Granddanois: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Robot: Automatisk erstatning af tekst: (-http://(www\.)?youtube\.com +https://\1youtube.com)
m clean up, replaced: linie → linje ved brug af AWB
Linje 17:
}}
 
En '''granddanois''',<ref name="PolitikensOrdbog">Politikens Nudansk Ordbog med etymologi, 2010, JP/Politikens Forlagshus A/S 4. udgave.</ref><ref name=":0">{{Cite web|url = http://sproget.dk/lookup?SearchableText=granddanois|title = granddanois — sproget.dk|accessdate = 2014-03-29|publisher = Dansk Sprognævn og Det Danske Sprog- og Litteraturselskab}}</ref> også kaldet en '''grand danois''',<ref name=":0" /> og '''Den danske Hund''' i daglig tale<ref name="DDK-GrandDanoisFCIStandard">http://www.dkk.dk/xdoc/120/Grand_Danois.pdf Dansk Kennel Klub - FCI Standard for Grand Danois. Hentet den 11. oktober 2013.</ref> er en stor selskabshund, vagt- og forsvarshund,<ref name="DDK-GrandDanoisFCIStandard" /> der vejer op til ca. 95 &nbsp;kg.
 
Der fandtes ingen organisering af hundeopdræt nogen steder i verden i første halvdel af 1800 tallet, men i år 1886 blev den "Danske Commission Kjøbenhavn 1886" nedsat under Dansk Jagtforening, hvor en standard for Den danske Hund (i samtiden kaldet "Den store danske Hund") blev formuleret.<ref name=autogeneret7>Dansk Jagttidende (Organ for Dansk Jagtforening, Nr. 8, november 1886, s. 114-115) i artiklen ”Racekjendetegn paa forskjellige Hundearter” (undergruppe ”Doggen”).</ref> Dansk Kennel Klub overtog varetagelsen af interesserne omkring Den danske Hund, da denne organisation blev etableret i år 1897.<ref>http://www.dkk.dk/side.asp?ID=1507 Foreningen DDK - Dansk Kennel Klub.</ref>
Linje 47:
* ”miohund” (myndehund) i [[Skånske Lov]] fra år 1200-28 e.Kr.<ref>P.G. Thorsen: Skånske Lov og Eskils skånske Kirkelov tilligemed Andreæ Sunonis lex Scaniæ prouincialis, Skånske Arvebog og det tilbageværende af Knud den 6.’s og Valdemar den 2.’s Lovgivning vedkommende skånske Lov (1853, Skånske Lov, Straffelov, s.58).</ref>
 
Ordet ”[[Mynde|myndehundmynde]]hund” oprinder fra det oldnordiske ”mjóhundr”, der er forbundet med ordene ”mjódd” (tyndhed, smalhed) og ”mjóleitr” (som har et smalt, langtrukket ansigt). Dette er visuelt hvorledes hunden tager sig ud fra [[Arilds tid]] til slutningen af 1500 tallet.
 
* ”hwndhe” (hundene) i [[Peder Laale]]s Danske Ordsprog (nr. 825) fra 1300 tallet, udgivet 1506.
Linje 103:
Hans Böchmann Melchior (1773-1831) skrev ”Den danske Stats og Norges Pattedyr” (1834). Viggo Møller skriver i 1886, citat:<ref>Møller, Viggo. ''Dansk Jagttidende'', Nr. 6, september 1886, side 86.</ref>
 
{{citat|I Melchiors ”Den danske Stats og Norges Pattedyr” (1834) gives en koloreret afbildning af Hunden [[Broholmeren]], der i Texten beskrives som ”den store danske Hund eller Slagterhunden”. Men Forfatteren holder i øvrigt ikke de to Racer af danske Hund, nemlig den, som han afbilder, og den, som Buffon beskriver under Navn af ”Le grand Danois”, ud fra hinanden, skjønt han gjør opmærksom paa, at de ikke stemme overens.|— Møller, Viggo. ''Dansk Jagttidende'', Nr. 6, september 1886, side 86.}}
 
Da det organiserede opdræt af hunde flyttes fra kongehus og adel til borgerskabet i løbet af 1800-tallet ender mange store jagthunde fra Meutegaarden ved Jægersborg på godser, herregårde og det bedre borgerskab rundt om i [[Danmark]]. Hvor der tidligere var opsamlet mange hundrede års viden om hundeopdræt på et enkelt kennel, er denne viden nu fuldstændigt gået tabt.{{kilde mangler|dato=Uge 52, 2013}}
Linje 129:
Misforstaaelserne, foraarsagede herhjemme af Navneligheden, lade sig altsaa let rette, men værre og farligere var det, at denne kunde bruges og virkelig blev brugt som Middel til at slaa ”dens store Danske” ihjel, idet Tyskerne toge Anledning til igjennem Navneligheden at begrændse Betegnelsen af ”den store Danske”s og ”deutsche Dogge”s Identitet.|— Dansk Jagttidende (Organ for Dansk Jagtforening, Nr. 2, maj 1887.}}
 
Hele tanken bag indførelsen af det franske ord ”Grand Danois” som betegnelse for Den danske Hund sker af samme årsag som indførelsen af ”Broholmer” – ønsket om at adskille de to hundetyper i sproget,{{kilde mangler|dato=Uge 52, 2013}} dels for at undgå tysk misbrug af dette (se afsnittet "Striden med Tyskland om hundens stamland"). Tanken var ikke. at betegnelsen ”Grand Danois” skulle erstatte betegnelsen ”Den danske Hund”, hvilket fører til en artikel om denne problemstilling i ”Hunden” i år 1898, citat:<ref>”Hunden”, udgivet af Dansk Kennel Klub. 1898, side 97.</ref>
 
{{citat|I alle Tilfælde burde det nu være trængt Ind i den almindelige Bevidsthed, at den danske Hund hedder saaledes og ikke Ulmerdogge eller tysk Dogge. Men under Bestræbelsen for at klargjøre dette har man begaaet en lignende Fejl, som den onde Tunger beskylde Lægerne for, nemlig, frembragt et nyt Onde ved at helbrede for et gammelt. Det lader sig ikke nægte, at Medicinen – i dette Tilfælde Grand Danois – har virket noget for kraftigt…[om 1880’erne]. I den Tid vare Navnene grand danois og Jægersprishund osv., næsten de eneste Midler til at skjælne mellem Mastiff og dansk Hund. Navnet Jægersprishund er nu gaaet ud af Sagaen, saa at sige; men det er desværre ikke Tilfældet med grand danois. Det breder sig snarere mere og mere. Er det ikke snart paa Tiden at tage Reb i Sejlene? Man maa dog indrømme, at det giver fremmede et løjerligt Indtryk af vor danske Hund, at de høre den til Stadighed omtalt med et fremmed Navn – her hjemme – hvor det al Tid vil gjøre Indtryk af en paaklæbet Etikette. Lad derfor blive enige om at nævne den smukke og yndede Race kun ved dens rigtige Navn – paa Dansk.|— ”Hunden”, Dansk Kennel Klub, 1898, side 97.}}
Linje 207:
Kærnen i Parforce-jagten var at stress-jage vildtet og gennemføre en omkredsning, herunder ved brug af jagttøj. En gruppe på 50-60 store jagthunde, kaldet ”Meuten” (løbende hunde), skulle nedlægge vildtet ved at gribe fat i ørerne og nakken uden at dræbe vildtet.
 
Denne jagtopgave var Den danske Hund ikke avlet til, og den kunne derfor ikke løse denne opgave tilfredsstillende. Ud fra samtidige afbildninger havde Den danske Hund et udpræget myndepræg, men manglede vægt til at kunne holde levende vildt nedlagt. Derfor sender Kong [[Frederik 2]]. i år 1585 e.Kr. et skib til England efter hunde. Nogle måneder senere takkede han [[Elizabeth 1. af England|Dronning Elizabeth 1.]] af England for de tilsendte jagthunde. I 1587 e.Kr. blev en stald i [[Ringsted Kloster]] ombygget til kongens hunde. De ”unge Englands Hvalpe” der hentes hjem over de næste mange generationer, er den hund vi i dag kender som [[Broholmeren]]. Et eksemplar af den nyankomne ”Englandshvalp” kan ses som unghund på kongetapetet fra år 1585-86 ([[Kronborgtapeterne]]), visende Kong [[Frederik 2.]] og hans søn, den senere [[Christian 4.]] Den fra England importede dogge (mastiff) krydses nu med Den danske Hund i myndeudgaven. Den nye hund kaldes i Jagtprotokollerne for en ”Blending” (blanding). Dette er grundlaget for udseendet og opbygningen af den nuværende Danske Hund (Grand Danois).<ref>Skovrider Carl Weismann (1871-1944): Vildtets og Jagtens Historie (København, 1931, s. 441)</ref>
 
[[Fil:Fredstaflet på Frederiksborg Slot ved Freden i Roskilde 3. marts 1658.jpg|thumb|18. februar 1658 førtes forhandlingerne i Høje Taastrup Præstegaard, og 26. februar 1658 underskrives Freden i Roskilde, hvorunder Frederik III. (regent 1648-1670) afstod Skåne, Halland, Blekinge, Bohus len og Trondhjem len til Karl X. Gustav. Efter selve fredsunderskrivelsen afholdt Fred. III. 3. marts 1658 et fredstaffel for Karl X Gustav på Frederiksborg Slot. Det er dette taffel der er gengivet ovenfor. Taflet foregik i Englesalen (den nuværende stue 37), der var udsmykket med silketæpper og afbildninger af våbenskjoldene for de forskellige dele af det danske monarki. Til venstre ses opgangen til Riddersalen. Totalt ydmyget sidder Dronning Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg for bordenden mod læseren. Til sin højre side har hun Karl X. Gustav, efterfulgt af Kong Frederik III. Prominent placeret i midten af dette kobberstik ser vi Frederik III’s Danske Hunde. Stikket er spejlvendt og udført efter tegning af Erik Dahlberg.]]
 
Kong [[Frederik 4.]] overførte den kongelige hundekennel til en nybygget kennel, kaldet ''Meutegaarden'', der i 1749 udvides med en tilstødende jægergård ved [[Jægersborg]], nord for [[København]]. På baggrund af de kongelige jagtprotokoller for året 1725 fremgår det, at kongens hundehold bestod af 123 hunde, hvoraf ca. 80 var Parforcehunde, den jagtopgave på storvildt Den danske Hund havde i samtiden.<ref name=autogeneret4 />
 
[[Christian 6.]] deltog ikke personligt i Parforce-jagten, og efter Jægermester F. Gram’s død år 1741 nedlagdes Parforce-jagten. Omkring 100 af de store jagthunde på Meutegaarden blev givet bort, hvoriblandt modtagerne var:<ref name=autogeneret3>Skovrider Carl Weismann (1871-1944): Vildtets og Jagtens Historie (København, 1931, s. 449-450)</ref>
Linje 230:
== Kendte navne for Den danske Hund ==
 
* ”Raro” gengivet på Karel van Mander III (år 1610-1670)’s maleri fra ca. år 1665 e.Kr. Hænger på [[Statens Museum for Kunst]].
 
* “Sultan” [[Frederik 4.]]’s favorithund, gengivet på Bendix Grotschilling Junior’s maleri fra 1706 . Hænger på [[Rosenborg Slot]].
Linje 242:
* ”Borman”
 
* ”Fender”
 
* ”Makin”
Linje 256:
* ”Rolf” tilhørte Boghandler Johannes Gravenhorst, Kgs. Lyngby. Det var den første Danske Hund udstillet med naturlige ører, dvs. uden kupering. Det skete på den første jagt- og hundeudstilling i Rosenborg Have i København juli 1886.<ref>”Hunden” (Dansk Kennel Klub, sept. 1934, s. 288-289, Ole Larsen: Blandt dansk Grand danois Opdræts Pionerer)</ref>
 
* ”Minka” var ejet af Godsejer Niels Juel Lund, [[Julianelyst]] Gods ved Horsens, og var den første Danske hund optaget i Dansk Hunde-Stambog i 1890. <ref>Dansk Jagttidende (Organ for Dansk Jagtforening, Nr. 11, februar 1890, forsiden). Hunden er nr. 1791.</ref>
 
* ”Marco” og ”Jan” (tæve) tilhørte [[Carl Brosbøll]] (Carit Etlar) i 1894-96.<ref>Dansk Hunde-Stambog (Dansk Kennel Klub, 1. januar 1888 - 31. December 1912, Nr. 1854, Bind IV:30) og [[Siden Saxo]] (Statens Arkiver, Syddansk Universitetsforlag, 2:2003).</ref>
Linje 266:
== Beskrivelse ==
 
Som følge af Jagtens ændrede form til Parforcejagt, og de ændringer det medfører i hundeopdrættet fra år 1585 e.Kr., kan Den danske Hund beskrives i tiden før og efter denne ændring; hvilket vil sige den oprindelige myndehund og den senere blending.
 
Desuden undergår Den danske Hund en ændring i opdrættet, da Jagten nedlægges endeligt i 1777, og hunden overgår fra jagthund til den nuværende selskabshund i løbet af 1800 tallet.
Linje 272:
Den oprindelige myndehund er kendt fra følgende visuelle gengivelser:
 
* Hunden har uhyre lange og slanke lemmeknogler samt kranium med forlænget snudeparti og svagt konveks pandeliniepandelinje, har været en mynde.
''Errindlev hunden, syd-Lolland, dateret til ca. år 950 e.Kr.''<ref>Ulrik Møhl: Zoologisk gennemgang af knoglematerialet fra jernalder- bopladserne Dalshøj og Sorte Muld, Bornholm. Fra skriftet Ole Klindt-Jensen: Bornholm i Folkevandringstiden (Nationalmuseet, 1957, s.284-290).</ref>
* nogle meget lange Lemmeknogler, der er fundet sammen med et langt og smalt Kranium. Disse Dele viser, at vi her har en Mynde for os, dog ikke den russiske Barzoi med den ejendommenligt hvælvede øvre Profillinje, men et Dyr, der ligesom den engelske Mynde har en normal Pande-afsats.
Linje 292:
En stor jagthunds højde måles på samme vis som hesten; [[stangmål]] over skulder-kammen, der kaldes Mankehøjde.
 
* Ca. år 400 f.Kr. – Mankehøjde 61 &nbsp;cm - ”Hjortsprings”-hunden ([[Hjortspringsbåden]]), Als. <ref name=autogeneret1>Ulla Lund Hansen: VOV! (Skalk, 2:2000, s.20-27)</ref>
 
* Ca. 300 tallet e.Kr. – Mankehøjde 68 &nbsp;cm - ”[[Himlingøje]]”-hunden, Stevns.<ref name=autogeneret1 />
 
* År 1800-3 – Mankehøjde 71-79 71–79&nbsp;cm. <ref>Sydenham Edwards: Cynographia Britannica(1800-1803), som beskrevet i Hother Tolderlund Borgen: Den Store Hundebog (København, 1938, s. 229-240)</ref>
 
* År 1854 – Mankehøjde 80 – Etatsraad Klemp’s Danske Hund ”Skjold”. <ref name=autogeneret5 />
 
* År 1888 – Mankehøjde for hanhunden min. 78 &nbsp;cm og min. 74 &nbsp;cm for tæven. <ref name=autogeneret2>Lensbaron A.C. Berner-Schilden-Holsten: Standard for Bedømmelsen af 82 Hunderacer (Odense, 1888, "Den store danske Hund", s. 33-35)</ref>
 
* År 1903 – Mankehøjde 78 &nbsp;cm for hanhunden og 76 &nbsp;cm for tæven. <ref>Fru Sagfører Nancy Madsen: Race-hunde (Det Nordiske Forlag, 1903, s. 9-11)</ref>
 
* År 1935 – Mankehøjde for hanhunden min. 76-80 og min. 72-75 72–75&nbsp;cm for tæven.<ref name=autogeneret8>Standard for den danske Hund, godkendt af Dansk Kennel Klub 18. Marts 1935.</ref>
 
I dag – Mankehøjden er i gennemsnit ca. 86-90 86–90&nbsp;cm for hanhunden og ca. 78-84 78–84&nbsp;cm for tæven.
 
Hundens form er nogenlunde kvadratisk. Hanhunden vil typisk måle ca. 120-130 120–130&nbsp;cm oprejst til hovedskal, og ca. 2 meter stående på bagbenene.
 
De nuværende Mankehøjder på Den danske Hund er med andre ord en nyskabelse fra det 20. århundrede. Dette skyldes dels forbedrede kostvilkår, men især at hundene nu avles alene som selskabsdyr, og derfor med meget stor fokus på højde over hundens andre oprindelige egenskaber som brugshund i Jagten.
 
=== Vægt ===
År 1854 - 140 Pd. [70 &nbsp;kg] - Etatsraad Klemp’s Danske Hund ”Skjold”. <ref name=autogeneret5 />
 
År 1888 – min. 60 &nbsp;kg for hanhunden og min. 50 &nbsp;kg for tæven. <ref name=autogeneret2 />
 
År 1935 – ”Jo større, jo bedre”.<ref name=autogeneret8 />
 
En Dansk Hund vokser i sit først år 1 &nbsp;cm i højde og 1 &nbsp;kg pr. uge. Hunden er fuldvoksen i 3 års alderen, hvor hanhunden typisk vil veje 60-80 60–80&nbsp;kg, mens tæven vil veje lidt mindre.
=== Løbehastighed ===
En Dansk Hund kan holde en gennemsnitshastighed på 48 &nbsp;km/t over korte afstande; i en jagtsituation sikkert lidt hurtigere. Til sammenligning opnår den væsentlig lettere og mindre [[Greyhound]] hastigheder på 63 &nbsp;km/t, med en tophastighed på 70 &nbsp;km/t.<ref>Den danske Hund Jessie løbende 48 km/t https://www.youtube.com/watch?v=Ob4n13pbhtU Hentet den 12. oktober 2013.</ref>
 
En Dansk Hund løber i [[galop (gangart)|galop]], hvilket vil sige, at hunden begynder bevægelsen med sit bagben. Næst derefter lander det andet bagben foran det første bagben, et kort øjeblik derefter efterfulgt af forbenet i samme side. Til sidst følger forbenet på den anden side, efterfulgt af et kort øjeblik hvor alle fire poter er uden kontakt med løbefladen.<ref>Susan E. Harris: Horse Gaits, Balance and Movement (New York, Howell Book House, 1993 ISBN 0-87605-955-8 s. 47–49)</ref>
Linje 363:
[[Fil:Wikipedia Great Dane Raro (alterated colours).jpg|thumb|Karel van Mander III (år 1610-1670)’s maleri fra ca. år 1665 af Den danske Hund ”Raro”. Hunden menes foræret af Frederik III (år 1609-1670) til prinsesse Magdalena Sibylle, der 5. oktober 1634 blev gift med Christian, 2. søn af Christian IV og kronet tronfølger 1610. Maleriet kan ses på Statens Museum for Kunst]]
 
Den danske Hund ”Campus Fürst” (Mankehøjde på 92 &nbsp;cm, vægt 82 &nbsp;kg), af Turistforeningen for Danmark i England og Amerika markedsført som ”Verdens største Hund”, blev som 4½-årig i 1948 fordret dagligt med rugbød og hestekød.
I dag spiser en fuldvoksen Grand Danois (Dansk Hund) ca. 1 &nbsp;kg. tørfoder pr. dag, dvs. meget tæt på hvad et voksent menneske indtager af føde.
=== Salgspris i historisk perspektiv ===
* 800 Rdl [= 22.520 2004-kroner] tilbudt for Etatsraad Klemps Danske Hund af Kejserinden af Østrig i 1863-1874.
Linje 451:
{{citat2|Et overvældende Bifald, der gjalt saavel Indlægget som Taleren, brød løs og den myndige Dirigent formaaede kun langsomt at genoprette Roen. Formanden for Reichsverband, Hans Glockner, bad straks om Ordet og oplyste, at Reichsverband aldrig havde skrevet eller afsendt dette Brev, som var Indledningen til hele denne Sag. Det var efter hans Mening ogsaa det dummeste Brev, han nogensinde havde hørt. Omgaaende greb Dirigenten ind og fastslog, at Danmark i et og alt havde Ret i sin Paastand, thi selv om Tyskerne havde forædlet Racen, berettigede dette dem ikke til at ændre Hundens Nationalitet og Navn.|C. Hagbarth Christensen: ''Danmark vandt Kampen om ”Grand danois”'',”Hunden” (Dansk Kennel Klub, 1937, oktober måned, s. 165-173).}}
 
Med andre ord, FCIs generalforsamling den 22. juli 1937 fastslog at ”Standard for den danske Hund (Grand danois, great dane)- Stamland: Danmark”, der var blevet godkendt på Dansk Kennel Klubs bestyrelsesmøde den 18. marts 1935 var og er den rette standard.
 
Tiden går, Tyskland tabte [[2. verdenskrig]]; en krig der havde negativ indvirkning på mennesker og dyr, herunder hundeopdræt. Genopretningen af det organiserede hundeopdræt og –udstillinger begyndte så småt at komme på fode igen i 1947-48.
Linje 471:
Den internationale hundeorganisation [[Fédération Cynologique Internationale|FCI]] er reguleret af et sæt af vedtægter.{{#tag:ref|FCIs vedtægter (Articles of Association, Les statuts) frem til januar 2010 definerede i Artikel 12 at alene en beslutningsdygtig generalforsamling kan beslutte at indføre en ny standard for en given hunderace: ”The competences of the general assembly are as follows : decisions concerning the introductions of new standards”.
 
Gældende fra januar 2010 er regelsættet er siden blevet omskrevet og opdateret, og kaldes nu ”Statutes of the FCI, Statuts de la FCI”. http://www.fci.be/uploaded_files/97-2009-annex1-en.pdf
 
I Artikel 2 (g) er det FCIs formål at udforme og offentligøre en standard for en hunderace (godkendt af generalforsamlingen eller bestyrelsen) efter stamlandets standard. Enhver ændring af en eksisterende standard anerkendes kun som fastsat i reglerne under FCIs Stående Ordre (se side 3 i FCIs vedtægter).
Linje 537:
=====Tyskland=====
:* [http://www.vdh.de/ Den officielle hjemmeside for Verband für das Deutsche Hundewesen/German Kennel Club, stiftet i 1906.] {{de sprog}}
:* [http://www.ddc1888.de/Home.176.0.html/ Den officielle hjemmeside for German Great Dane Club 1888 e.V., stiftet]
 
[[Kategori:Gamle danske husdyrracer]]
[[Kategori:Hunderacer fra Tyskland]]