Wikipedia

Nation: Forskelle mellem versioner

Gennemse historikken interaktivt
← Gå til forrige forskelGå til næste forskel →
Content deleted Content added
VisueltWikitekst
småret
udbygget væentligt, med kilder
Linje 1:
{{Redirflertydig|Land}}
En '''nation''' (fra {{lang-la|natio}} ([[latin|lat.genitiv]] ''nat|io, -onis''); af ''natus'' "født"; {{lang-da|~ fødsel, folkestamme}}<ref>[[DDO]]: [http://ordnet.dk/ddo/ordbog?entry_id=11035351&query=nationalitet ''fnation'']</ref>) er betegnelsen for en gruppe mennesker med en følelse af [[identitet]] påherunder grundlag af f.eks.sprog, etnisktraditioner, historiskskikke, kulturel ellervaner sprogligog samhørighedetnicitet. I almindelighed gælder det, at en nation er:
#eten ''folkfolkgruppe'' der har,
#''fælles sprog''
#som bebor et vist velafgrænset ''område'',
#taler ''sammefælles sproghistorie'',
#har en ''fælles historiekultur'',
#har en ''fælles kulturetnisk oprindelse'' (levevis),
#har enog ''vilje til sammenhold'' som nation i forhold til andre folkegrupper<ref>Ignats, s. 15</ref>.
 
I dagligdags sprogbrug kan grænserne være uklare mellem begreber som [[folk]], nation og stat[[statsborgerskab]] medog flere[[etnicitet]]. AkademiskDer skelnes der dog mellem en nation, forstået som en gruppe mennesker med fælles [[Nationalromantikken|national identitet]], og enet [[statstatsborgerskab]], forstået som et sæt institutionerjuridiske medrettigheder myndighedborgeren indenhar fori eten territorium[[stat]].
 
Ordet ''nation'' har haft skiftende betydninger gennem historien. Det latinske ord ''natio'' anvendtes i betydningen ''afstamning'' eller ''race'' (bogstaveligt kan ''natio'' oversættes som "det, der er blevet født"). Formen ''nation'' menes at være opstået i 1300-tallets [[Frankrig]], på universitetet i [[Paris]], som betegnelse for grupper af studerende med samme sprog og samme hjemland. Gennem [[middelalderen]], [[renæssancen]] og [[oplysningstiden]] anvendtes ''nation'' i flæng om både folk, race, land og stat, og først i løbet af 1800-tallet begyndte ordbogsdefinitioner at definere ''nation'' som et særskilt begreb i forhold til stat og land. Etnicitet har siden 1960'erne har vundet indpas i [[samfundsvidenskab]]erne som betegnelse for politisk og kulturelt definerede gruppetilhørsforhold inden for etniske grupper.<ref>[[DSE]]: [http://www.denstoredanske.dk/Geografi_og_historie/Folkeslag/Etnografiske_termer/etnicitet ''Etnicitet'']</ref>
 
== NationersTidlige hovedtypermoderne nationer ==
 
I sin artikel, ''"The Mosaic Moment: An Early Modernist Critique of the Modernist Theory of Nationalism"'', hævder [[Philip S. Gorski]] at den første moderne nation var de [[Forenede Nederlande]], skabt af en fuldt moderne politisk nationalisme med rødder i den model af [[bibelske nationalisme]].<ref>Philip S. Gorski, [http://www.jstor.org/discover/10.2307/3003771?uid=3739256&uid=2129&uid=2&uid=70&uid=4&sid=21103778558453 "The Mosaic Moment: An Early Modernist Critique of the Modernist Theory of Nationalism", American Journal of Sociology 105:5 (2000), pp. 1428–68.]</ref> I en artikel fra 2013 ''"Biblical nationalism and the sixteenth-century states"'' udvidder [[Diana Muir Appelbaum]] Gorskis argumentation til at gælde for en række nye, [[Protestantisme|protestantiske]], [[16. århundrede|sekstende århundredes]] [[nationalstat]]er.<ref>Diana Muir Appelbaum, [https://www.academia.edu/4879193/Biblical_Nationalism_and_the_Sixteenth_Century_States Biblical nationalism and the sixteenth-century states]</ref> En lignende, om end bredere argumentation blev fremført af [[Anthony D. Smith]] i hans bøger ''"Chosen Peoples: Sacred Sources of National Identity and Myths and Memories of the Nation"''.<ref>Anthony D. Smith, Chosen Peoples: Sacred Sources of National Identity (Oxford University Press, 2003) and Myths and Memories of the Nation (Oxford University Press, 1999).</ref>
* Etnisk nation▼
* Kulturel nation
* Politisk bestemt (stats)nation▼
* Territorialt afgrænset nation▼
* Religiøs nation
 
I sin bog ''Nationalism: Five Roads to Modernity'' argumenterede [[Liah Greenfeld]] at nationalisme var opfundet i England af 1600. Ifølge Greenfeld, var England "den første nation i verden".<ref>Steven Guilbert, The Making of English National Identity, http://www.cercles.com/review/R12/kumar7.htm</ref><ref>Liah Greenfeld, Nationalism: Five Roads to Modernity, Harvard University Press, 1992.</ref>
== [[Nationsbegreber]] ==
 
== Nationsbegrebet i samfundsvidenskaben ==
Den tyske historiker [[Friedrich Meinecke]] var en af de første, der forsøgte sig med en akademisk begrebsafklaring af fænomenet "nation". I hans tysklandshistorie ''Weltbürgertum und Nationalstaat. Studien zur Genesis des deutschen Nationalstaats'' fra 1907 skelnede Meinecke mellem to nationstyper: Kulturnationen og statsnationen. Kulturnationen var kendetegnet ved nogle almene kulturelle fællestræk, og statsnationen ved nogle fælles politiske grundværdier. Senere nationalismeforskning har i nogen udstrækning bygget på Meineckes opdeling, som til tider kaldes "den tyske" og "den franske" nationstype, eller "den østlige" og "den vestlige" type (Hans Kohn).▼
 
▲Den tyske historiker [[Friedrich Meinecke]] var en af de første, der forsøgte sig med en akademisk begrebsafklaring af fænomenet "nation". I hans tysklandshistorie ''"Weltbürgertum und Nationalstaat. Studien zur Genesis des deutschen Nationalstaats"'' fra 1907 skelnede Meinecke mellem to nationstyper: ''"Kulturnationen"'' og ''"statsnationen"''. Kulturnationen var kendetegnet ved nogle almene kulturelle fællestræk, og statsnationen ved nogle fælles politiske grundværdier. Senere nationalismeforskning har i nogen udstrækning bygget på Meineckes opdeling, som til tider kaldes "den tyske" og "den franske" nationstype, eller "den østlige" og "den vestlige" type (Hans Kohn).
Den "franske" nationstype har rødder i [[Den Franske Revolution]], hvor fælles værdier omkring "frihed, lighed og broderskab" og liberale politiske grundholdninger definerede de, der hørte til den nye, franske nation. Religion, kulturelle normer og sprog var mindre afgørende – enhver kunne i princippet regnes som franskmand, blot han sluttede op bag de fælles politiske grundholdninger, som den franske republik byggede på. Også den amerikanske nation kan siges at være af den "franske" type, idet fælles grundværdier omkring frihed, demokrati og "life, liberty and the pursuit of happines" historisk set har været mere afgørende for amerikansk national identitet end sprog og bestemte kulturelle fællestræk.
 
Den tyske tradition blev den fremherskende i det [[19. århundrede]] med filosoffer som [[Johann Gottlieb Fichte]], og omfattede personer, der har fælles sprog, religion, kultur, historie og etnisk oprindelse, der adskiller dem fra folk fra andre nationer.<ref name=Noiriel>{{cite book|last=Noiriel|first=Gérard|title=Population, immigration et identité national en France:XIX-XX Siècle.|date=1992|publisher=Hachette|isbn=2010166779}}</ref>
I den "tyske" nationstype er nationen baseret på tilstedeværelsen af en fælles kultur, særligt
et fælles sprog og en fælles historie. Kun vanskeligt kan man blive en del af nationen, hvis ikke man er født og opvokset indenfor den pågældende kultur. Særligt nationale reaktioner mod [[Napoleon]]s imperiebygning samt overnational, oplyst [[enevælde]] benyttede sig af sådanne argumenter om folkeegenart og kulturbestemt national identitet.
 
Modsat kan den ''"borgerlige nation"'' eller ''"franske nationstype"'' spores tilbage til [[den franske revolution]] og ideerne fra det [[18. århundrede]]s franske filosoffer. Den "borgerlige nation" blev forstået som værende centreret om viljen til at "leve sammen", hvor fælles værdier omkring "frihed, lighed og broderskab" og liberale politiske grundholdninger skaber en nation som er en bekræftelse af identiteten.<ref>[[Rogers Brubaker]], Citizenship and nationhood in France and Germany, Harvard University Press, 1992, ISBN 978-0-674-13178-1</ref> Denne opfattelse deles af blandt andet [[Ernest Renan]].<ref name=Noiriel />
 
I slutningen af det [[20. århundrede]] hævdede mange samfundsforskere, at der var to typer af nationer, den ''"borgerlige nation"'', som Frankrig var det vigtigste eksempel på og den ''"etniske nation"'' eksemplificeret ved det tyske folk.
 
Moderne analyser koncentrerer sig i stor udstrækning om socialhistoriske studier af skabelsen af national identitetsfølelse, og forsøger at identificere de individuelle og kollektive mekanismer, enten bevidste eller ubeviste, tilsigtede eller utilsigtede, der udvikler denne identitetsfølelse. Ifølge nogle undersøgelser, ser det ud til, at staten ofte spiller en væsentlig rolle, og udviklingen af økonomiske forhold i samfundet, har stor betydning.<ref name=Noiriel />
 
== Nationsbegrebet folkeretsligt ==
 
I januar 1942 underskrev seksogtyve stater [[Erklæringen om De forenede nationer]], der byggede principperne om [[Den nationale selvbestemmelsesret|national selvbestemmelsesret]]. Ratifikationen af [[De Forenede Nationers Pagt]] den [[26. juni]] [[1945]] i slutningen af [[Anden Verdenskrig]] placerede retten til selvbestemmelse inden for rammerne af folkeretten.
 
* Kapitel 1, artikel 1, del 2, slår fast at formålet med FN-pagten er: "At udvikle venskabelige forbindelser mellem nationerne baseret på respekt for princippet om lige rettigheder og selvbestemmelse for folkeslagene, og til at træffe andre passende foranstaltninger til styrkelse af den universelle fred."<ref>{{cite web|url=http://www.un.org/en/documents/charter/ |title=United Nations Charter |publisher=Un.org |date= |accessdate=2015-05-08}}</ref>
* Artikel 1 i både [[FN's konvention om borgerlige og politiske rettigheder]] (ICCPR)<ref>{{cite web|url=http://www2.ohchr.org/english/law/ccpr.htm |title=Text of International Covenant on Civil and Political Rights |publisher=.ohchr.org |date= |accessdate=2012-03-04 |deadurl=yes |archiveurl=https://web.archive.org/20120303001412/http://www2.ohchr.org/english/law/ccpr.htm |archivedate=March 3, 2012 }}</ref> og [[Den internationale konvention om økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder]] (ICESCR)<ref>{{cite web|url=http://www2.ohchr.org/english/law/cescr.htm |title=Text of International Covenant on Economic, Social and Cultural Rights |publisher=.ohchr.org |date= |accessdate=2012-03-04 |deadurl=yes |archiveurl=https://web.archive.org/20120303114220/http://www2.ohchr.org/english/law/cescr.htm |archivedate=March 3, 2012 }}</ref> hedder det: "Alle folk har ret til selvbestemmelse. Af denne ret følger at de frit kan bestemme deres politiske stilling og frit vælge deres økonomiske, sociale og kulturelle udvikling."
* [[FN's Verdenserklæring om Menneskerettighederne]] artikel 15 fastslår, at enhver har ret til et nationalt tilhørsforhold, og at ingen bør vilkårligt berøves deres nationalitet eller nægtes ret til at skifte nationalitet.
 
== Hovedtyper af nationsbegrebet ==
 
* [[Etnisk nation]] (''"tyske nationstype"'')
* [[Borgerlig nation]] (''"franske nationstype"'')
▲<!-- * Politisk bestemt (stats)nation
▲* Territorialt afgrænset nation
▲* EtniskReligiøs nation
-->
== Se også ==
*[[Folkeslag]]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/wiki/Nation"