Charing Cross Station (London Underground): Forskelle mellem versioner

 

Northern line-stationen, Strand, lukkede den 4. juni 1973 for at muliggøre konstruktionen af de nye Jubilee line-perroner. Disse perroner blev bygget mellem Bakerloo line- og Northern line-perronerne, sammen med den længe ventede underjordiske skiftemulighed mellem disse to baner. I forventning om den nye skiftestation, blev ''Charing Cross'' den 4. august 1974 omdøbt til ''Charing Cross Embankment''. Jubilee line-perronerne og de renoverede Northern line-perroner åbnede den 1. maj 1979. Siden da har den kombinerede station, inklusive Trafalgar Square, båret sit nuværende navn; samtidig vendte ''Charing Cross Embankment'' tilbage til det originale BS&WR-navn, ''Embankment'', hvilket endte 109 års association med navnet ''Charing Cross''.

 

Selvom Charing Cross blev bygget som den sydlige endestation på Jubilee line, fandtes der allerede planer om at fortsætte linjen mod øst til [[Lewisham]] i det sydøstlige London. Derfor blev tunnellerne bygget længere end til stationen under Strand, helt ned til 143 Strand – næsten så langt væk linjens næste station, Aldwych, ville have ligget. Den efterfølgende byudvikling i [[London Docklands|Docklands]]-området i Londons [[East End]] gennem 1980'erne og 1990'erne krævede yderligere transportinfrastruktur og forlængelsens endelige linjeføring bestod af nye tunneller mod syd fra [[Green Park Station|Green Park]] for at skaffe nye skiftemuligheder på [[Westminster Station|Westminster]], [[Waterloo Station (London Underground)|Waterloo]] og [[London Bridge Station]]er og derfra videre til [[Greenwich]] og [[Stratford (London)|Stratford]].