Romerskkatolske kirke: Forskelle mellem versioner

6.937 bytes tilføjet ,  for 8 år siden
m
Gendannelse til seneste version ved Moeng, fjerner ændringer fra 62.242.234.62 (diskussion | bidrag)
Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved Moeng, fjerner ændringer fra 62.242.234.62 (diskussion | bidrag)
Linje 1:
[[File:Saint Peter's Basilica facade, Rome, Italy.jpg|thumb|[[Peterskirken]] i [[Rom]] er centrum for den Romerskkatolske kirke]]
 
'''Den romerskkatolske kirke''' (også kaldet '''Den katolske kirke''') er den største af de [[kristne]] kirker og verdens største [[trossamfund]] med i alt 1,196 mia. troende (pr. [[2010]].)<ref>[[:en:Catholic_Church_by_country#Sources_used_in_the_table|Catholic Church by country (English Wikipedia)]]</ref> Om læren eller livsholdningen bag den katolske kirke bruges ordet [[katolicisme]].
 
== Definitioner og doktriner ==
Katolsk kommer af det græske ord ''katholikos'', der betyder ''almindelig, universel'' (egentlig ''dét, der gælder til alle tider''), og heri ligger selve grunden til [[de katolske kirker]]s selvforståelse: De er den samlede [[kristendom]] på tværs af alle skel ([[national]]e, [[social]]e, [[politisk]]e etc.). Den katolske kirke regner sig for [[apostolisk]], dvs. at den i sit væsen og sin [[tradition]] bygger på en ubrudt række af efterfølgere efter de første apostle med apostlen Peter i spidsen, der var kirkens første overhoved, og at den er grundlagt af [[Jesus af Nazareth|Jesus Kristus]] selv. Sammen med [[De unerede kirker|de andre katolske kirker]] er det grundlæggende, at [[paven]], [[Rom]]s [[Biskop]], anerkendes som Kirkens overhoved og apostlen Peters efterfølger i lige linje.
Den romerskkatolske kirkes [[teologi]]ske [[doktrin]]er er sammenfattede i ''Den Katolske Kirkes Katekismus''. Den første er udgivet i [[1566]] og den seneste i [[1992]]. En oversættelse til dansk af sidstnævnte udkom i januar 2007.
 
== Organisation ==
=== Bispedømmerne ===
Den katolske kirke er organiseret i [[bispedømme]]r. [[Biskop]]pen har her det overordnede ansvar med hjælp fra flere [[hjælpebiskop]]per (i Danmark findes dog kun én fungerende biskop og ingen hjælpebiskopper). Under bisperne står [[Præst (katolske kirke)|sognepræsterne]], der sørger for forkyndelsen i [[sogn]]ene, evt. med hjælp fra [[kapellan]]er og [[diakon]]er.
 
Desuden findes en del selvstændige organisationer og bevægelser, der sideløbende med bispedømmerne spiller en overordentlig væsentlig rolle, f.eks. [[Munkeorden|munke-]] og [[nonneorden]]er, som regel knyttet til [[Kloster|klostre]], eller andre [[Orden (katolsk)|ordenssamfund]].
 
=== Paven og kardinalkollegiet ===
For at holde sammen på denne store organisation samles alt i den katolske kirke centralt. Biskoppen i [[Rom]] varetager den højeste af alle poster, Petersembedet, der er opkaldt efter dets første holder: [[apostlen Peter]]. Roms biskop kaldes for [[Pave]]n og er valgt af [[kardinalkollegiet]]. [[Kardinal (katolske kirke)|Kardinalerne]] er udpeget af paven, og efter en paves død vælger kardinalerne den nye pave.
 
== Historie ==
Den katolske kirkes historie er tæt knyttet til [[Europa|europæisk]] historie. Liste nedenfor viser derfor kun de væsentligste begivenheder i kirkens historie.
* [[1054]] – [[Det store skisma 1054|Det store skisma]]. Den østlige og den vestlige kirke opsplittes.
* [[1309]] – Pave [[Clemens V]] flytter den katolske verdens centrum fra Rom til [[Avignon]] i [[Provence]].
* [[1378]] – [[Gregor XI]] vender tilbage til Rom. En ny pave vælges sideløbende i Avignon, hvilket fører til det [[Det store skisma|andet store skisma]]. Først under [[Konstanzkoncilet]], der ender [[1414]], finder man en ny pave, som anerkendes af alle parter.
* [[1517]] – [[Reformationen]] og [[modreformationen]]. [[Martin Luther]] opslår sine [[Luthers 95 teser|95 teser]]. Det bliver den største omvæltning for kirken i nyere tid, da Luthers idéer fremtvinger en opsplitning af den samlede vestlige (latinske) kristendom. [[Trediveårskrigen]] hundrede år senere er i høj grad afledt af den kirkelige splittelse.
* [[1929]] – Paven indgår tre traktater med den italienske stat.
** Dels oprettes den selvstændige [[Vatikanstat]], og
** dels indgås et [[konkordat]], der regulerer den katolske kirkes rolle i [[Italien]],
** og endelig kompenseres Pavestolen for de økonomiske konsekvenser af, at Rom og den sidste rest af [[Kirkestaten]] i [[1870]] blev erobret af Italien.
* [[1963]] – [[1965]] – Afholdelse af [[Det andet Vatikankoncil]]. Et stortilet fornyelsesprojekt af Kirkens praksis, som dog også førte til en del splittelser og frafald især blandt katolikker i den vestlige verden.
 
== Den romerskkatolske kirke i Danmark ==
[[Fil:Den Katolske Kirke i Danmark administration.JPG|thumbnail|right|250px|Administrationskontorerne for Den Katolske Kirke i Danmark lokaliseret i København.]]
[[Fil:Missa Tridentina.jpg|thumb|250x250px|Katolsk gudstjeneste.]]
Pr. [[1. januar]] [[2012]] er der i alt 40.405 katolikker i [[Kongeriget Danmark|Danmark]] (inkl. [[Færøerne]] og [[Grønland]]), der er registrerede medlemmer af [[Bispedømmet København]], som er det organisatoriske landsdækkende [[Biskop|bispe]][[Stift|dømme]] for ''Den katolske Kirke i Danmark''.<ref name=autogeneret1>[http://teo.au.dk/fileadmin/www.teo.au.dk/samtidsreligion/Religion_DK_2012/Religion_i_DK-2012.pdf ''Religioner i Danmark 2012'' (p. 18), Center for Samtidsreligion, Aarhus Universitet]</ref> Af disse 40.405 registrerede katolikker er i alt 31.530 (svarende til 78%) [[Voksen|over 18 år]].<ref>[http://www.katolskorientering.dk/104/?tx_ttnews%5Btt_news%5D=9580&cHash=7ba2bcadd04cf5b882f1683cfeda9778 ''Katolsk Orientering'', Bispedømmet København]</ref>
 
I [[1536]] var reformationen af Danmark begyndt og [[katolicisme]] var ikke tilladt i [[Danmark]] før religionsfrihedens fuldkomne indførelse med Junigrundloven i [[1849]]. Omkring [[1850]] fandtes cirka 1.000 katolikker i Danmark. Det tog dog en del år før Den Katolske Kirke tog konsekvensen af de nye muligheder, da biskoppen af Osnabrück [[Paul Melchens (biskop)|Paul Melchens]] i 1860 kom til København og meddelte firmelsens sakramente. Administrativt tilhørte Danmark det [[Nordiske vikariat]], som blev varetaget af biskoppen af Osnabrück.
 
I [[1868]] blev Danmark ophøjet til et selvstændigt [[apostolsk præfektur]] og sognepræsten ved [[Sankt Ansgar Kirke (Københavns Kommune)|Sankt Ansgar Kirke]] Hermann Grüder (1828-1883) blev udnævnt til præfekt af [[Vatikanet]]. Fra de dengang to sogne, København (ca. 1640) og Fredericia (1674), kom sidenhen seks nye til: Odense og Randers i 1867, Horsens i 1872, Århus i 1873, Kolding i 1882 og Svendborg i 1883.
 
I [[1892]] blev Danmark ophøjet til et [[apostolsk vikariat]] og præfekt Johannes von Euch (1834-1922) blev apostolsk vikar og dermed bispeviet. De danske katolikker havde nu deres egen biskop. Antallet af sogne steg fra 8 til 28 og udenlandske ordenssamfund (redemptorister, Montfortanere, kamillianere, Vincentpræster, Skt. Josefsøstre, Vincentsøstre, Hedvigsøstre m.m.) etablerede sig med kirker, skoler og sygehuse. I [[1953]] ophøjedes Danmark officielt til et selvstændigt og normalt katolsk [[bispedømme]] (''[[Bispedømmet København]]''). Biskoppen af København [[Czeslaw Kozon (biskop)|Czeslaw Kozon]] har siden [[1995]] været [[biskop]] for de danske katolikker.
 
{| class="wikitable"
|-
Line 12 ⟶ 52:
| [[1922]] || Ca. 25.000 katolikker (svarende til 0,73% af befolkningen) || <ref name=autogeneret2 />
|-
| [[1992]] || 31.139 katolikker (svarende til 0,60% af befolkningen) || <ref name="autogeneret1">[http://teo.au.dk/fileadmin/www.teo.au.dk/samtidsreligion/Religion_DK_2012/Religion_i_DK-2012.pdf ''Religioner i Danmark 2012'' (p. 18), Center for Samtidsreligion, Aarhus Universitet]</ref>
|-
| [[2002]] || 34.884 katolikker (svarende til 0,65% af befolkningen) || <ref name=autogeneret1 />
152.390

redigeringer