Johan Wiehe: Forskelle mellem versioner

 

Wiehe havde deltaget i den [[første slesvigske krig]] og var [[løjtnant]], inden han [[21. maj]] [[1858]] debuterede som Figaro i Mozart’s [[Opera]] »[[Figaros bryllup]]« på [[det kgl. Teater]], hvor det blev hans ublide skæbne altid at have en scenisk bedre begavet broder foran sig. Den muntre Figaro passede ikke til W.’s sværlemmede skikkelse og tunge naturel, og det var ikke let at finde roller til ham; han kunde vel som Johan i »[[Ungdom og galskab]]« lægge en næsten plump komik for dagen, og han kunde i anstandsroller virke med en værdig alvor, men først ti år efter sin debut (1867) brød han afgørende igennem som Bothwell i [[Bjørnstjerne Bjørnson]]’s »[[Maria Stuart i Skotland]]« ved at åbenbare sit voldsomme temperament, sin fantasifulde oprindelighed. En sådan vildskab var ikke set på vor scene siden [[Johan Christian Ryge|Dr. Ryge]]’s dage, men Wiehe nåede ikke i sine senere roller denne kunstneriske højde. Kun 45 år gammel måtte han afbryde sin virksomhed på grund af [[sindssygdom]], der formørkede resten af hans liv. Han optrådte sidste gang [[30. maj]] [[1875]] som Ørnulf i »[[Hærmændene på Helgeland]]«.