Bedřich Smetana: Forskelle mellem versioner

'''Bedřich Smetana''' ([[2. marts]] [[1824]] i [[Litomyšl]], [[Bøhmen]] – [[12. maj]] [[1884]] i Prag) var en [[Tjekkiet|tjekkisk]] [[komponist]], der stod i spidsen for en musikalsk stil, der blev nøje forbundet med hans lands ønske om uafhængighed. Han betragtes således i vid udstrækning i sit hjemland som den tjekkiske musiks fader. Internationalt er han bedst kendt for sin [[opera]] ''[[Den solgte brud]]'' og for den symfoniske cyklus ''[[Má vlast]]'' ("Mit fædreland"), som skildrer komponistens fædrelands [[historie]], [[legende]]r og landskab.

Smetana var en begavet pianist og gav sin første offentlige optræden i en alder af seks år. Efter skolegangen studerede han musik hos [[Josef Proksch]] i [[Prag]]. Hans første nationalistiske musik blev skrevet under [[Prags historie#Det 18. og 19. århundrede|opstanden i Prag i 1848]], som han kort deltog i. Efter ikke at have kunnet etablerefå en karriere i Prag forlod han landet og tog til [[Sverige]], hvor han begyndte som lærer og korleder i [[Göteborg]] og begyndte at skrive store orkesterværker. I denne periode var Smetana gift to gange; af hans seks døtre døde tre som spædbørn.

I begyndelsen af 1860'erne vendte Smetana – tilskyndet af et mere liberalt politisk klima i Bøhmen – permanent tilbage til Prag. Han kastede sig ind i byens musikalske liv, primært som forkæmper for den nye tjekkiske opera. I 1866 fik hans første to operaer, ''[[Brandenburgerne i Bøhmen]]'' og ''Den solgte brud'', premiere på Prags nye teater, [[Prozatímní divadlo]]; sidstnævnteDen operasolgte Brud opnåede stor popularitet. I sammeSamme år blev Smetana teatrets chefdirigent, men årene under hans ledelse var præget af kontroverser. Grupperinger inden for byens musikalske livmusikliv mente, at hans interesse for [[Franz Liszt]] og [[Richard Wagner]]s ideer var til skade for udviklingen af en særlig tjekkisk operastil. Denne opposition blandede sig i hans kreative arbejde og kan have svækket hans helbred; han trak sig tilbage fra teatret i 1874.

Ved udgangen af 1874 var Smetana blevet fuldstændig [[døvhed|døv]], men uden ansvar for teatret og de dermed forbundne kontroverser fik han tid til at komponere og gjorde det uafbrudt i næsten resten af sit liv. Hans bidrag til tjekkisk musik blev i stigende grad anerkendt og hædret, men et mentalt sammenbrudnervesammenbrud tidligt i 1884 førte til indlæggelse og hans efterfølgende død. Smetanas ry som grundlægger af tjekkisk musik har varet ved i hjemlandet, hvor hans fortalere har hævet ham over hans samtidige og efterfølgere. Relativt få af Smetanas værker er dog kommet på det internationale repertoire, idet mange i udlandet mener, at [[Antonín Dvořák]] er en mere væsentlig tjekkisk komponist.

Bedřich Smetana blev født den 2. marts 1824 i [[Litomyšl]] øst for [[Prag]] nær den traditionelle grænsegrænsen mellem [[Bøhmen]] og [[Mähren]], der dengang var provinser i [[Habsburg|det habsburgske rige]]. Han var det tredje barn, denog første søn, af František Smetana og hans tredje kone Barbora Lynková. František havde fået otte børn i to tidligere ægteskaber, hvoraf fem døtre overlevede barndommen. Sammen med Barbora fik han yderligere ti børn, hvoraf syv nåede voksenalderen.<ref Name= Clap9> Clapham (1972), s. 9-11.</ref><ref name="Large395" /> På dette tidspunkt var [[tysk (sprog)|tysk]] det officielle sprog i Bøhmen. František kunne [[tjekkisk]], men af forretningsmæssige og sociale grunde brugte han det sjældent, og hans børn lærte det først langt senere i deres liv.<ref name="Large, s. 3"> Large, p . 3.</ref>

Smetanas familie kom fra [[Hradec Králové|Hradec Králové-regionen]] i Bøhmen. František havde oprindeligt lært bryggerfaget og havde erhvervet sig en moderat formue i løbet af [[Napoleonskrigene]] ved at levere tøj og forsyninger til den franske hær. Han bestyrede efterfølgende flere bryggerier, før han kom til Litomyšl i 1823 som brygger for [[Grev Waldstein]], hvis renæssanceslot dominerer byen.<ref Name= Clap9/><ref name= Steen694> Steen, s. 694.</ref>

Den ældre Smetana var uuddannet, men havde naturlige anlæg for musik og var en kompetent violinist samt spillede i en [[strygekvartet]].<ref Name= Ottlov1>{{cite encyclopedia|last= Ottlová|first= Marta|title= Smetana, Bedrich|encyclopedia= Grove Music Online, ed. Laura Macy|url= http://www.oxfordmusiconline.com/public/|accessdate= 12. maj 2009|dateformat= dmy}} (del 1).</ref> Bedřich blev introduceret til musik af sin far og i oktober 1830, i en alder af seks år, gav han sin første offentlige fremførelsekoncert. Ved en koncert afholdt i Litomyšls akademi spillede han et klaverarrangement af [[Daniel François Esprit Auber|Aubers]] [[ouverture]] til ''[[La muette de Portici]]''; han fik en henrykt modtagelse.<ref>Clapham (1972), s. 12.</ref><ref>Newmarch, s. 54.</ref> I 1831 flyttede familien til [[Jindrichuv Hradec]] i den sydlige del af Bøhmen – den region, hvor [[Gustav Mahler]] en generation senere skulle vokse op.<ref name=" Steen694" /><ref name = Large5 /> Her gik Smetana i den lokale grundskole og senere på [[gymnasium|gymnasiet]]. Han studerede også [[violin]] og [[klaver]], opdagede værker af [[Wolfgang Amadeus Mozart|Mozart]] og [[Ludwig van Beethoven|Beethoven]] og begyndte at komponere enkle stykker, hvoraf det ene, en dans (''Kvapiček'' eller "Lille galop"), er overleveret i skitseform.<ref name= Large5> Large, s. 5.</ref><ref name= Clap13>Clapham (1972), s. 13-14.</ref>

En ældre fætter, Josef Smetana, en lærer på præmonstratenserskolen i [[Plzeň]] (Pilsen), tilbød derefter at overvåge drengens resterende skolegang, og i sommeren 1840 rejste Smetana så til Plzeň.<ref Name= Ottlov1/> Han opholdt sig der, indtil han afsluttede sin skolegang i 1843. Han var grundet sine evner som pianist stærkt efterspurgt ved byens mange soiréer, og han nød et hektisk socialt liv.<ref Name= Rosa56/> Dette førte til en række romancer, den vigtigste var med [[Kateřina Kolářová]], som han havde kendt kort i sin tidlige barndom. Smetana var helt henført sammen med hende og skrev i sin dagbog: "Når jeg ikke er sammen med hende, sidder jeg på varme kul og har ingen fred".<ref>Large, s. 17.</ref> Han komponerede flere stykker for hende, blandt andet to ''Quadrilles'', en [[duet|sangduet]] og en ufuldstændig klaver-[[etude]] for venstre hånd.<ref Name= Large19>Large, s. 19.</ref> Han komponerede også sit første orkesterstykke, en [[menuet (musik)|menuet]].<ref Name= Clap15> Clapham (1972), s. 15-16.</ref>

Smetana havde imidlertid ikke de nødvendige økonomiske midler til rådighed for sin koncertturné, så han opgav projektet og vendte tilbage til Prag, hvor han levede af privatundervisning og lejlighedsviselejlighedsvis optrædeneroptræden som akkompagnatør ved kammerkoncerter.<ref Name= Clap19/> Han begyndte også at arbejde på sit første større orkesterværk, en [[ouverture]] i D-dur.<ref>Clapham (1972), s. 21.</ref>

I en kort periode i 1848 virkede Smetana som revolutionær. Under [[revolutionerne i 1848]] var det habsburgske område præget af et klima af politisk forandring og omvæltning, der skyllede gennem Europa i det år, og en pro-demokratisk bevægelse i Prag under ledelse af Smetanas gamle ven Karel Havlíček opfordrede til at bringe det absolutistiske habsburgske styre til en afslutning og til at indføre mere politisk [[autonomi]].<ref name= Large42/> En borgerarmé ("Svornost") blev dannet for at forsvare byen mod eventuelle angreb. Smetana skrev en række patriotiske værker, herunder to [[march (musik)|marcher]] til henholdsvis den tjekkiske nationalgarde og en sammenslutning af studerende ved Prags universitet foruden en frihedssang til en tekst af [[Jan Kollár]].<ref name= Steen696>Steen, s. 696.</ref> I juni 1848, netop som de habsburgske hære rykkede ud for at undertrykke de oprørske tendenser, kom Prag under angreb fra de østrigske styrker under ledelse af [[Prins Alfred af Windisch-Graetz]]. Som medlem af Svornost hjalp Smetana med til at bemande barrikaderne på [[Karlsbroen]].<ref Name= Large42>Large, s. 42-43.</ref> Det spirende oprør blev hurtigt knust, men. Smetana undgik fængsel eller eksil, men blev modtaget af ledere som Havlíček.<ref Name= Large42/> Under hans korte engagement i Svornost, mødte han forfatteren og den førende radikale, [[Karel Sabina]], der senere skrev to [[libretto|libretti]] til Smetanas første operaer.<ref name= Large42/>

Tidligt i 1848 skrev Smetana til Franz Liszt, som han endnu ikke havde mødt, og bad ham om atlov acceptere,til at han dedikeredededicerede et nyt klaverværk, ''[[Seks karakteristiske stykker]]'', til ham og bad ham anbefale det overfortil et forlag. Han anmodede desuden om et lån på 400 gylden, så han kunne åbne en musikskole. Liszt svarede hjerteligt og accepterede dedikationen og lovede at hjælpe med at finde en forlægger, men tilbød dog ingen økonomisk støtte.<ref>Steen, s. 695-696.</ref><ref name= Ottlov2>{{cite encyclopedia|last= Ottlová|first= Marta|title= Smetana, Bedrich|encyclopedia= Grove Music Online, ed. Laura Macy|url= http://www.oxfordmusiconline.com/public/|accessdate= 12. maj 2009|dateformat= dmy}} (Afsnit 2).</ref> Denne opmuntring blev starten på et venskab, der var af stor værdi for Smetana i hans senere karriere.<ref>Clapham (1972), s. 20.</ref> På trods af Liszts manglende økonomiske støtte var Smetana i stand til at starte et klaverinstitut i slutningen af august 1848 med tolv studerende.<ref>Large, s. 48.</ref> Efter en hård periode begyndte instituttet at blomstre og fik for en tid en høj stjerne, især blandt tilhængerne af den tjekkiske nationalisme, for hvem Smetana var begyndt at være et navn, man skulle regne med. Proksch skrev om Smetanas støtte til hans folks sag og sagde, at han "kan meget vel blive den, der formidler mine idéer på det tjekkiske sprog".<ref name =Large48>Large, s. 48-49</ref> I 1849 blev instituttet flyttet til Katerinas forældres hjem og begyndte at tiltrække fornemme gæster; Liszt kom regelmæssigt, og den tidligere kejser [[Ferdinand I af Østrig|Ferdinand]], der havde bosat sig i Prag, deltog i skolens eftermiddagskoncerter.<ref name= Large48/> Smetanas deltagelse i disse koncerter gjorde dem til et anerkendt element i Prags musikliv. I denne tid, hvor Smetana ikke havde de store pengesorger, blev han gift med Kateřina; det skete den 27. august 1849. Parret fik fire døtre mellem 1851 og 1855.<ref Name= Ottlov2/>

I 1850 accepterede Smetana, selv om han stadig nærede følelser for revolutionen, stillingen som hofpianist for Ferdinand på Prags slot.<ref name="Steen696" /><ref name= Large48/> Han fortsatte undervisningen på klaverinstituttet og helligede sig i stigende grad komponistgerningen. Hans værker, især for klaver, omfattede værket ''[[Bryllupsscener]]'' i tre dele, noget af den musik, som senere blev brugt i ''Den solgte brud''.<ref Name= Large51> Large, s. 51-54.</ref> Han skrev også adskillige korte eksperimentelle stykker indsamlet under navnet ''[[Albumblade]]'' og en række [[polka]]er.<ref name= Large51/> I 1853-54 arbejdede han på et større orkesterstykke, ''Triumfsymfonien'', for at fejre kejser [[Franz Joseph 1. af Østrig|Franz Josefs]] bryllup.<ref name= Ottlov2/> Symfonien blev dog afvist af det kejserlige hof med den begrundelse, at de korte musikalske referencer til den østrigske nationalsang ikke var tilstrækkeligt fremtrædende. Smetana hyrede ufortrødent et orkester for egen regning for at opføre symfonien i Konvikt-salen i Prag den 26. februar 1855. Arbejdet blev køligt modtaget, og koncerten var en økonomisk fiasko.<ref>Large, s. 57-62.</ref>

I årene mellem 1854 og 1856 led Smetana en række personlige slag. I juli 1854 døde hans næstældste datter, Gabriela, af [[tuberkulose]]. Et år senere døde hans ældste datter, Bedriska, der i en alder af fire år havde vist en særlig musikalsk begavelse, af [[skarlagensfeber]].<ref Name= Clap22> Clapham (1972), s. 22.</ref> Smetana skrev sin klavertrio i g-mol som en hyldest til hende. Den blev opført i Prag den 3. december 1855 og blev, ifølge komponisten, modtaget "hårdt" af kritikerne, selv om Liszt lovpriste den.<ref name= Ottlov1/><ref>Large, s. 63-65.</ref> Smetanas sorger fortsatte; lige efter Bedriskas død var en fjerde datter, Kateřina, blevet født, men også hun døde i juni 1856. På dette tidspunkt var Smetanas hustru Kateřina også blevet diagnosticeret med tuberkulose.<ref Name= Clap22/>

På dette tidspunkt i sin karriere beherskede Smetana kun i ringe grad det tjekkiske sprog. Hans generation var blevet uddannet på tysk,<ref>Grout, s. 532.</ref> og han havde svært ved at udtrykke sig på sit "modersmål".<ref Name= Ottlov4>{{cite encyclopedia|last= Ottlová|first= Marta|title= Smetana, Bedrich|encyclopedia= Grove Music Online, ed. Laura Macy|url= http://www.oxfordmusiconline.com/public/|accessdate= 12. maj 2009|dateformat= dmy}} (Afsnit 4).</ref> For at overvinde disse sproglige problemer studerede han tjekkisk grammatik og gjorde en dyd af at skrive og tale tjekkisk hver dag. Han var blevet korleder af den nationalistiske Hlahol-sangforening kort efter sin hjemkomst fra Sverige, og som hans færdigheder i det tjekkiske sprog udvikledes, komponerede han patriotiske korstykker til foreningen; ''De tre ryttere'' og ''Renegaten'' blev opført ved koncerter i begyndelsen af 1863.<ref name= Large121> Large, s. 121-125.</ref> I marts samme år blev Smetana valgt som formand for musikafdelingen i ''Umělecká Beseda'', en forening for tjekkiske kunstnere.<ref Name= Ottlov4/> I 1864 var han dygtig nok til tjekkisk til at blive udpeget til musikkritiker ved den vigtigste tjekkisksprogede avis, ''Národní listy''.<ref>Newmarch, s. 62.</ref> I mellemtiden havde Bettina født en anden datter, Bozena.<ref>Clapham (1972), s. 33.</ref>

Smetanas begravelse fandt sted den 15. maj ved [[Týn Kirke]] i Prags gamle bydel. DenEt efterfølgende fakkelprocessionfakkeltog til [[Vyšehrad Kirkegård]] blev ledet af medlemmer af Hlahol og fulgt af en stor menneskemængde.<ref Name= Large394/> Graven er senere blevet et valfartssted for musikalsk interesserede på besøg i Prag.<ref>Newmarch, s. 90.</ref> På begravelsesaftenen blev en planlagt opførelse på nationalteatret af ''Den solgte brud'' ikke aflyst, men scenen blev draperet med sort klæde som tegn på respekt.<ref name = Large394 />