Daniel Defoe: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved SDavidJacobsen, fjerner ændringer fra 89.184.152.92 (diskussion | bidrag)
No edit summary
Linje 36:
 
== Liv og karriere ==
Han blev født som søn af en slagter i Cripplegate i [[London]]. Faderen så gerne, at Daniel blev præst. Han studerede på Charles Mortons Akademi i [[Stoke Newington]], men efter studierne gik han ind i handel og politik. I [[1685]] deltog han i oprøret mod kong Jakob 2., men var så heldig at undgå en dødsdom af den berygtede dommer [[George Jeffreys]]. I [[1684]] blev Foe gift med Mary Tuffley. De fik otte børn, hvoraf seks voksede op. Hendes betydelige medgift på £ 3.700 investerede han i en strømpehandel, men ødede den væk og gik fallit og gemte sig i [[Bristol]], hvor han blev kendt som "the Sunday gentleman", fordi søndag var den eneste dag, hvor han kunne driste sig ud uden at blive arresteret.ko
 
Foe blev berømt, da han skrev det satiriske digt ''The True Born Englishman'' i [[1701]]. I det påpegede han det uretfærdige i at bebrejde kong [[Vilhelm af Oranien]], at han var udlænding, når de fleste briter selv er en blanding af [[keltere]], [[saksere]], [[piktere]], [[vikinger]] og [[normannere]]. Den upopulære kong "Dutch Billy" var glad for al støtte og lønnede Foe med en indbringende regeringspost, der gjorde ham gældfri. Foe grundlagde en flisefabrik, da hollandske fliser var kommet på mode. Men så døde kongeen, og Foe stod uden beskytter.