Åbn hovedmenuen

Ændringer

120 bytes tilføjet ,  for 4 år siden
m
Datomaerker kilde mangler-skabeloner
 
=== Elektrificering ===
[[Elektrificering]] er betegnelsen for udstyring af jernbanestrækninger med kørestrømsanlæg (så som overledninger eller strømskinner) og evt. udstyring af trækkraftenheder med strømaftagere og elmotorer (normalt bygges materiellet dog som elmateriel). Elektriske trækkraftenheder som også inkluderer en [[Dieselmotor|diesel-]] eller [[gasmotor]] omtales som [[hybridtog|hybridmateriel]], og er blevet ganske udbredt{{kmkilde mangler|dato=november 2015}} de senere år for at spare miljøet for forurening.<ref>[http://ing.dk/artikel/108172-nyt-spansk-hurtigtog-skifter-snildt-mellem-el-og-diesel Nyt spansk hurtigtog skifter snildt mellem el og diesel - Ing.dk]. Hentet 10-12-2012</ref>. Elektrisk trækkraft blev opfundet i 1800-tallet, men jernbanenettet i de fleste lande er kun delvist eller slet ikke elektrificeret<ref name="robert">[http://www.wisegeek.com/what-is-an-electric-locomotive.htm Hvad er et elektrisk tog - Wisegeek.com] {{en sprog}}. Hentet 10-12-2012</ref>.
 
De første forsøg med at elektrificere et lokomotiv blev startet af den skotske opfinder [[Robert Davidson]] i [[1837]]<ref name="robert"/>. Robert konstruerede en batteridreven vogn, hvis topfart kun var 6,4 km/t.
=== Sporveje ===
{{uddybende| Sporvogn}}
En sporvej befærdes af sporvognes, en togtype, der typisk anvendes i [[By|tættere bebyggede områder]]. Sporvognens mindre dimensioner gør at [[Acceleration]]sevnen typisk er bedre end mange andre togtypers {{kmkilde mangler|dato=november 2015}}. Desuden har sporvogne typisk væsentligt mindre [[kurveradius]] end de fleste andre former for jernbanemateriel, hvilket gør sporvogne bedre egnede at benytte på vejnettet i byområder. Sporveje kan etableres nedsænket i [[Vej|vejbanen]], men også i sit eget [[tracé]]. Den første sporvogn blev etableret i New York i 1832 som blev trukket af heste. I Danmark har vi haft sporvogne i følgende byer (med årstal):
* i [[København]]sområdet fra [[22. oktober]] [[1863]] til [[23. april]] [[1972]], se også [[Københavns Sporveje]] (KS) og [[Nesa]]
* i [[Århus]] fra [[31. maj]] [[1884]] til [[7. november]] [[1971]], [[Århus Sporveje]],
=== Letbane ===
{{Uddybende| Letbane}}
En '''Letbane''' er et nyere ord for [[sporvogn|sporvej]], hvor sporvogne både kan køre i fælles spor med bilerne, men også i eget tracé. En [[letbane]] kører ofte også over længere afstande{{kmkilde mangler|dato=november 2015}}. Danmarks fire største byer har anlæg i drift, under konstruktion og/eller påtænker letbaneprojekter, hvor [[Aarhus]] - efter København med [[Københavns Metro|Metroen]] - er kommet længst.
 
=== Undergrundsbane ===
=== Industribane ===
 
Ved industribaner forstås sådanne hvis formål alene er at opfylde industrielle transportformål. Industribaner er ofte helt adskilte fra det "normale" jernbanenet og behøver derfor ikke at opfylde almindelige betingelser til sporvidde, kurveradier og lignende. I Danmark var blandt andet [[roebane]]rne på bl.a. [[Lolland]] eksempler på industribaner. I Danmark findes stadig enkelte industribaner i drift.{{kmkilde mangler|dato=november 2015}}
 
== Infrastruktur ==
44.375

redigeringer