Jacob Burckhardt: Forskelle mellem versioner

'''Jacob Burckhardt''' ([[25. maj]] [[1818]] – [[8. august]] [[1897]]) var en [[Schweiz|schweizisk]] [[Kunsthistorie|kunst]]- og [[Kulturhistorie|kulturhistoriker]]. Sammen med den tyske historiker [[Georg Voigt]] er han grundlægger af den moderne [[Renæssance]]historie.

Han blev født i [[Basel]], og studerede der og i [[Neuchâtel]] for at blive præst. Efter en rejse til [[Italien]] i [[1838]] udgav han sin første artikel om kunsthistorie (''Bemerkungen über schweizerische Kathedralen''). Herefter tog han til [[Berlin]] for at studere kunsthistorie på [[Humboldt-Universität zu Berlin|Humboldt -universitetet]] indtil [[1843]]. Han rejste tilbage til Schweiz og blev professor i Historie på Universitetet i Basel (1845-1847, 1849-1855 og 1858-1893), samt på den polytekniske skole i [[Zürich]] ([[1855]]-[[1858]]).

Burckhardt havde lange ophold i Italien i [[1853]]-[[1854]] for at samle materiale til værket: ''Der Cicerone: Eine Anleitung zum Genuss der Kunstwerke Italiens'' (1855), detder var en beskrivelse af italiensk [[maleri]], [[skulptur]] og [[arkitektur]], og som sidenhen blev et populært værk for Italiensfarere. Omkring halvdelen af den beskrevne kunst stammede fra [[renæssancen]], hvilket ledte til tilblivelsen af hans to berømte værker: ''Die Cultur der Renaissance in Italien'' ([[1860]]) og ''Geschichte der Renaissance in Italien'' ([[1867]]).

''Die Cultur der Renaissance in Italien'' blev den mest indflydelsesrige beskrivelse af den italienske renæssance i det [[19. århundrede]], og var med til at grundlægge det moderne studium af renæssancens historie.