Bahram 5.: Forskelle mellem versioner

Bahram var søn af kong Yazdegird I og hans jødiske hustru Shushandukht (skrives også ''Shishindokht'').<ref>Daryaee, side 78. Daryaee understreger, at dronningens herkomst oprindeligt kun fremgik af den jødiske historieskrivning, og at den kan være præget af propaganda. Men han ser ingen umiddelbar basis for at afvise den.</ref> Hans fødselsår er ukendt, men der gættes på, at han havde nogenlunde samme alder som kejser [[Theodosius II]], der var født i 401.<ref>TraianaTraina, side 118.</ref> Man ved ikke meget om hans opvækst, men i en periode opholdt han sig i al-Hirah, som var hovedstaden i det fyrstedømme, der var oprettet af den arabisk stamme lakhmiderne, som var kommet dertil i det andet åhundrede fra det nuværende [[Yemen]]. Lakhmiderne var på den tid vasaller under det persiske rige, og Yazdegird lod sønnen Bahram vokse op der, under opsyn af fyrsten al-Nu̔mān I og dennes søn Al-Mundhir I.<ref>Hitti, K: ''History of the Arabs'', Macmillan, New York, 1951, side 81-83.</ref> Da Yazdegird døde i 420, var Bahram åbenbart stadig i al-Hirah, og i første omgang blev kongemagten overtaget af hans bror Shapur, som imidlertid kort efter blev myrdet af persiske adelsmænd. Disse stormænd udråbte Khosrau - søn af Bahram IV og fætter til Bahram - til konge, men han forsvandt kort efter, da Bahram stod uden for [[Ktesifon]] med en hær af lakhmider.<ref>Daryaee, side 22-23.</ref> Bahram var således på kant med stormændene, og han valgte i stedet at satse på det [[Zarathustrianisme|zarathustrianske]] præsteskab. Som den første sassanidiske konge blev han ikke kronet af en stormand, men derimod af ypperstepræsten,<ref>TraianaTraina, side 121.</ref> og det betød, at landets kristne mindretal kom til at mærke zarathustrianernes voksende indflydelse.<ref>Greatrex & Lieu, side 38.</ref>