Det danske mindretal i Sydslesvig: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
Flertydige WL: danskdanskere
R
Linje 1:
[[Fil:Flensborghus.JPG|thumb|Flag benyttet på [[Flensborghus]] der viser de [[Sønderjyllands våben|slesvigske løver]]]]
[[Fil:Südschleswig.png|thumb|Sydslesvig med tyske, danske og nordfrisiske stednavne]]
'''Det danske mindretal i Sydslesvig''' eller '''danske sydslesvigere''' er betegnelsen for de [[danskere|danske]] eller /dansksindede i [[Sydslesvig]] syd for den dansk-tyske grænse. Mindretallet omfatter i dag cirka 50.000 tyske statsborgere med dansk identitet.
 
== Historie ==
{{uddybende|Sydslesvig|Hertugdømmet Slesvig}}
Mindretallet opstod efter [[genforeningen i 1920]], da den sydlige halvdel af Slesvig med op til 20.000 dansksinededansksindede forblev under tysk styre <ref>Jürgen Kühl: ''Die dänische Minderheit in Preußen und im Deutschen Reich 1864-1914'', I:Hans Henning Hahn og Peter Kunze (udg.): ''Nationale Minderheiten und staatlichen Minderheitenpolitk in Deutschland im 19. Jahrhundert'', Berlin 1999, side 131.</ref>, mens [[Nordslesvig]] kom til Danmark. Historien går dog tilbage til før den [[anden slesvigske krig]] i 1864, hvor Danmark mistede hele [[Sønderjylland]] til [[Preussen]]. Befolkningen i den sydlige halvdel af [[Slesvig (område)|Slesvig]] (bortset fra Flensborg) var på det tidspunkt overvejende tysksindet, men der blev talt dansk ([[Angeldansk|angeldansk]], [[Fjoldemål|fjoldemål]] og
[[Mellemslesvigsk|mellemslesvigsk]]) som hverdagssprog ned til [[Husum (Slesvig)|Husum]], [[Slesvig by]] og [[Slien]] indtil år 1800. Grænsen mellem dansk og tysk befolkning gik i middelalderen lidt nord for [[Ejderen]] omtrent mellem Husum og [[Egernførde]] <ref>Lars N. Henningsen: ''Under Danmark'', I: ''Sydslesvigs danske historie'', Flensborg 2013, side 13.</ref>.