Udvandring: Forskelle mellem versioner

Content deleted Content added
m Gendannelse til seneste version ved Asger, fjerner ændringer fra 193.169.154.224 (diskussion | bidrag)
m clean up, replaced: ungarnsk → ungarsk ved brug af AWB
Linje 9:
== Udvandringen fra Europa til Amerika i 1800-tallet ==
 
[[Fil:AustroAmericana Auswanderer2.jpg|thumb|Østrig-ungarnskeungarske udvandrede på skibet ''Austro-Americana'' i [[Trieste]] i begyndelsen af det 20. århundrede]]
 
I [[1902]] opgjorde den svenske statistiker ''G. Sundbärg'' udvandringen fra [[Europa]] til [[Amerika]] i 1800-tallet således<ref>efter Adolph Jensen, s. 67</ref>:
Linje 150:
 
Da udvandringen til Amerika fra Europa skete i slutningen af 1800-tallet, var det samtidens vurdering, at mulighederne for at forbedre sine levevilkår var gode. I et foredrag holdt i [[1873]] vurderede økonomen [[V.A. Falbe-Hansen]] mulighederne således:
:"''Enhver Nybygger kan efter den saakaldte "Homesteadlov" optage vist Kvantum Jord, indtil 160 Akres, af Regeringens Land, kun mod at betale et lille Gebyr, 14 Dollars, og med den Forpligtelse i en vis Tid at bo der, indhegne og opdyrke det. Han kan ogsaa kjøbe Land enten af Staten, af Jærnbanekompagnierne eller de talrige private Landkompagnier, Prisen varierer da i Almindelighed mellem l¼ og 10 Dollars pr. Akre, efter Jordens Godhed og Beliggenhed; Betalingsvilkaarene ere altid særdeles lempelige. Med en Sum af omtrent 800 Dollars kan en Mand begynde som Nybygger, optage Homestead eller kjøbe Land, bygge sig en Træhytte, kjøbe et Par Oxer, de nødvendigste Redskaber, Saakorn for Sommeren; og Arbejdslønnen er høj, at en flink og sparsommelig Mand i Løbet af 2 å 3 Aar uden Vanskelighed kan opspare en Sum. ... Jordens Behandling er naturligvis meget overfladisk, Gjødning og [[Brak]] er næsten ukjendt, men alligevel giver den jomfruelige Jordbund Aar efter Aar en Afgrøde som vore bedre Jorder. 10 ti Fold [[Hvede]], 16 a 17 Fold [[Byg]] synes at være Middel afgrøder.''
 
:''Afsætningsforholdene, der ellers danne Hovedvanskeligheden Nybyggere, saaledes navnlig ogsaa i de avstralske der ellers forene alle Betingelserne for en kraftig Udvikling, ere i Amerika forholdsvis gode, takket være det tætbefolkede industrielle Østen, de rige over hele Unionen spredte Bjærgsværks- og Mineanlæg med deres store Arbejderbefolkning, de mange sejlbare [[Flod]]er og [[Sø]]er, det udstrakte Jærnbanenet og frem for Alt Amerikanernes Foretagelsesaand og Handelsdygtighed. 1 Dollars pr. bushel Hvede og 70 cents pr. bushel Byg — henholdsvis 6 Rdl. 4 Mk. og 4 Rdl. 4 Mk. for en Tønde — synes at være en almindelig Pris i velbeliggende og selv i [[Nebraska]]s og [[Minnesota]]s fjerntliggende betales Hveden i Almindelighed med 50 cents, Byg med 40 cents pr. bushel. Prisen paa et Par Arbejdsstude varierer mellem 100 og 150 Dollars, en Hest koster fra 125 til 200 Dollars, et Faar 2 å 3 Dollars.''
 
:''Det synes indlysende, at med Priser som disse, har en Nybygger, der besidder en Ejendom paa 160 Akres, eller noget over 100 Tdr. Land, der har færre Dyrkningsomkostninger og Skatter at betale end herhjemme, gode Udsigter til med Tiden at blive en velstaaende Mand. Man regner ogsaa almindeligt herude i Vesten, at en flink Mand, der har nogle Hundrede Dollars at begynde med, Løbet af 5 Aar kan skabe sig et overflødigt Hjem, sidde roligt og rentefrit paa sin egen Ejendom.» ... — Naar man ser, hvorledes Indvandrere strømme til i Hundredetusenvis,og ikke blot fra Evropa, men ogsaa fra de gamle mindre frugtbare østlige Stater [[Massachusetts]] og [[New York]], for at nedsætte sig paa Stepperne i Vesten, kan man ikke nære Tvivl om, at den fattige Nybygger, der har optaget sit Homestead, bebygget og opdyrket det ved egen og Families Hjælp, naar han blot nogenlunde har Lykken med sig, efter ikke mange Aars Forløb vil finde sig i Besiddelse af en Ejendom, der har adskillige Tusend Dollars Værdi.''"<ref>Falbe-Hansen, s. 285ff</ref>
 
Det lød fristende, og mange vovede springet. At det ikke gik alle lige godt bevidnes til dels af en vis tilbagevandring, og allerede samtiden var naturligvis opmærksom på den mulighed, der forelå for misbrug fra udvandreragenters og andres side.
Linje 160:
'''For det land, hvorfra udvandringen var sket''', var der naturligvis tale om et vist tab. De penge, som staten havde ofret på den udvandredes skolegang med mere, gik tabt ved udvandring, ligeledes en ved udvandring medbragt formue (stor eller lille). "''Arbejdskraften fordyres for Producenten, Efterspørgselen tager af, Produktionen gaar tilbage, de faste Ejendomme synke i Værdi, Landets Militærmagt svækkes, Skatteindtægterne tage af o. s. v. o. s. v.''"<ref>Falbe-Hansen, s. 281</ref> Alligevel så samtiden også gode sider ved udvandringen: sociale problemer mindskedes og dermed behovet for offentlig forsorg, vilkårene forbedredes for de tilbageblevne med hensyn til at få arbejde (og en bedre indkomst), hvorved skattetab modvirkedes, og endelig kunne en del af de i udlandet tjente penge vende tilbage til hjemlandet, lige som omfanget af forbrydelser (med efterfølgende fængsling) og lignende mindskedes<ref>Falbe-Hansen, s. 283f</ref>.
 
Af stor betydning er naturligvis de udvandredes fordeling efter alder og køn. For 1902 opgjordes for Danmarks vedkommende følgende sammensætning af de udvandredes andel af 10.000 i alders- og køngruppen<ref>efter Adolph Jensen, s. 75</ref>:
 
{| class="wikitable"
Linje 206:
 
== Eksterne henvisninger ==
 
* [http://www.emiarch.dk/ Det Danske Udvandrerarkiv]
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/nto/nto_frk_0019-PDF/nto_frk_0019_87199.pdf (anonym): "Thingvalla-Linjen og den direkte Forbindelse mellem Kjøbenhavn og New York" (''Nationaløkonomisk Tidsskrift'', Første række, Bind 19; 1882)]