Etik: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
m link |
Moeng (diskussion | bidrag) m tilføjelse |
||
Linje 14:
Etik kan endvidere deles op i flere [[kategori]]er:
# '''[[Metaetik]]''' er den del af etikken, der [[analyse]]rer den [[kognitiv mening|kognitive mening]] i [[begreb]]er som [[godhed (filosofi)|godhed]], [[ondskab]], "bør", "[[pligt]]", "rigtig handling", "god handling", "forkert handling" osv. Et andet vigtigt undersøgelseområde er "moralsk motivation", altså studiet af motivationen for at følge en normativ forskrift, om den er rigtig eller ej.
# '''[[Normativ etik]]''' er en metode, hvor man søger at finde frem til, hvad rigtig moral er, altså hvilke [[handling (virke)|handlinger]] der er [[Det rette|rigtige]], og hvilke der er [[Det urette|forkerte]]. Det, der kendetegner de normative, etiske filosoffer, er derfor det, at de forsøger at finde frem til præcis, hvordan mennesker bør handle, sådan at det er i overensstemmelse med overordnede etiske grundregler (herunder hører også begrebet [[Etisk egoisme]]).
# '''[[Anvendt etik]]''' handler om en normativ etiks anvendelse på et moralsk problem. Givet, at man har en eller anden fastlagt moral, – hvordan reagerer man så på en given situation eller problem. Under denne kategori diskuteres der fx grænseproblematikker som [[aktiv dødshjælp]] og [[abort]], men også til grund for de moralske problemer med fx at anbefale en [[krigskonvention]] eller definere [[menneskerettighederne]].
# '''[[Diskursetik]]''' er et begreb, der udviklet af Jürgen [[Habermas]]. Diskursetikken er et forsøg på at opstille nogle gyldige normer for en samtale, hvor samtalepartnerne skal overholde visse betingelser. Disse regler kombinerer ''normative etiske standarder'', f.eks sandfærdighed med ''anvendte etiske standarder'', f.eks. gyldighed.
Linje 23:
# '''[[Deontologi|Pligtetik]]''' ('''deontologisk etik''', ''deon'' = pligt) er den etiske form, hvor man kigger på, om handlingen er i overensstemmelse med den gældende pligt eller bagvedliggende regel. Kants pligtetik, som handler om at følge [[det kategoriske imperativ]], er den mest kendte teori på området. Derudover findes der også forskellige former for religiøst begrundet pligtetik, som ofte handler om at følge Guds bud.
# '''[[Teleologi|Konsekvensetik]]''' ('''teleologisk etik''', ''telos'' = formål) er, hvor man ser på om de [[konsekvens]]er, en handling får, er gode eller dårlige for den største gruppe af mennesker. Kun ved at se på konsekvenserne af en handling kan man vurdere om den er god/rigtig eller dårlig/forkert. Af denne grund (at man ser på konsekvenserne af handlinger) kan man med denne etiske form "beregne" plusser og minusser i konsekvenserne, men man kan først være sikker på sit resultat når handlingen er udført ([[utilitarisme]]).{{kilde mangler|dato=marts 2015}}
Inden for nyere etisk teori arbejdes der ofte med blandinger af fx pligt- og konsekvensetik eller dyds- og pligtetik.
== A- og umoralitet ==
| |||