Gerhard 3. af Holsten: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
små stavefejl
stavefejl
Linje 20:
Som følge af en strid mellem Gerhard og hans fætter [[Johan den Milde|Johan "den milde"]], en halvbroder til kong Christoffer 2., udbrød striden mellem Gerhard og Christofer på ny i 1331. Erik forskød Elisabet og angreb sammen med faderen [[Sønderjylland]]. Ved Dannevirke led Erik imidlertid et totalt nederlag og døde umiddelbart efter af sine sår. Kort efter sluttedes en fred i [[Kiel]] i januar 1332, hvorved Gerhard fik Nørrejylland og [[Fyn]] i pant for 100.000 mark sølv. Da så kong Christoffer 2. selv døde i 1332, gik den formelle ret til kronen tilbage til [[hertug]] Valdemar, hvilken fortsat stod under Gerhards formynderskab. Kong Christoffers anden søn, Otto, gjorde i 1334 et forsøg på at genvinde sin faders land, men Gerhard besejrede ham på Tapheden ved Viborg og førte Otto som fange til Segeberg.
 
Gerhard, der havde begyndt som [[Greve (rang)|greve]] i en fjerdedel af [[Holsten]], var nu herre over det halve [[Danmark]]. Umiddelbart efter kom han imidlertid i strid med søstersønnen [[hertug]] Valdemar, som var blevet træt af det lange formynderskab (til 1336), og med indbyggerne i Nørrejylland, som rejste sig mod det tyske åg (''den kullede greve'' var deres øgenavn på Gerhard, sigtende til hans skaldede isse). For at redde sig ud af disse vanskeligheder indgik Gerhard et forlig i [[Lübeck]] den 11. februar 1340 med [[hertug]] Valdemar og [[Valdemar Atterdag|prins Valdemar]], Kristofer 2.s yngste søn. Nørrejylland overdroges til [[hertug]] Valdemar mod en indløsning af 43.000 mark sølv, og for en del af denne sum fik Gerhard indtil videre [[Sønderjylland]] i pant, men hertug Valdemar var berettiget til at genindløse dette.
 
Men trods overgivelsen af NörrejyllandNørrejylland til [[hertug]] Valdemar forsøgte Gerhard selv at underkue oprøret der. Han samlede en stor hær af tyske lejeknægte og for hærgende frem i landet lige til [[Randers]], hvor han natten til den [[1. april]] [[1340]] blev overfaldet og dræbt af den danske [[ridder]] [[Niels Ebbesøn]]. Gerhard var på detta tidspunkt under bedring efter en svær sygdom, da han blev offer for drabet. Gerhards lig førtes af sønnerne Henrik og Claus til klosterkirken i [[Itzehoe]].
 
Om Gerhard lyder eftermælet at han var en dygtig [[feltherre]] og en klog statsmand men hård og hensynsløs i valget af midler. Holstenerne gav ham senere tilnavnet ''den store'', mens han i [[Danmark]] vedvarende kaldtes for ''den kullede greve''.