Forskel mellem versioner af "Hvide"

14 bytes tilføjet ,  for 5 år siden
m
Mindre korrekturændringer
m (Wikilink)
m (Mindre korrekturændringer)
[[Fil:Hvide galen litle vaaben.png|thumb|Tre bjælker.<ref name=adelsvaaben>[http://www.danbbs.dk/~stst/slaegt_adel/adelsvaaben.htm#B Steen Thomsens tegnede adelsvåben<!-- Bot genereret titel -->]</ref>]]
Tre bjælker er det almindeligt forekommende i Skjalmslægten, men som udgangspunkt kan skjolde med to eller blot en bjælke være varianter af våbenet.<br />.<ref name= Aarbog />
Våbenet brugtes af Ebbe-linjen, mere bestemt Sune Ebbesens efterslægt. Den første forekomst i slægten er Jakob Sunesens [[Segl (mærke)|segl]] fra [[1224]], [[1225]] og [[1230]]. Jon Jonsen Lille brugte det [[1264]], [[1285]] og [[1293]], Andreas Erlandsen i [[1268]] og Niels Erlandsen i [[1285]]. Alle de sidstnævnte er sønner af indgiftede skånske mænd, henholdsvis Jon Reymote og en Erland. Endelig brugtes våbenet af [[drost]]en Uffe Nielsen i [[1284]]. Det er meget markante medlemmer af slægten, der har anvendt våbenet. Niels Erlandsens søn Peder har formentlig også brugt det.<ref name= Aarbog>[[Danmarks Adels Aarbog]], [[2009]]-2011 nioghalvfemsindstyvende årgang, side 545 til 552</ref>
 
Tre skråbjælker antages at kunne være en variant af bjælkevåbenet. Det bruges første gang i [[1224]] og tillægges normalt marsk Johannes Ebbesen af Ebbe-linjen. Våben af denne type ses hyppigt i tiden. Bl.a. i en tysk afbildning fra omkring [[1250]] af slaget ved Bornhöved. Hvis man tolker forekomsten af våbenet som tegn på Hvidernes tilstedeværeksetilstedeværelse, når man vidt i sine konklusioner. Tolkningen kan imidlertid ikke bære. Våbenet fra [[1224]] kan ikke identificeres med sikkerhed, og netop ligheden med bjælkevåbenet har ført til, at det er blevet tillagt Johannes. Der er ikke umiddelbart andre mærker med skråbjælker imellem slægtens segl, ud over Niels Absalonsen af Toke-linjen i [[1272]].<ref name= Aarbog />[[Fil:Hvideslægten falk Toke Ebbesen.png|thumb|Tre bjælker med falk.<ref name=adelsvaaben2>[http://www.roskildehistorie.dk/stamtavler/adel/Hvide/Hvideslaegten.htm#B Roskildehistorie tegnede adelsvåben<!-- Bot genereret titel -->]</ref>]]
=== Tre bjælker med falk ===
I Morten Pedersens<ref name= morten>Morten Pedersens "Biskop Absolons og Her Esbern Snares Herrekomst og Adelige Stamme" fra 1589</ref> slægtsbeskrivelse fra [[1589]]. er det første beskrevne skjold en hvid fugl på skjold fem gange tværdelt af gult og blåt. Teksten er ikke helt klar,; men det synes af fremgå, at det er slægtens stamvåben, nok Skjalm Hvides eget. Skjoldet knyttes ikke til andre,; men det er generetgenerelt for Morten Pedersen, at skjoldene kun beskrives en gang og kun med henvisning til den første person, det er knyttet til.<ref name= Aarbog />
 
=== Hjortegevir ===
Geviret kan både være stående og liggende i seglet, og det kan være indsat i et mindre skjold. Et almindeligt oprejst gevir bruges hyppigt af Olaf Ebbesen Mundskænks efterkommere, og Olaf har formodentlig selv anvendt det. Det ses første gang i Andreas Olafsen Mundskænks segl fra [[1257]]. detDet anvendes endvidere af Andreas søstersønner Olaf Margrethesen ([[1285]], [[1293]]) og Niels Margrethesen ([[1318]]). Johannes og Andreas Olafsen anvender 1329 samme segl.<ref name= Aarbog />[[Fil:Hvideslægte gevir.png|thumb|Med gevir.<ref name=adelsvaaben2>[http://www.roskildehistorie.dk/stamtavler/adel/Hvide/Hvideslaegten.htm#B Roskildehistorie tegnede adelsvåben<!-- Bot genereret titel -->]</ref>]]
 
=== Delt med hjortegevir i det ene felt, bjælker i det andet. ===
På nær en undtagelse er mærket altid med hjortehorn i det første felt og bjælker i det andet. Hjortehornet tolkes bedst som et lodret overskåret gevir af den overfor beskrevne type. Det føres første gang af Niels Rane af Asser-linjen ([[1306]]). Sønnen Jakob Nielsen, der [[1326]] førte segl med bjælkerne i første felt, men med divergerende antal bjælker.<ref name= Aarbog />
 
=== Valraven ===
etEt motiv med ørneunderkrop og ulveoverkrop og – hoved–hoved (Valravn) er ført ind i slægten via Peder Strangesen og dennes nevø Andreas Grosen, der begge var gift med døtre af Esbern Snare af Asser-linjen. Peder har brugt det 1230, Andreas søn Strange i 1264. motivetMotivet er også brugt af Absalon Nielsen (1284), Absalon Jensen (1326) og Jakob Absalonsen (1337).<ref name= Aarbog />
[[Fil:Hvideslægten gevir 3 bjælker.png|thumb|Tre bjælker med gevir.<ref name=adelsvaaben2>[http://www.roskildehistorie.dk/stamtavler/adel/Hvide/Hvideslaegten.htm#B Roskildehistorie tegnede adelsvåben<!-- Bot genereret titel -->]</ref>]]
 
== Historie ==
'''''Skjalm Hvide''''' udgør stamrækkens første led, og hans børn, udgør efterfølgende det første led i hver sin eftertavle. Børnene og deres efterslægt omtales som Ebbe-linjen, Sune-linjen, Toke-linjen og Cecilie–linjen og herudover Magga, der ikke dannede nogen linje.
 
[[Skjalm Hvide]] ( født omkring [[1035]] - død efter [[1102]]). Oprindeligt begravet i [[Fjenneslev]], senere flyttet til [[Sorø Kirke]]. I graven er der fundet en blyplade, formentlig fra [[12. århundrede|1100-tallet]] med indskriften, at Absalons bedstefar Skjalm ligger her.
'''''[[Asser Rig]]''''' (død omkring [[1150]]) søn af Skjalm Hvide og Signe, Asser er begravet ved sin ægtefælles Inges side i koret i [[Sorø Kirke]]. Besat formentlig gård i [[Fjenneslev Kirke|Kirke Fjenneslev]] ([[Fjenneslev Sogn]], [[Alsted Herred]]) byen eller dele af den omtales af sønnen Absalon som fædrenearv, men ellers er det kun sagnet der knytter Asser til byen.
:'''''[[Esbern Snare]]''''' (født før [[1130]] – [[1204]]) søn af Asser Rig. Esbern er begravet i Sorø Klosterkirke foran trinnet til højkoret, det er her fundne skelet er dog angiveligt ikke hans. Da flere af børnene har gods i [[Bringstrup]] og [[Ørslev]] under Skoven (begge [[Bringstrup Sogn]], [[Ringsted Herred]]), har dette gods formentlig oprindeligt været Esberns. Gav for sin første kone Holmfreds sjælefred hovedgård og landsby i henholdsvis [[Bromme]] ([[Bromme Sogn]], Alsted Herred) og Munke Bjergby ([[Munke Bjergby Sogn]], [[Alsted Herred]]). Gav for sin anden ægtefælle Ingeborgs sjælefred en hovedgård i [[Ovre]] ([[Rødovre]] og/eller Hvidovre, [[Hvidovre Sogn]], [[Sokkelund Herred]]) til [[Sorø Kloster]].
::'''''Absalon Fed''''' også kaldet '''''Absalon Bælg''''' (død [[1231]]/32) søn af Esbern Snares. Begravet ved siden af sin far i Sorø Kirke. Overtog Stenmagle-komplekset ([[Stenmagle]], [[Nyrup]], [[Assendrup]], alle [[Stenmagle Sogn]], Alsted Herred) efter broderen Johannes død. Genskænkede det til Sorø Kloster på sit dødsleje. [[1199]] vidne han på borgen i [[Havn]] ved sin farbror Absalons store Sorøgave. Begravet med sølvbæger i Absalons [[testamente]] [[1201]]. Afstod [[1204]] fra at indfri sin del af faderens gave til Sorø Kloster og fra [[1213]] til sin død forholdt han ligeledes Sorø Kloster Stenmaglekomplekset, som broderen Johannes havde lovet Klostretklostret, og som [[Absalon]] opfattede sig selv som videre arving til. Gavebogen kalder ham ”en grusom og begærlig mand”. Også kaldet Absalon Bælg. Engelske kilder omtaler perioden [[1212]]-[[1217]] en Absalon ”greve af [[Sjælland]]”, der handlede på [[England]] og blandt andet leverede fugle til [[Johan uden Land|Kong John]]. [[Kronologisk rækkefølge|Kronologisk]] kunne det meget vel være Absalon Fed. - han døde barnløs.
::'''''Johannes''''' (død [[1213]] i [[Lübeck]]) søn af Esbern Snares, barnløs
::'''''Cecilie Esberndatte''''' (død omkring [[1245]]) datter af Esbern Snares. Intet kendt gods, men i gavebogen kaldet ”til Tersløse” ([[Tersløse Sogn]], [[Merløse Herred]]). Gjorde gennem sin mand Andreas krav på Stenmagle-komplekset efter broderen Absalons død, gift med ''Andreas Grosen'', nævnt i kongefamiliens følge [[1214]] – [[1215]], nevø til Cecilies svoger Peder Strangesen.
:::'''''Absalon Ceciliesen''''' (død [[1287]]/88) søn af Cecilie Esberndatter og Andreas Grosen
:::'''''Stange Ceciliesen''''' (død før [[1288]]) søn af Cecilie Esberndatter og Andreas Grosen
:::'''''Ingeborg Ceciliesdatter''''' datter af Cecilie Esberndatter og Andreas Grosen. En Ingeborg, der i [[1246]] er arving efter Andreas Grosen og enke efter Absalon Stange, kan være denne Ingeborg. Ellers kun kendt fra genealogien<ref name= absalon />, Absalon Stange kan ikke være Andreas Grosens sønner Absalon eller Stange, da de levede flere årtier efter [[1246]]. Det kan være tale om en fejlskrivning; for Peder Strangesen var gift med Andreas Grosens svigerinde Ingeborg og død i [[1241]]. Eller Absalon Stange kan være en ellers ukendt Absalon, gift med Ingeborg Andreasdatter, før hun giftedes med Lave Gudmundsen, hvilket er antaget her. Endelig kan han evt. være Andreas Grosens svoger Absalon Bælg, i så fald var Ingeborg fra [[1246]] en ellers ukendt kone til denne. Gift med [[Lave Gudmundsen]], nævnt i [[Abel af Danmark|Abels]] følge [[1240]] -[[1252]], hævdedes at være ansvarlig for [[mord]]et på [[Erik Plovpenning|kong Erik IV Plovpenning]]. Desuden gift med Absalon Stange (?)
::::'''''Lave Lille''''' (død efter [[1314]]) søn af Ingeborg Ceciliesdatter. Ønskede at blive begravet i [[Sorø]], men er ikke nævnt i gravkataloget<ref name= grav>Sorø kirkes gravkatalog, Scriptores rerum danicaum, bd.4</ref>. Besad fra [[1287]] eller [[1288]] og indtil [[1291]] sammen med en del slægtninge Stenmagle-komplekset, som da blev konfiskeret af [[konge]]n. Det er vanskeligt at sige, om Lave på det tidspunkt have godset udelt, formuleringerne i gavebogen er tvetydige, [[1314]] kaldt til [[Høng]] ([[Hallenslev Sogn]], [[Løve Herred]]). Gjorde sammen med flere andre Hvider krav på Stenmagle-godset efter Absalon Andreasens død i slutningen af [[1280]]’erne. Sad i fængslet i [[Kalundborg]] marts [[1291]], udfærdigede der testamente hvor [[Sorø Kloster]] betænktes med det omtalte Stenmagle-gods. Betalte desuden her korstogsafløsning og donerede en række mindre beløb. Testamentet trådte formentligt ikke i kraft. [[1293]] ([[5. marts]]) konfiskerede Stenmagle-godset af [[Erik Menved|kong Erik VI Menved]]. I [[1295]] nævnt i flæng med de fredløse, formentligt i [[Norge]] med dem. [[1308]] nævnt i kongens anklager mod sin bror [[Christoffer 2.|Kristoffer]]. I en opregning fra [[1314]] af fredløse medtages en Lave Lavesen af Høng.
::'''''Niels Mule''''' (død før [[1233]]) søn af Esbern Snare og Holmfred
::'''''Ingeborg Esberndatte''''' (død [[1267]] i [[Hertugdømmet Slesvig|Slesvig]]) datter af Esbern Snare og Elena. Skænkede [[1250]] Sorø Kloster en gård i [[Bringstrup]] samt af [[Ørslevøster]] (begge [[Bringstrup Sogn]], [[Ringsted Herred]]). Ægtefællen Peder på Ingeborgs vegne i strid med Sorø Kloster i begyndelsen af [[1230]]’erne om Stenmaglegodset. Måske som kompensation skænkede Ingeborg det nævnte gods i Bringstrup og Ørslevøster. Bevidnede omkring [[1260]] et mirakel i [[Kalundborg]] relateret til den spirende Erik Plovpenning-kult. Blev fordrevet fra Kalundborg i [[1262]]. i gavebogen og gravkataloget kaldt ”af Kalundborg”. Gift med Peder Strangesen (død [[1233]] eller [[1241]]), kautionist for kongen og aktiv i rigsstyret i [[1220]]’erne og formentlig forlenet med Kalundborg. Død senest [[1241]]. detDet er ikke muligt at bestemme, om Kalundborg, hvor Esbern Snare i sin tid byggede borgen, var allodial -ejendom, som var gået i arv til Ingeborg, eller om det var en form for embedslen eller fogedi, som først Esbern og siden hans svigersøn bestred.
:::'''''Elisabeth''''' datter af Ingeborg Esberndatte
:::'''''Magga''''' datter af Ingeborg Esberndatte
::'''''Aleksander Pedersen''''' søn af Ingefred Assersdatter og Peder
:::'''''Aleksander''''' søn af Aleksander Pedersen
:::'''''Niels Aleksandersen''''' søn af Aleksander Pedersen, måske den Niels Aleksandersen, der ifølge. Falsterlisten ejede jord i Tingsted, men forholdet er usikkert. I Genealogien.<ref name= absalon /> næves børnene Gunhild, Andreas, Estrid, Elisabeth samt en datter gift med Stig Hvide. [[1268]] nævntes, at en søster til Niels Aleksandersen datter Estrid er gift med Andreas Erlandsen. Hun er antagelig da datter af Niels og antagelig den Ingefred, der nævnes senere som enke efter Andreas. Der kan så være tale om, at Ingefred er genealogiens unavngivne datter af Niels, gift (første gang) med Stig Hvide, eller Ingefred kan være udeladt i genealogien.<ref name= absalon /> Her er antaget det sidste, at Ingefred er et sjette barn af Niels.
::::'''''Andreas''''' søn af Niels Aleksandersen
::::'''''Estrid''''' (død [[26. december]], formentlig omkring [[1270]]) datter af Niels Aleksandersen. Nævnt [[1262]] – [[1268]]. testamenterede [[28. maj]] [[1262]] [[Salby]] ([[Højelse Sogn]], [[Ramsø Herred]]) og Asum (evt. [[Åshøj]], Ramsø Herred) til [[Börringekloster]] samt [[Kalvslunde]] (= [[Karlslunde]], [[Karlslunde Sogn]], [[Tune Herred]]) og [[Gørslev]] ([[Gørslev Sogn]], [[Bjæverskov Herred]]) til Skt. Clara. [[Priorinde]] for Börringe, nævnt som sådan [[1268]]. blev senere nonne i [[Bosö]] og døde som sådan. Testamentet [[8. juni]] [[1262]] bekræftet i [[Lund (Sverige)|Lund]] af Jakob Erlandsen. Testamentets gaver må være blevet overleveret før hendes død. Jakob Erlandsen greb [[25. maj]] [[1267]] ind over for hendes bror Andreas Nielsen, der sad ”voldeligt” på det til Skt. Clara skønkede gods. [[2. august]] [[1268]] gav Andreas Erlandsen afkald på Karlslunde, som han indtil da havde sat sig i besiddelse af. I slægt med [[Franciskanerordenen|franciskanermunken]] Aastrad, men slægtskabet kan ikke nærmere bestemmes. [[Segl (mærke)|Segl]] fra [[1262]] ovalt med helgenfigur. Måske gift med Peder Erlandsen.
::::'''''Johannes Vagnsen''''' søn af Vagn Galen. Johannes fik muligvis sønnen Eskil med det vides ikke med sikkerhed.
::::'''''Margrethe''''' datter af Vagn Galen. Begravet i Sorø. Gift med Juris Stigsen af ''Ebbe-linjen''. Er formentlig mor til Juris børn nævnt i genealogien<ref name= absalon />:Niels, Peder, Johannes, Stig, Toke, Kristina.
::'''''Ulf''''' søn af Ingfred Ceciliesdatter, begravet i Sorø. Skænkede før [[1190]] [[Sorø Kloster]] gods på [[Rømø]]. Han eller snarere ægtefællen Una havde mindre besiddelser i [[Skåne]], omkring 2 [[bol]] blev omkring [[1200]] skænket til Sorø Kloster for hendes ligfærd. Una var muligvis af skånsk slægt,; de havde sammen sønnen Kristian.
 
== Slægten Hvides ejendomme ==
2.508

redigeringer