel.<ref>{{Webbref |url = http://www.btselem.org/settlements/statistics |titel = Land Expropriation and Settlements Statistics |utgivare = B'Tselem |hämtdatum = 15 september 2012}} {{en sprog}}</ref> Samtlige bosættelser strider imod Fjerde [[Genève-konventionerne|Genevè-konvention]]s artikel 49, som forbyder en okkupationsmagt at forflytte sin egen befolkning til okkuperet territorium.<ref>[http://www.settlerwatch.com/publikationer/internationell-ratt/] {{en sprog}}</ref>
 
Siden 1979 har både [[FNs sikkerhedsråd]] og [[FNs generalforsamling]] adskillige gange stemt for resolutioner, som fordømmer og erklærer den israelske besættelse ulovlig.<ref>Sikkerhedsrådets resolutioner 465, 484 mm.</ref><ref name="UNGeneva Convention">{{Webbref |titel = Applicability of the Geneva Convention relative to the Protection of Civilian Persons in Time of War, of 12 August 1949, to the Occupied Palestinian Territory, including Jerusalem, and the other occupied Arab territories |utgivare = Förenta NationernaFN |datum = 17 december 2003 |url = http://domino.un.org/unispal.nsf/97360ee7a29e68a085256df900723485/d6f5d7049734efff85256e1200677754 |hämtdatum = 27 september 2006 }} {{en sprog}}</ref> USA, EU, samt [[Den Internationale Domstol]] i Haag refererer til Vestbredden som territorium okkuperet af Israel.<ref>{{Webbref |url = http://www.state.gov/g/drl/rls/hrrpt/2001/nea/8262.htm |titel = Israel and the occupied territories |utgivare = State.gov |datum = 4 March 2002 |hämtdatum = 3 oktober 2010 }} {{en sprog}}</ref><ref>{{Webbref |url = http://www.consilium.europa.eu/uedocs/cms_data/docs/2004/12/22/%7B3FA161D9-6DA6-408F-85CE-20D0EC68DDFF%7D.pdf |titel = EU-Settlements Watch |datum = 1 february – 31 juli 2002 }} {{en sprog}}</ref><ref>{{Webbref |titel = Legal Consequences of the Construction of a Wall in the Occupied Palestinian Territory |utgivare = [[International Court of Justice]] |datum = 9 juli 2004 |url = http://domino.un.org/UNISPAl.NSF/85255e950050831085255e95004fa9c3/3740e39487a5428a85256ecc005e157a |hämtdatum = 27 september 2006 }} {{en sprog}}</ref> I 2004 understregedes påny palæstinensisk ret til territoriet ved Generalforsamlingens resolution 58/292.<ref>{{Webbref |url = http://domino.un.org/unispal.nsf/d9d90d845776b7af85256d08006f3ae9/a2c2938216b39de485256ea70070c849?OpenDocument |titel = UN Resolution 58/292 (17 May 2004) |utgivare = United Nations |citat = Affirms that the status of the Palestinian territory occupied since 1967, including East Jerusalem, remains one of military occupation, and affirms, in accordance with the rules and principles of international law and relevant resolutions of the United Nations, including Security Council resolutions, that the Palestinian people have the right to self-determination and to sovereignty over their territory and that Israel, the occupying Power, has only the duties and obligations of an occupying Power under the Geneva Convention relative to the Protection of Civilian Persons in Time of War, of 12 August 1949 1 and the Regulations annexed to the Hague Convention respecting the Laws and Customs of War on Land, of 1907 |hämtdatum = 22 maj 2011 }} {{en sprog}}</ref>
 
== Demografi ==
PalestinensernePalæstinenserne er et folk, som taler en [[Palæstinsk arabisk|palæstinensisk dialekt]] af det arabiske sprog, og hvis kultur i høj grad er forbundet med resten af den arabiske verden. Palæstinenserne er overvejende muslimer, men der findes en betydelig kristen minoritet.
 
* ''Areal:'' 5.800 [[kvadratkilometer|km²]]
Linje 46:
 
== Israels officielle standpunkt ==
Det officielle israelske standpunkt er, at man ikke anser, at Israel okkuperer Vestbredden, og Israel vælger i stedet at tale om området som "omtvistet", efter som man anser, at ordet "okkupere" ikke er brugbart for den politiske situation under og efter seksdageskrigen, efter som de anser, at Vestbredden heller ikke tidligere havde en klar [[territorium (suverænitet)|territoriel]] status.<ref>[http://stockholm.mfa.gov.il/mfm/web/main/document.asp?DocumentID=21968&MissionID=62 Omtvistade områden: Bortglömda fakta om Västbanken och Gazaremsan, Israels ambassad Stockholm] {{sv sprog}}</ref> Man anser ej heller, at de israelske bosættelser strider imod Fjerde Genèvekonvention, som man mener kun er anvendelig på situationer, hvor stater tvinger indbyggere at bosætte sig på et okkuperet område og ikke som denne proces, hvor israelere er flyttet dertil frivilligt.<ref>[http://www.mfa.gov.il/MFA/Peace+Process/Guide+to+the+Peace+Process/Israeli+Settlements+and+International+Law.htm] {{en sprog}}</ref> Israel taler også officielt ofte om Vestbredden som [[Judæa]] og [[Samaria]].
 
== ReferencerNoter ==
{{Reflist|2}}