Valg: Forskelle mellem versioner
Content deleted Content added
Rmir2 (diskussion | bidrag) m småret |
Rmir2 (diskussion | bidrag) småret |
||
Linje 15:
== Definitioner af demokratiske valg ==
[[Fil:ElezioneBrunate.jpg|thumb|En plakat i Italien forud for Europaparlamentsvalget i 2004.]]
I [[politisk teori]] er en [[regering]]s [[autoritet]] baseret på [[legitimitet]]en i befolkningen. På internationalt plan er der udformet retningslinjer for legitime valg, baseret på [[Verdenserklæringen om menneskerettigheder]]: Valg skal være frie, retfærdige, ærlige, periodiske og afholdes ved hemmelig afstemning.
*''Fri afstemning'' betyder dels, at der er flere (mindst to) valgmuligheder, dels at ingen kan påvirke stemmeafgivningen, når denne sker.
*''Retfærdig afstemning'' betyder, at hver stemme har samme vægt, når resultatet opgøres.
*''Ærlig afstemning'' betyder, at der ikke kan fuskes med stemmeafgivningen (fx manipulation ved elektronisk stemmeafgivning).
*''Periodisk afstemning'' betyder, at stemmeproceduren skal gentages inden for et kortere åremål (oftest 3-7 år beroende på land). Dette skal sikre, at den eller de valgte personer til stadighed kan stilles til ansvar for den måde, de har forvaltet den til dem afgivne tillid på.
*''Hemmelig afstemning'' betyder, at den stemmeafgivende person befinder sig et afskærmet sted (en stemmekabine eller lignende), hvor stemmen afgives på en anonymiseret seddel, det vil sige en seddel der efterfølgende ikke vil kunne forbindes med den pågældende. Denne seddel skal være sammenfoldet på en måde, der gør, at ingen udefra kan se hvordan, der er stemt. Stemmesedlen puttes i en stemmeurne, som først åbnes, når afstemningen er afsluttet. Dette sikrer, at ingen efterfølgende kan vide hvem, der stemte hvad.
Forskellige internationale institutioner og personer har opstillet kriterier for under hvilke forhold, ovennævnte betingelser kan anses for at være opfyldte:
Der er bred enighed om hvilke former for valg, der anses for frie, ærlige og retfærdige. [[Jeane Kirkpatrick]], tidligere [[USA|amerikansk]] [[ambassadør]] i [[FN]], har foreslået denne definition: ''Demokratiske valg er ikke kun symbolske... De er konkurrerende, periodiske, ikke-eksklusive og endelige valg, i hvilke lederne i en regering bliver valgt af [[befolkning]]en, som nyder stor [[frihed]] til at [[kritik|kritisere]] regeringen, til at offentliggøre deres kritik og til at foreslå alternativer.''▼
*[[EU]] har udformet et sæt af principper for kontrol med valghandlinger.<ref>[http://eur-lex.europa.eu/smartapi/cgi/sga_doc?smartapi!celexplus!prod!DocNumber&lg=da&type_doc=COMfinal&an_doc=2000&nu_doc=191 EU strategi for overvågning af valghandlinger]</ref>
▲
*Websitet for organisationen ''[[Democracy Watch]]'' definerer fair valg som: ''Valg i hvilke der er lagt stor vægt på at forebygge at nogen direkte eller skjult præference for en bestemt kandidat, udover de påvirkninger der naturligt opstår fra en engageret [[vælgerskare]], der er ligeligt informeret om de forskellige fordele og ulemper ved den enkelte kandidat.'' <ref>[http://www.dwatch.ca/democracy.html Democracy Watch om "krav til demokratiske styreformer.]</ref> Dette blev mere formelt udtrykt i 2000 af ''[[overdommer]]'' [[Murray Gleeson]] ved den [[Australiens højesteret|australske højesteret]] som: ''Den demokratiske og lovlige måde at sikre ændringer, hvor ændringer er nødvendige, er gennem en oplyst vælgerskares vilje.''{{km|dato=Uge 40, 2010}}▼
Til trods for målsætningen er det en udbredt opfattelse, at det er vanskeligt at sikre, at kriterierne altid er opfyldte:
▲Websitet for organisationen ''[[Democracy Watch]]'' definerer fair valg som: ''Valg i hvilke der er lagt stor vægt på at forebygge at nogen direkte eller skjult præference for en bestemt kandidat, udover de påvirkninger der naturligt opstår fra en engageret [[vælgerskare]], der er ligeligt informeret om de forskellige fordele og ulemper ved den enkelte kandidat.'' <ref>[http://www.dwatch.ca/democracy.html Democracy Watch om "krav til demokratiske styreformer.]</ref> Dette blev mere formelt udtrykt i 2000 af ''[[overdommer]]'' [[Murray Gleeson]] ved den [[Australiens højesteret|australske højesteret]] som: ''Den demokratiske og lovlige måde at sikre ændringer, hvor ændringer er nødvendige, er gennem en oplyst vælgerskares vilje.''{{km|dato=Uge 40, 2010}}
*Det umiddelbart simple krav om en oplyst vælgerskare er vanskeligt at sikre i moderne vælgerskarer med tusinder af stemmeberettigede, hvoraf mange ikke har andre kilder til information om kandidaterne, end de informationer, som tredje part publicerer. Regeringen, der afholder valget, er oftest den part, som har størst interesse i påvirkning. En mulig løsning på dette er ''skuevalg'', som beskrevet senere.▼
*Andre
▲Det umiddelbart simple krav om en oplyst vælgerskare er vanskeligt at sikre i moderne vælgerskarer med tusinder af stemmeberettigede, hvoraf mange ikke har andre kilder til information om kandidaterne, end de informationer, som tredje part publicerer. Regeringen, der afholder valget, er oftest den part, som har størst interesse i påvirkning. En mulig løsning på dette er ''skuevalg'', som beskrevet senere.
▲Andre lærde taler for, at valg kun er sekundære i et fungerende demokrati. De argumenterer for, at [[retsstat|lov og ret]] er vigtigere. Et eksempel er [[Hong Kong]] før foreningen med [[Folkerepublikken Kina]]. Her var Hong Kong ledet af en ikke-valgt [[Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland|britisk]] ambassadør, men ikke desto mindre blev samfundet opfattet som et frit og åbent samfund på grund af det stærke retslige institutioner.{{km|dato=Uge 40, 2010}}
Nutidens udbredte accept og indforståethed af valg som et af de fundamentale krav for en demokratisk proces til udvælgelse af repræsentanter, står i stærk kontrast til [[Oldtidens Grækenland|antikkens Grækenland]], der regnes for at være ''demokratiets vugge''. Her blev demokratiet opfattet som en acceptabel styreform blandt mange, bl.a. [[oligarki]]et, hvor politiske poster blev besat via [[lodtrækning]].{{km|dato=Uge 40, 2010}}
Line 33 ⟶ 37:
Historisk set er mange andre grupper af befolkningerne udelukket fra at vælge:
Demokratiet i det antikke Grækenland tillod ikke, at
I nogle lande er retten til at stemme ikke blot en ret, men en pligt – [[obligatorisk afstemning]]. Hvis en stemmeberettiget borger ikke afgiver en stemmer kan pågældende blive straffet; ofte med [[dagbøde]]r.
| |||